Siden 195 af verdens lande underskrev Parisaftalen i 2015 (og dermed en fælles målsætning om at holde temperaturstigningen under to grader og arbejde for at begrænse stigningen til 1,5 grader sammenlignet med temperaturen før industrialiseringen), har det ikke skortet på planer, politikker og politiske målsætninger for klimaet.
Undervejs er det dog ofte vanskeligt for den almindelige borger at se, hvordan alle de gode politiske intentioner finder vej til hverdagen og rykker klimaet i en bedre retning. For du og jeg. Nu og her.
Men det har Danmark et bud på – og det hedder Klimaalliancen.
Alle kan gøre noget – men ingen kan klare sig alene
Klimalliancen er et partnerskab på tværs af alle danske kommuner, Kommunernes Landsforening og Realdania med det internationale bynetværk C40 (100 af verdens største byer, som samarbejder om at reducere CO2-udledning) og tænketanken Concito som videnspartnere.
Formålet med Klimaalliancen er at støtte kommunerne i deres arbejde med at omsætte klimahandlingsplaner og klimaarbejde til effektiv klimahandling. Dermed er Danmark det første land i verden, hvor alle danske kommuner har lavet - eller er i gang med at lave - klimahandlingsplaner, som lever op til målene i Paris-aftalen.
- Alle kommuner kan gøre noget, men ingen kan gøre det alene. Derfor er det meget værdifuldt, at vi videndeler og samarbejder på så højt et niveau som muligt. For hvis én kommune har gode erfaringer, der kan bruges et andet sted, så er der ingen grund til, at andre skal bruge tid og penge på at opfinde den dybe tallerken, siger Frank Schmidt-Hansen, der er borgmester i Vejen Kommune og formand for Kommunernes Klimahandlingsudvalg og Klimaalliancen.
Det er et dejligt skulderklap, at det, vi laver i Danmark, kan tjene som inspiration for resten af Norden og verden.
Forskel på land og by, unge og ældre
Derfor tilbyder alliancen blandt andet analyser, der kortlægger kommunernes konkrete indsatser inden for områder som transport, landbrug, energieffektivisering, vedvarende energi og konsekvenser af stormflod og stigende grundvand, hvor én kommune kan hente inspiration fra andre kommuner til, hvad der kan være de rigtige greb at bruge i de meget store klimaopgaver, som den enkelte kommune ikke kan løse alene.
- I Vejen udgør CO2-aftrykket to pct. af kommunens samlede CO2-aftryk som geografisk område, så vi er nødt til at have borgere, civilsamfund og erhvervsliv med på ideen og sørge for, at de kan se meningen med, at det er en fælles opgave at nedbringe CO2-udledningen. Vi peger ikke fingre ad nogen, men gør en dyd ud af at sørge for, at det er en opgave, vi kan løse sammen, hvor alle har lyst til at bidrage. Og her er der ikke noget, der slår dialog, siger Frank Schmidt-Hansen.
Desuden er det forskelligt fra kommune til kommune, hvad der er brug for både geografisk og aldersmæssigt. Eksempelvis er der endnu ikke fundet en god, bæredygtig løsning på offentlig transport i landkommunerne, fordi der simpelthen er for langt mellem borgerne til at skabe et tilbud, der er attraktivt nok ift. pris og bæredygtighed. Der har storbyerne en fordel. Til gengæld kan det være svært for dem at skaffe plads til vindmøller og solceller. Og så giver det også sig selv, at en ung kvinde i storbyen ser anderledes på klimaudfordringerne end en ældre mand fra et landområde.
- Derfor er det det meget værdifuldt at dele erfaringer og have gode værktøjer, når hver enkelt kommune skal finde løsninger på sine særlige udfordringer. Pengene kan kun bruges én gang, så jo mere, vi kan dele erfaringer, jo mere har vi at bruge af, når der skal vælges mellem klimasikring, en ny daginstitution eller et serviceniveau, forklarer Frank Schmidt- Hansen.
Pengene kan kun bruges én gang, så jo mere, vi kan dele erfaringer, jo mere har vi at bruge af, når der skal vælges mellem klimasikring, en ny daginstitution eller et serviceniveau
Analyser, evalueringer og fremdrift
Han er glædeligt overrasket over, at det er lykkes at samle alle 98 kommuner under den samme alliance, og tror, det hænger sammen med, at kommunerne har en gigantisk opgave i at favne hele klimaindsatsen og derfor hurtigt kan se fordelene ved, at alle kommuner går sammen og videndeler sammen med stærke videnspartnere, der kan holde snor i analyser, evalueringer og fremdrift.
- Det koster penge hver gang, man sætter noget i gang, og derfor har det stor værdi at kunne bruge andres erfaringer, så det bliver billigere og hurtigere at gå fra tanke til handling. Desuden tager vand og Co2 ikke hensyn til kommune- eller landegrænser, og også derfor er et tæt samarbejde alfa og omega, siger han.
Vi er dog kun en dråbe i havet i den samlede klimaudfordring. Men Frank Schmidt-Hansen er glad for, at vi kan gå foran med det gode eksempel og håber på, at den viden, vi får gennem Klimaalliancen, kan eksporteres.
- Vores indsats bliver bemærket ude i verden. Vi blev bedt om at tale til FN’s Klimatopmøde, COP28, i Dubai for at dele den erfaring, vi har haft, og det er et dejligt skulderklap, at det, vi laver i Danmark, kan tjene som inspiration for resten af Norden og verden, siger Frank Schmidt-Hansen og tilføjer:
- Alle danske kommuners klimahandlingsplaner er certificeret inden for de højeste internationale standarder for klimaplanlægning. Fremadrettet bliver den store udfordring at holde sammen på alliancen, ikke mindst når klimahandlingsplanerne skal re-certificeres. Her er det vigtigt, at det ikke bliver så administrativt tungt, at kommunerne hopper fra, fordi det er uoverkommeligt. Så vi skal finde balancen mellem væsentlighed og ambitionsniveau, så vi fastholder alle kommuner, siger han.
Klimaalliancen – fra klimatanker til klimahandling
Vi ved, at borgere, virksomheder og samfund skal ændre adfærd, for at verden når i mål med Parisaftalens målsætninger. Men hvad gør man, når man skal gå fra politiske ambitioner til reel klimaomstilling? Det har Danmark et bud på:
Lille landsby har stor klimasucces – og det kan alle lære af
I Thy baner ny samarbejdsmodel vejen for grøn energiproduktion
Klimaalliancen: Sådan skabes reel klimaomstilling gennem lokal handling
Alle skal vinde på klimaprojekter, for at de lykkes og gør en forskel
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]