I Thy baner ny samarbejdsmodel vejen for grøn energiproduktion

Et massivt krydspres.

Det er sådan, man bedst beskriver situationen, når mange forskellige interesser skal forenes om ét mål; at Thy skal opnå en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030 og blive klimaneutral inden 2035.

- Men vi har fundet ud af, at meget kan løses, hvis vi taler længe nok sammen og lytter rigtig meget til hinanden. Ens egne meninger er vigtige, men det er de andres perspektiver, der er allervigtigst. For så giver én plus én pludselig tre, fortæller Kim Daniel Larsen, plan- og miljøchef i Thisted Kommune.

For cirka seks år siden sad han inde i forvaltningen sammen med en række kollegaer og forsøgte at få et overblik over, hvordan de bedst muligt kunne planlægge Thisteds Kommunes grønne omstilling i forhold til målene i Paris-aftalen.

- På det tidspunkt var erfaringen, at uanset hvordan vi planlagde, var nogle parter utilfredse med det, vi gjorde. Vi er embedsfolk og har ikke den dybeste og nyeste viden om grønne teknologier, og derfor satte vi os for at finde den bedste vej til at få den viden, vi skulle bruge, forklarer Kim Daniel Larsen.

Thymodellen som rammeværktøj

Den proces blev til Klimaalliancen Thy, som blev etableret i 2020 og består af Thy Erhvervsforum, den lokale landbrugsforening Fjordland, Thisted Kommune, Thy-Mors Energi, Thy Forsyning, Thisted Varmeforsyning, Dansk Industri Thy/Mors og Hanstholm Havn. 

Alle partnerne ønsker at vende den individuelle klimaudfordring til en fælles mulighed for vækst og udvikling i Thy. Men når de overordnede visioner skal blive til konkrete planer, kan der opstå klumper i grøden, fordi alle har forskellige interesser.

- Derfor har vi udvikle en ny samarbejdsmodel, som tager højde for, at ingen sektor kan stå alene, men alle skal vinde på de løsninger, der bliver lavet, siger Kim Daniel Larsen.

Løsningen er blevet den såkaldte ”Thymodel”, der er bygget op om tre grundpiller:

For det første er Thisted Kommune inddelt i et energilandkort med tre områdetyper, som afgør, hvor man kan etablere energianlæg: Negativområder (der ikke egner sig til energianlæg), neutralområder (der egner sig til solceller og vindmøller) og energizoner (der egner sig til de mere pladskrævende energianlæg som biogas-, pyrolyse eller PtX-anlæg).

- Inddelingen er skabt ud fra lange samtaler om, hvordan vi bedst og hurtigst kan nå de 70 pct. reduktion. Så selv om sol og vind var et politisk tema, så endte samtalerne med enighed om, at det måtte holdes uden for de andre energiprojekter, fordi det ene kan stå i vejen for det andet: Putter du en vindmølle ind i en energizone, kan det stå i vejen for at få lavet et biogasanlæg, som ikke generer i samme grad i landskabet. Det betyder ikke, at der overhovedet ikke kan komme vindmøller i Thy, vi har blot lavet en proces, som kører uafhængig af vind og sol inden for energizonerne. Og den mulighed har samtalen skabt, siger Kim Daniel Larsen.

Samtale er nøglen til fremdrift

For det andet fungerer fem pejlemærker som målestok, når kommunalbestyrelsen skal prioritere energiprojekter: Lokalt ejerskab; kompensation af naboer; skov, natur og rekreative faciliteter; landskab samt lokal opbakning.

- Så er der klare linjer, når de forskellige projekter skal godkendes, og det er klart for alle, at der ikke bliver taget politisk stilling til et projekt, før udviklerne har lavet en proces med borgerne samt taget højde for de øvrige pejlemærker, som er afgørende for at få politisk medvind, forklarer Kim Daniel Larsen.

Uanset hvad Klimaalliancen Thy foretager sig, er samtalen den gennemgående nøgle til at få ting til at lykkes, der ellers ikke ville lykkes. Som eksempel fremhæver Kim Daniel Larsen, at det er lykkes at tage knapt 3.000 hektar med lavbundsjord ud af drift og planlagt etableringen af to biogasanlæg. Lavbundsjorde er landbrugsjord, der tidligere har været vådområder (mose/eng), og som indeholder store mængder kulstof. Når disse jorde drænes og dyrkes, frigives kulstof til atmosfæren, men ved at tage dem ud af drift kan vandstanden hæves og udledningen af drivhusgasser stoppes. Men det kræver, at alle kan og vil kigge på det fælles mål fremfor egne interesser.

- Havde vi ikke haft Klimaalliancen til at tage snakken, så ville det her projekt ikke være en realitet, fastslår Kim Daniel Larsen.

For selvom alle gerne ville bidrage til projektet, kunne landbruget sige fra begyndelsen, at det var urealistisk for dem at nå op på 70 pct. reduktion på egen hånd. Beskeden fra parterne i alliancen var så, at landbruget skulle se, hvad de kunne klare selv, og så ville de andre forsøge at nå resten, så der samlet set blev leveret en 70 pct. reduktion. Med den dialog i rygsækken gik Fjordland til bage til sine medlemmer og fortalte, at landbruget skulle levere ind, med at de øvrige ville hjælpe, hvilket betød, at landbruget gik positivt ind i samarbejdet.

- Og nu har vi knapt 3.000 hektar med lavbundsjord ude af drift og planlagt etablering af to biogasanlæg.

Paradoksledelse på højt plan

For det tredje fungerer energiforeninger med lokale repræsentanter som mediator mellem projektudviklere og lokalsamfund, når de gode klimabeslutninger skal føres ud i livet.

- Vi har tidligere set de udfordringer, der udspiller sig mellem borgere og udviklere, og ja, det er et konfliktfyldt rum. Forskellen fra før til nu er bare, at de alle bliver i det samme rum og til sidst vælger at finde kompromisset mange steder. Konflikten kan man aldrig fjerne, men man kan gøre noget ved det i fællesskab, fastslår Kim Daniel Larsen, der er pavestolt over, at det er lykkes at få udviklet en model, der rent faktisk sætter gang i nye løsninger, der sænker Co2-udledningen.

- Det er paradoksledelse på højt plan, men når alle går ordentligt ind i partnerskabet, finder vi vejen i stedet for modsætningerne.