Normalt følger midtvejsvalget i USA en nogenlunde forudsigelig drejebog, hvor vælgerne benytter lejligheden til at udtrykke utilfredshed med den siddende præsident. Men i øjeblikket er det politiske landskab i USA så polariseret, at valget den 3. november kan få betydning langt ud over fordelingen af mandater i Kongressen – også for danske investorer med penge placeret i sundheds-, forsvars- eller teknologiaktier.
For selv om Donald Trump fortsætter som præsident uanset valgresultatet, kan en stor sejr til Demokraterne ændre investorernes forventninger til den økonomiske politik i USA efter præsidentvalget i 2028.
Et valg, der kan skabe både ro og uro
Hvor stærkt et signal, valgresultatet sender, afhænger især af, hvor meget magt Demokraterne formår at erobre i Kongressen, hvor alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus og 35 senatspladser er på valg.
Republikanerne har i dag et snævert flertal i begge Kongressens kamre. I Repræsentanternes Hus har de 218 mandater mod Demokraternes 214, og Demokraterne skal altså blot vinde fire mandater for at nå de 218, der normalt giver flertal. I Senatet har Republikanerne 53 af de 100 pladser, mens Demokraterne og deres to uafhængige samarbejdspartnere har 47. Her skal Demokraterne vinde fire ekstra mandater for at få flertal.
Det er ikke uvæsentligt, hvem der sidder på flertallet. Begge kamre skal nemlig godkende ny lovgivning om blandt andet skatter og offentlige udgifter, mens Senatet også godkender præsidentens udnævnelser af ministre og dommere. Et demokratisk flertal i ét eller begge kamre kan derfor begrænse Trumps politiske handlerum betydeligt,
Og netop muligheden for, at Demokraterne også kan overtage Senatet, er ifølge Josephine Cetti blevet mere realistisk på kort tid: I den traditionelt republikanske stat Ohio udfordrer den tidligere demokratiske senator Sherrod Brown republikaneren Jon Husted. En måling fra 21. oktober gav Brown 49 procent mod Husteds 43 procent. I Texas, hvor Demokraterne ikke har vundet et valg til en delstatspost siden 1994, står demokraten James Talarico og republikaneren Ken Paxton lige med 49 procent hver. Også Iowa er kommet i spil, hvor demokraten Josh Turek i en måling stod til 46 procent mod republikaneren Ashley Hinsons 44 procent.
En væsentlig forklaring på udviklingen skal ifølge Josephine Cetti findes i amerikanernes privatøkonomi.
”Valget handler i høj grad om affordability – om oplevelsen af, at hverdagen er blevet for dyr, selv om Trump lovede ingen krig og lavere priser på blandt andet mad og brændstof,” fortæller hun.
For investorerne kan vælgernes utilfredshed dermed ende med at få en paradoksal effekt: Hvis Demokraterne vinder, kan det politiske dødvande, der følger, skabe ro på aktiemarkederne, fordi store reformer bliver vanskeligere at gennemføre. Men den ro er langt fra garanteret, for selvom han måske taber midtvejsvalget, vil Trump næppe sidde med hænderne i skødet de næste to år.
”Hvis hans indenrigspolitiske handlerum begrænses af en demokratisk sejr ved midtvejsvalget, kan han i stedet blive mere aktiv på udenrigs- og handelspolitikken, hvor han fortsat har betydelig magt og kan fortsætte med at udstede præsidentielle dekreter, som vi har set det med straftold og udtræden af Parisaftalen. Nye toldkonflikter og geopolitisk uro kan dermed skabe usikkerhed på markederne,” siger hun.
AI kan blive særligt følsom
Men selv om Trumps reaktion kan få betydning for markederne her og nu, er det ifølge Josephine Cetti især de mere langsigtede konsekvenser, investorerne skal være opmærksomme på. For midtvejsvalget handler ikke kun om, hvad Trump kan få gennemført i de sidste to år af sin præsidentperiode. Det kan også give et fingerpeg om, hvilken økonomisk politik USA bevæger sig imod efter præsidentvalget i 2028.
Trump-administrationens skattelettelser, deregulering og positive tilgang til kunstig intelligens har ifølge Josephine Cetti været med til at skabe gunstige betingelser for amerikanske virksomheder. Særligt AI har været en afgørende drivkraft for både amerikansk vækst, virksomhedernes indtjening og aktiemarkedet.
Netop derfor kan en markant demokratisk sejr få investorerne til allerede nu at indregne udsigten til en anden politisk kurs.
”Hvis Demokraterne får et meget stærkt valg, går vi måske imod mere regulering og ændringer i skatterne, som ikke er lige så fordelagtigt for virksomhederne,” siger Josephine Cetti.
Hun peger især på risikoen for øget regulering af kunstig intelligens og etableringen af de datacentre, som er nødvendige for den fortsatte AI-udbygning, hvilket kan have konsekvenserne, der rækker langt ud over de store amerikanske teknologiselskaber. Også virksomheder, der leverer kølesystemer, kabler, rør og anden infrastruktur til datacentre, kan blive påvirket, hvis forventningerne til fremtidens AI-investeringer ændrer sig.
For danske investorer med globale aktiefonde eller amerikanske teknologiaktier kan den politiske udvikling derfor få betydning, selv om eventuelle nye regler først ligger flere år ude i fremtiden
Sundhed og forsvar i politisk krydsild
Men AI er langt fra det eneste område, hvor udsigten til en anden politisk kurs kan få investorerne til at genoverveje deres forventninger. Også sundhed og forsvar er følsomme over for, hvem der fremover sætter retningen i Washington.
Trump har lagt vægt på højere forsvarsudgifter, mens Demokraterne ifølge Josephine Cetti i højere grad ønsker at prioritere sundhed og sikre flere amerikanere adgang til sundhedsforsikring. En stærk demokratisk valgsejr kan derfor få investorer til at revurdere forventningerne til de to sektorer.
”For forsvarsaktier kan udsigten til en anden politisk prioritering af de amerikanske forsvarsbudgetter skabe usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel. For sundhedsvirksomheder kan forventninger om bredere forsikringsdækning omvendt skabe muligheder,” vurderer hun.
Sammenhængen er dog ikke så enkel, at en demokratisk sejr automatisk vil være dårlig for forsvarsaktier eller god for medicinalaktier. Sundhedssektoren kan også blive påvirket af ændringer i regulering og priser, mens forsvarsudgifterne afhænger af mere end partifarven i Washington. Det afgørende er derfor ikke alene, hvilke politiske ændringer der rent faktisk bliver gennemført, men også hvilke forventninger investorerne begynder at indregne i aktiekurserne.
”Og netop derfor kan danske selskaber med stor eksponering mod det amerikanske marked blive påvirket, selv om den førte politik ikke ændrer sig umiddelbart efter valget,” forklarer Josephine Cetti.
Økonomien bliver stadig afgørende
Dermed kan midtvejsvalget skabe både vindere, tabere og nye usikkerheder på aktiemarkederne. Men Josephine Cetti advarer samtidig mod at tillægge det politiske resultat større betydning end den økonomiske virkelighed.
Historisk har aktier kunnet have det svært op til amerikanske midtvejsvalg, mens usikkerheden ofte aftager, når resultatet ligger klart. Herefter vender investorerne typisk opmærksomheden tilbage til virksomhedernes indtjening og den økonomiske udvikling.
”For danske investorer er det derfor ikke nødvendigvis en fordel at ændre porteføljen alene på grund af valgresultatet. Det vigtigste bliver at følge, om valget ændrer forventningerne til virksomhedernes fremtidige vilkår – og hvordan Trump reagerer, hvis hans politiske råderum bliver mindre,” siger Josephine Cetti.
For uanset hvem der vinder Kongressen, er én ting sikker: Donald Trump er stadig USA's præsident dagen efter valget. Og dermed vil han fortsat være en væsentlig kilde til både muligheder og usikkerhed på de finansielle markeder.
