Rekordmange danskere har åbnet en aktiesparekonto på det seneste. Nye tal fra Finans Danmark viser , at 772.000 nu har en aktiesparekonto, som kort fortalt er en konto, hvor du i år kan indskyde op til 174.200 kr., hvor dit afkast kun bliver beskattet med 17 pct. og som udgangspunkt ikke modregnes i indkomstafhængige offentlige ydelser.
Men selv om der er mange fordele ved at have en aktiesparekonto, kan aktiesparekontoens navn afholde nogle fra at investere, fordi det lyder, som om du udelukkende kan investere i aktier på aktiesparekontoen.
”Bekymringen for kursudsving, usikkerhed om markedet eller behov for økonomisk tryghed kan betyde, at nogle ikke har lyst til at investere i aktier. Men heldigvis behøver duikke at investere hverken hele eller dele af din opsparing i enkeltaktier for at få glæde af aktiesparekontoens fordele,” fortæller Lars-Kristian Olsen, Expert Product Manager hos Nordea.
Nordea Invest har de fonde, du skal bruge på din aktiesparekonto
For hvis du investerer i fonde, der beskattes som aktieindkomst, må de anvendes på en aktiesparekonto. Dette gælder også fonde, der indeholder både aktier og obligationer, blot aktieandelen er mindst 50 pct. Dermed kan du sprede dine investeringer på både aktier og obligationer og samtidig få glæde af aktiesparekontoens lave beskatning på 17 pct. mod normalt 27 eller 42 pct. på aktieindkomst.
”I Nordea Invest har vi en række fonde, som du kan bruge på din aktiesparekonto, og mulighederne er mange,” siger Lars-Kristian Olsen.
Du kan f.eks. investere i de klassiske Nordea Invest Basis-fonde 3 og 4, men også i Basis Ansvarlig-fondene 3, 4 og 5.
De klassiske Basis-fonde, Nordea Invest Basis 3 og 4, er blandede fonde, der investerer i både aktier og obligationer fra hele verden. Du får dermed en bredt sammensat investering i én fond, hvor fordelingen mellem aktier og obligationer afhænger af, hvor stor en risiko du ønsker at tage. Basis 3 har en lavere aktieandel end Basis 4 og dermed typisk også mindre risiko.
Basis Ansvarlig-fondene, Nordea Invest Basis Ansvarlig 3, 4 og 5, kombinerer også aktier og obligationer, men har samtidig et særligt fokus på ansvarlige investeringer. Fondene tager et større hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) i udvælgelsen af investeringer. Du kan vælge mellem tre fonde med forskellige fordelinger af aktier og obligationer, hvor Basis Ansvarlig 3 har den laveste aktieandel og Basis Ansvarlig 5 den højeste.
”Der er altså langt flere muligheder for at sammensætte din investering på en aktiesparekonto, end mange måske er klar over. Med vores blandede fonde kan du vælge den fordeling mellem aktier og obligationer, der passer til dig, og du behøver hverken selv at udvælge de enkelte investeringer eller løbende at justere fordelingen mellem dem. Det tager fondens eksperter sig af,” siger Lars-Kristian Olsen.
Relevant for rigtig mange
At aktiesparekontoen også kan bruges til investeringer med en mere moderat risiko, gør den relevant for langt flere, end man måske skulle tro. Det viser et kig på, hvordan Nordeas kunder i dag har valgt at investere deres penge.
I Nordeas porteføljeløsninger samt Basis, Basis Ansvarlig og Ansvarlig Portefølje i virksomhedsordningen, hvor kunderne har overladt det til banken at investere deres penge, er 46,5 procent investeret i middel risiko med en nogenlunde ligelig fordeling mellem aktier og obligationer. Medregner man de løsninger, der har en højere aktieandel, er knap 82,5 pct. af den samlede kapital placeret i løsninger med en risikoprofil, der også kan findes blandt de blandede fonde, som kan bruges på en aktiesparekonto.
”Mange af vores kunder har altså allerede valgt en investeringsløsning med en risikoprofil, der også kan være relevant på en aktiesparekonto. Derfor kan det være interessant at se på, om en del af deres eksisterende opsparing med fordel kan placeres på en aktiesparekonto,” siger Lars-Kristian Olsen.
Tag en snak med din rådgiver
Lars-Kristian Olsen opfordrer derfor både kunder, der allerede investerer, og dem, der har en kontant opsparing, som de ikke skal bruge foreløbig, til at undersøge mulighederne sammen med deres rådgiver.
”Har du penge stående, som du ikke skal bruge inden for de næste tre år, kan det være en god anledning til at tale med din rådgiver om, hvorvidt investering er noget for dig. Sammen kan I finde ud af, hvilken risiko du er tryg ved, og om en aktiesparekonto med eksempelvis blandede fonde kunne være en mulighed. Vælger du det, vælger du som mange andre – for i dag er 35 pct. af den samlede kapital på aktiesparekonti i Nordea investeret i blandede fonde,” siger han.
Og selv om der er igangværende politiske overvejelser om at ændre reglerne for aktiesparekontoen, er der ifølge Lars-Kristian Olsen ingen grund til at vente med at undersøge de muligheder, der allerede findes.
”Vi ved endnu ikke, hvad eventuelle ændringer kommer til at betyde i praksis, men det ser ud til, at mulighederne øges. Når der er mere klarhed over planerne, vender vi naturligvis tilbage med information om, hvad de konkret betyder for vores kunder. Men allerede i dag er der gode muligheder for at kombinere en risiko, man er tryg ved, med aktiesparekontoens lave beskatning,” siger han.
Du kan læse mere om aktiesparekontoen og få link til oprettelse hos Nordea her
Fakta om aktiesparekontoen
- Lav skat: Afkastet beskattes med 17 pct. mod normalt 27 eller 42 pct. på aktieindkomst.
- Lagerbeskatning: Du betaler skat af årets afkast, uanset om du har solgt dine investeringer eller ej. Det betyder, at du kan skulle betale skat, selv om du ikke har realiseret afkastet.
- Én konto pr. person: Du må kun have én aktiesparekonto, men du kan frit vælge, hvilken bank du vil oprette den hos.
- Fleksibel opsparing: Du kan købe og sælge værdipapirer og hæve penge fra kontoen, når du ønsker det.
- Indskudsloft: I 2026 er loftet for indskud på aktiesparekontoen 174.200 kr. Hvor meget du kan indskyde, afhænger blandt andet af kontoens værdi ved udgangen af 2025. Værdistigninger må gerne bringe kontoens værdi over loftet.
- Investeringsmuligheder: Du kan investere i børsnoterede aktier og udvalgte investeringsfonde, herunder visse blandede fonde med både aktier og obligationer.
- Automatisk skattebetaling: Banken beregner og indbetaler skatten for dig, så du ikke selv skal oplyse afkastet på årsopgørelsen.
- Ingen modregning i indkomstafhængige sociale ydelser: Afkastet på aktiesparekontoen påvirker som udgangspunkt ikke indkomstafhængige ydelser som SU og tillæg til folkepension. Kontoens formue kan dog have betydning for formueafhængige ydelser som ældrecheck.
Kilde: Skattestyrelsen