01 september 2026
Forbrugerrådet Tænk anbefaler Nordea Invest Globale Aktier Indeks
Nordea Invest Globale Aktier Indeks har opnået bedømmelsen "God" og fået mærkatet "Anbefaler" i Forbrugerrådet Tænks test af 137 investeringsfonde og ETF'er med globale aktier.
I testen fremhæver Forbrugerrådet Tænk især passivt forvaltede fonde, som generelt opnår bedre resultater end aktivt forvaltede fonde på tværs af testens kriterier. Nordea Invest Globale Aktier Indeks er en passivt forvaltet fond med lave omkostninger (forvaltning og drift) på 0,35 pct., hvilket ifølge testen er blandt de laveste blandt danske investeringsforeninger.
Forbrugerrådet Tænk peger samtidig på, at fonden er blandt de bedste, når det gælder ind- og udtrædelsesomkostninger. Fonden er udbyttebetalende, beskattes som aktieindkomst og kan købes til en aktiesparekonto.
Se fondens side her
Hos Nordea Invest er vi enige i, at omkostninger er en vigtig faktor for langsigtede investorer. Samtidig mener vi, at det samlede afkast efter omkostninger bør tillægges stor vægt, når investorer vurderer forskellige investeringsmuligheder. Som eksempel har Nordea Invest Global Enhanced over de seneste fem år leveret et afkast efter omkostninger på 82,6 pct., mens Nordea Invest Globale Aktier Indeks har leveret 74,4 pct. i samme periode. Det illustrerer, at lave omkostninger er vigtige, men ikke nødvendigvis alene afgør det endelige resultat for investoren.
Derfor anbefaler vi altid, at investorer ser på både afkast, risiko, omkostninger og deres egne investeringsmål, når de vælger investeringer.