Når opsparingen er på plads: Skal resten af dine penge stå på kontoen eller investeres?

Det er godt at have penge til uforudsete udgifter. Men har du allerede en solid buffer på bankbogen, kan inflationen langsomt udhule resten af din opsparing. Så hvornår bør du overveje at investere, og hvor meget skal blive stående på kontoen for, at du føler dig tryg?

Voksen datter krammer sin gamle mor ude i naturen.

Danskerne er rigtig gode til at spare op. Faktisk har vi samlet set omkring 1.300 milliarder kroner stående på vores bankkonti, og det er der god grund til at glæde sig over. For penge på kontoen giver os frihed til at håndtere uforudsete udgifter, klare os gennem perioder med eksempelvis arbejdsløshed eller sygdom og sove roligt om natten uden at bekymre os om den næste regning.

Men der er også en bagside ved vores opsparingsiver. Selv om pengene står sikkert på kontoen og ikke svinger i kurs som aktier og obligationer, mister de langsomt købekraft. Og hvis vi bliver ved med at spare op, længe efter at vi har opbygget den økonomiske buffer, vi har brug for, risikerer vi at gå glip af et afkast, der kunne være med til at styrke vores økonomi på længere sigt.

Det er et paradoks, som Lars-Kristian Olsen, Expert Product Manager i Nordea, mener, at flere danskere bør forholde sig til.

- Det er helt fantastisk, at vi som danskere er så gode til at spare op og tage ansvar for vores økonomi. Men selv om jeg godt selv kan lide den her ansvarlighed, så er vi nok lidt for ansvarlige, konstaterer han.

For ifølge Lars-Kristian Olsen er der kæmpe forskel på at have penge stående til det uforudsete og på at lade en stor opsparing stå kontant år efter år uden at have en plan for, hvad pengene skal bruges til.

- Min opsparingsiver er god, fordi den giver mig sikkerhed for fremtiden. Men den anden side af ansvarlighedens mønt er, at jeg kan ende i en situation, hvor jeg bliver ved med at polstre min bankkonto med penge, som bliver mindre værd, forklarer han.

Lars-Kristian Olsen
Lars-Kristian Olsen, Expert Product Manager i Nordea

Hvor stor en buffer har du egentlig brug for?

Inden du eventuelt begynder at investere din opsparing, er det vigtigt at sikre dig, at du har penge nok stående til at klare uforudsete udgifter. En almindelig tommelfingerregel er at have en økonomisk buffer svarende til omkring tre måneders indkomst efter skat.

Men det er netop en tommelfingerregel – ikke en facitliste. Hvor stor en buffer du har brug for, afhænger blandt andet af, om du bor til leje eller ejer din bolig, har børn eller bil, hvor sikker din indkomst er, og hvor store uforudsete udgifter du risikerer at stå med.

Og så afhænger det af, hvad der giver dig økonomisk tryghed. For forskning viser, at vores opsparingsadfærd ikke kun afhænger af, hvor mange penge vi har, men også af vores økonomiske tålmodighed, vores forhold til risiko og vores forventninger til fremtiden.

Nogle af os er økonomisk utålmodige og foretrækker at bruge pengene her og nu frem for at spare op til senere. Andre er mere tålmodige og har lettere ved at udsætte deres forbrug for at opbygge en større opsparing. Samtidig har vi forskellige opfattelser af den økonomiske risiko, vi står over for. Hvis vi forventer, at vi kan miste vores arbejde, blive syge eller blive ramt af store uforudsete udgifter, kan vi have behov for at spare mere op for at føle os trygge.

Omvendt sparer vi mindre op, hvis vi forventer, at vores økonomi fortsat vil være stabil. Vores forventninger bliver blandt andet formet af de erfaringer, vi har gjort os gennem livet. Har vi tidligere oplevet økonomiske kriser eller perioder med usikkerhed, kan det påvirke både vores behov for opsparing og vores villighed til at investere. Derfor er der heller ikke én bestemt størrelse på bankkontoen, som giver alle mennesker den samme følelse af økonomisk tryghed. Det væsentlige er, at du selv tager stilling til, hvor stor en buffer du har brug for, og hvor meget økonomisk risiko du er villig til at løbe.

- Men hvis du har en solid buffer, som gør dig tryg, og derudover en større opsparing, som du ikke har planer om at bruge inden for de næste tre år, kan det være værd at overveje, om pengene skal blive stående på kontoen eller investeres, siger Lars-Kristian Olsen.

Det er helt fantastisk, at vi som danskere er så gode til at spare op og tage ansvar for vores økonomi. Men selv om jeg godt selv kan lide den her ansvarlighed, så er vi nok lidt for ansvarlige.

Lars-Kristian Olsen, Expert Product Manager i Nordea

Dine penge kan blive mindre værd, selv om beløbet på din konto vokser

Den største ulempe ved at lade en stor opsparing stå kontant i mange år er ifølge Lars-Kristian Olsen, at inflationen kan udhule pengenes købekraft.

- Hvis inflationen er højere end renten, du kan få i banken, stiger priserne i supermarkedet mere end den rente, du kan få på din bankkonto, så du reelt set bliver fattigere – fordi du kan købe mindre for dine penge, selv om beløbet på kontoen vokser, forklarer Lars-Kristian Olsen.

Det kan være svært at forholde sig til. Men forestil dig, at du har 100.000 kroner stående i banken og får én procent i rente. Efter et år har du 101.000 kroner. Men hvis priserne samtidig er steget med to procent, koster det, som du før kunne købe for 100.000 kroner, nu 102.000 kroner. Du har altså fået flere penge på kontoen, men kan købe mindre for dem.

- Det kan også være svært at mærke i hverdagen, fordi tabet af købekraft typisk sker gradvist i langsomt tempo. Og det er nok den største fare; at ingen lægger mærke til det fra år til år, siger Lars-Kristian Olsen.

Men over mange år kan selv en beskeden forskel mellem bankrenten og inflationen få stor betydning. Og det er netop her, at den opsparing, der skulle give økonomisk tryghed, kan ende med at koste dig penge.

Ung mand kigger på sin telefon.
Hvor stor en økonomisk buffer har du egentlig brug for? En almindelig tommelfingerregel er at have en buffer svarende til omkring tre måneders indkomst efter skat.

100 kroner kan blive til 70 kroner – eller vokse til 470 kroner

For at illustrere, hvad det kan betyde at lade pengene stå kontant frem for at investere dem, har Lars-Kristian Olsen set på udviklingen over en periode på 20 år fra 2005 til ultimo 2025.

Hans beregninger viser, at 100 kroner placeret på en bankkonto i perioden ville have mistet knap 30 procent af deres købekraft, når der er taget højde for både indlånsrente og inflation. De 100 kroner ville altså reelt være blevet til godt 70 kroner ved periodens afslutning.

Havde pengene i stedet været investeret i danske realkreditobligationer, ville de ifølge hans beregninger være vokset til omkring 130 kroner efter inflation. Og havde de været investeret i globale aktier, ville de være vokset til knap 470 kroner. Det svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på cirka otte procent efter inflation. Takket være renters rente, hvor du også får afkast af tidligere års afkast, kan selv en mindre opsparing altså vokse betydeligt over tid. Lars-Kristian Olsen pointerer, at det er vigtigt at huske på, at investering i værdipapirer kan give et negativt afkast, og at han ikke har inkluderet omkostninger i ovenstående eksempel.

- Pointen er ikke, at investering altid giver et højere afkast end en bankkonto. Aktier og obligationer kan falde i værdi, og du kan risikere at tabe penge, når du investerer. Men beregningerne illustrerer, hvorfor det er vigtigt at forholde sig til, hvad der skal ske med den del af opsparingen, du ikke har brug for på kort sigt. For selv om pengene på bankkontoen ikke svinger i kurs, er de ikke nødvendigvis beskyttet mod at miste værdi over tid, og det overser mange, siger Lars-Kristian Olsen.

Hvis du har en solid buffer, som gør dig tryg, og derudover en større opsparing som du ikke har planer om at bruge inden for de næste tre år, kan det være værd at overveje, om pengene skal blive stående på kontoen eller investeres.

Lars-Kristian Olsen, Expert Product Manager i Nordea

Hvornår bør du overveje at investere?

Hvis du har opbygget en økonomisk buffer, som gør dig tryg, og derudover har penge tilovers, som du ikke skal bruge de næste tre år eller længere, kan det ifølge Lars-Kristian Olsen være en god idé at investere den del af opsparingen.

- Det betyder ikke, at du skal investere hele beløbet på én gang eller kaste dig ud i at købe enkeltaktier. En mulighed er at investere i brede investeringsfonde, hvor pengene bliver fordelt på mange forskellige værdipapirer, og måske kan du også dele beløbet op og sprede investeringen over nogle gange, siger han.

Det kan eksempelvis være fonde med aktier fra forskellige lande og brancher eller fonde, der kombinerer aktier og obligationer. På den måde kan du sprede risikoen og vælge en sammensætning, der passer til din økonomi og risikovillighed.

Men selv om du har mulighed for at investere, er det ikke ensbetydende med, at du skal gøre det. For nogle giver det størst tryghed at have en stor kontantopsparing. For andre giver det mening at investere en større del af pengene. Det afgørende er at finde den balance mellem opsparing og investering, der giver dig tryghed både menneskeligt og økonomisk, både nu og på længere sigt – og friheden til selv at bestemme, hvad du vil gøre med dine penge.

Af:
Sanne Opstrup Wedel