Dét er leverancen, når Emil Krog Kruse og hans kollegaer i Leap hjælper med at co-founde tekniske startups fra danske universiteter, så forskere, der har opfundet en ny teknologi, får hjælp til alt det, de har brug for, for at få teknologien til at blive til et produkt, der kan sælges.
- Fælles for de tusindvis af forskere, vi har i Danmark, er, at de er meget fagligt dygtige. Men ofte interesserer de sig hverken for at drive forretning eller for at tage sig af alt det, der hører med til at starte en virksomhed. Det betyder, at meget forskning ender i en skuffe, og det virkelig er en skam. Både for forskningen og for samfundet, forklarer Emil Krog Kruse.
Det er i de nye selskaber, at den rigtig hårde innovation for alvor kan blomstre, for meget bliver tungt, når virksomheder når en vis størrelse.
Leap tilfører nødvendige kompetencer
Han er CEO i Leap, der har til huse i Støvring og består af to ben: Leap Technology Ventures og Leap Solutions. I solutions-delen køber virksomheder Leaps specialkompetencer inden for blandt andet automation og teknisk projektledelse på konsulentbasis; primært med fokus på projekter inden for energiteknologi, herunder PtX anlæg, biogasanlæg og batterisystemer.
I technology/ventures-delen er det primære fokus at tage en teknologi fra universitetet og gøre den til en virksomhed med et produkt og alt, hvad det indebærer. Har forskere en god ide, er det nemlig sjældent økonomien, der er problemet, men derimod kompetencerne: De mangler simpelthen 10 pct. af en jurist, 20 pct. af en bogholder, halvanden ingeniør i to måneder og derefter en programmør i tre måneder for at få deres forskning gjort til et produkt, man kan tage penge for.
- De kompetencer kommer vi med mod at få ejerandele i den spin-out, vi hjælper, fortæller Emil Krog Kruse, der så, at founders er en mangelvare, da han sad som forretningsudvikler i Aalborg Universitets såkaldte Technology Transfer Office, der har ansvar for den kommercielle udnyttelse af forskningsresultater på universitetet.
- Det var et kæmpe problem, at der ikke var nogen medstiftere til at hjælpe de her forskere og deres gode ideer på vej. Jeg kunne se manglerne og havde ideer til løsningerne, men som ansat måtte jeg ikke være med til føre dem ud i livet. Så derfor sagde jeg op, fortæller Emil Krog Kruse.
25 medarbejdere på tre år
Han er uddannet civilingeniør i energi fra Aalborg Universitet, har en erhvervs-ph.d. i aerodynamik og har egentligt også altid vidst, at han skulle være selvstændig. Som 10-årige begyndte han og en kammerat at udleje diskoteksudstyr; de kørte rundt på cykel og lejede udstyr ud for 100 kroner til ungdomsfester og hentede det dagen efter. Han var også inspireret af en anden kammerats far, der havde en elektrikerforretning – det så simpelthen sjovt og lærerigt ud at have sit eget. Da han skulle vælge uddannelse, troede han, at han skulle være arkitekt, men blev hurtigt træt af at tegne. Til gengæld var funktionen bag det, han tegnede, interessant, og han blev grebet af at kunne lave noget, der kunne bevæge sig.
- Som barn af 90’erne hørte jeg på oliekrise og global opvarmning, inden det var en ting. Det satte sig i mig, så jeg tidligt vidste, at mine tekniske evner skulle bruge på at gøre noget for den grønne omstilling og det morads af problemer, verden står i, husker han.
I gymnasiet var der fuld knald på vindmølleudviklingen i Danmark, og derfor endte han på Energy Engineering-uddannelsen og kom undervejs i praktik ved vindmøllevirksomheden Liftra i Aalborg. Her tog han senere sin erhvervs-ph.d og mødte Karl Damsgaard Mortensen, der købte sig ind i Leap sammen med Thomas Guldmann.
- På tre år er vi vokset til 25 medarbejdere – og jeg synes grundlæggende, det er lige så sjovt og lærerigt at have mit eget, som jeg altid har tænkt det ville været, siger Emil Krog Kruse.
Som barn af 90’erne hørte jeg på oliekrise og global opvarmning, inden det var en ting. Det satte sig i mig, så jeg tidligt vidste, at mine tekniske evner skulle bruge på at gøre noget for den grønne omstilling.
Innovation, der virker i virkeligheden
Når Leap kommer ind, begynder Emil og hans kollegaer med at søge midler og lave udviklingsarbejde fra forskningen og over til over til noget, der kan sælges. I første omgang en såkaldt MVP, som er en forkortelse for Minimum Viable Product, der er den mindst mulige version af et produkt, man kan udvikle og tage penge for.
- Det er vigtigt for at teste ideen og indsamle brugerfeedback, før man investerer massivt i fuld udvikling. Det handler om at levere kerneværdien af forskningen hurtigt for at validere, om kunderne rent faktisk vil have og betale for det produkt, der kommer ud af det, fortæller Emil Krog Kruse.
Leap har for eksempel hjulpet en forskergruppe på Aalborg Universitet, som har udviklet et specielt stykke software, der på forhånd kan analysere, om elnettet vil blive ustabilt, når man tilslutter vindmøller. Dermed kan man undgå blackouts, som da den iberiske halvø tidligere i år blev ramt af et omfattende strømsvigt: En spændingsstigning i Spanien satte gang i en kædereaktion med hurtige frekvensstigninger og frakoblede generatorer, hvilket førte til, at Portugal i næsten 24 timer var uden strøm, og at både telefonnettet og nød-sms-systemet svigtede.
- I dag er nye kraftværker, vindmøller og solpaneler elektronikbaserede. Det betyder, at den energi, de producerer, skal igennem noget teknik for at komme ud på elnettet. Når der er så mange forskellige tekniske installationer, kan elektronikken i dem forstyrre hinanden, og lige pludselig går systemerne ned. Den her software kan analysere, om det vil ske, og hvad skal vi lave om, hvis der er risiko for, at det sker. Det er ekstremt specialiseret – men til at forstå effekten, siger Emil Krog Kruse.
Teknik skaber virksomheder og arbejdspladser
Dermed er det også et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at forskningen kommer ud at leve som produkter, der kan sælges: Danmark er ikke et produktionsland, og vi kommer ikke langt, hvis innovation kun sker i de store selskaber.
- Det er i de nye selskaber, at den rigtig hårde innovation for alvor kan blomstre, for meget bliver tungt, når virksomheder når en vis størrelse. Derfor er det mere effektivt, hvis en startup laver innovation til et vist punkt og en større virksomhed så opkøber eller investerer i den, forklarer Emil Krog Kruse og afslutter:
- Al teknik har været omkring en højere læreanstalt, og derfor er det så vigtigt, at der kommer andet end forskningsartikler ud af den innovation. Hvis der kan skabes virksomheder, der kan skaffe arbejdspladser i Danmark samt eksport, så er det fjollet at lade det ligge i skuffen.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
