Hvor Limfjorden møder Nordsøen i det nordvestlige Jylland, ligger havnebyen Thyborøn. Her blev der sidste år sat strøm til verdens største folkeejede vindmølle, som med sine 266 meter overgår pylonerne på Storebælt med 12 meter.
Det er ikke bare win-win, men win-win-win-win.
- Mantraet har hele vejen igennem været at få så mange med som muligt, og det betyder, at der ikke kun er én vinder i projektet, men hele fire; nemlig de 2.800 andelshavere, Lemvig Havn, Lemvig Kommune og så selvfølgelig Vestas, for møllen er deres nye flagskib, siger Jens Jørgen Birch, der er stifter af Thyborøn Sydhavns Møllelaug II.
Den mølle, vi bygger, producerer 20-40 pct. mere energi end andre steder, så på den måde er vi på forkant fra begyndelsen.
Total lokal opbakning
Lauget har rejst 170 mio. kr. fordelt på 70.490 andele ejet af 2.800 vestjyder.
- Alle med fast adresse i Lemvig Kommune fået lov at købe anparter i møllen. Desuden har vi gemt 2500 andelsbeviser, så de nye, der flytter ind i kommunen, har mulighed for at købe 25 andele, og lige nu har vi allerede 22 tilflyttere, der har købt sig ind, fortæller Jens Jørgen Birch.
Han er tidligere økonomichef i Skovgaard Invest, men ikke en klassisk developer, når han selv skal sige det.
- Ofte har et projekt som vores kun én ting for øje, og det er høj indtjening til så få som muligt. Sådan er det ikke her. Som sælgere får vi ikke en stor gevinst ved at lægge ejerskabet ud i anparter, men vi får total opbakning og mulighed for at lave et projekt, hvor alle vinder, siger han.
Gevinst for alle parter
Andelshaverne vinder, fordi strømmen fra 15MW-møllen sælges på rene markedsvilkår, der – hvis Energistyrelsens fremskrevne elpriser holder stik – ligner en fin forretning.
- Danmarks bedste vindplacering gør unægtelig tingene nemmere for os, for den mølle, vi bygger, producerer 20-40 pct. mere energi end andre steder, så på den måde er vi på forkant fra begyndelsen. Men det ændrer ikke ved, at vi jo før har set, hvordan borgere modsætter sig placering af vindmøller i deres nærområde pga. bekymring for visuel forurening, støj og lokal påvirkning. Derfor er det helt afgørende at involvere lokalsamfundet mere direkte både i processen og gennem lokalt medejerskab, hvor beboerne kan se en økonomisk fordel ved møllen, understreger Jens Jørgen Birch.
Havnen vinder, fordi den ejer arealet, møllen står på og dermed nyder godt af de lejeindtægter, møllen genererer. Kommunen får skatteindtægter, da der er tale om erhvervsmæssig drift, og Vestas vinder, fordi møllen vil hjælpe Vestas med at få erfaring med 15MW-møller på land, inden de begynder serieproduktion og installation af de første offshore-projekter med møllen.
- Diverse test betyder, at møllen nogle gange er nødt til at stå stille, og her har vi lavet en aftale om, at Vestas betaler, når det sker. Så alle vinder her, og det er opskriften på at få grøn omstilling til at lykkes. For ja, vindmøller er grønne. Men de skal også være økonomiske, for ingen gider grøn omstilling, hvis økonomien ikke er med, fastslår Jens Jørgen Birch.
Vindmøller er grønne. Men de skal også være økonomiske, for ingen gider grøn omstilling, hvis økonomien ikke er med.
Trækker på samme hammel
Derfor har alle også bidraget til processen – og er blevet hørt. Kommunen har blot brugt 264 dage på at godkende projektet, hvilket er ekstremt hurtigt. Der har været overvældende opbakning fra borgerne. Og så har Jens Jørgen Birch haft god dialog med Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling bl.a. på baggrund af rapporter om møllens påvirkning af fugle og flagermus.
- Det styrker sammenholdet, når vi alle trækker på samme hammel. Derfor har vi også gjort en dyd ud af i god tid at afstemme forventninger og finjustere behov, så alt er afprøvet og talt igennem, inden vi går i gang. Og derfor har vi også haft nul officielle klager, fortæller Jens Jørgen Birch og tilføjer:
- Det siger sig selv, at det sparer millioner af kroner, når der ikke kommer indsigelser, som trækker projekterne i langdrag eller helt stopper dem. På den måde er møllen et eksempel på, hvordan en kombination af hurtige tilladelser og lokalt engagement kan understøtte den grønne omstilling.
Møllen, der blev indviet i september sidste år, har også fået stor international bevågenhed – blandt andet har tyske NDR og norske NRK været i Thyborøn for at lave tv-udsendelser om møllen og det lokale engagement.
Klimaalliancen – fra klimatanker til klimahandling
Vi ved, at borgere, virksomheder og samfund skal ændre adfærd, for at verden når i mål med Parisaftalens målsætninger. Men hvad gør man, når man skal gå fra politiske ambitioner til reel klimaomstilling? Det har Danmark et bud på:
Lille landsby har stor klimasucces – og det kan alle lære af
I Thy baner ny samarbejdsmodel vejen for grøn energiproduktion
Klimaalliancen: Sådan skabes reel klimaomstilling gennem lokal handling
Ja, tak: Klimaalliancen omsætter klimahensigter til klimahandlinger
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
