Af:
Sanne Opstrup Wedel

Europa må investere sig frem til en uafhængig og sikker energiforsyning

For at klare sig fremover må Europa frigøre sig fra russisk og amerikansk gas. Det kræver bl.a. et mere morderne elnet, der kan håndtere en øget mængde vedvarende energi. Ny fond giver mulighed for at investere i europæisk energiforsyning, som kan give os den uafhængighed, vi har brug for.

Empower-Europe_hero4

Uden elektricitet går alt i stå i en verden, hvor menneskelivet med tiden er blevet filtret fuldstændig ind i netværk af strøm. Men det er ikke ligegyldigt, hvor strømmen kommer fra, og hvad den er lavet af.

Vi så det, da Rusland lukkede for gassen til Europa. Og vi så det, da strømmen forsvandt for 55 millioner mennesker i Spanien og Portugal: Togene holdt stille, hospitaler var uden strøm, folk var fangede i metroen, og trafiklysene gik i sort.

- Det er alt for sårbart. Europas energiforsyning er nødt til at være uafhængig af lande som Rusland, USA og Algeriet. Og derudover skal vi løse et trilemma: Vi skal have mere sikkerhed omkring vores energiforsyning, den skal være til at betale, og så skal den bestå af mere og mere vedvarende energi, opsummerer René Møller Petersen, porteføljemanager i Nordea.

René Møller Petersen

René Møller Petersen

Porteføljemanager i Nordea

Nødvendig transformation

Sammen med sit team har han introduceret den nye fond Empower Europe. Fondens aktiestrategi forsøger at indfange de investeringsmuligheder, som er med til at gøre Europa mere autonomt og styrke vores mulighed for at klare os selv i den nye virkelighed. Det sker inden for tre sektorer: Energiforsyning, produktion samt forsvar og cybersikkerhed, som udgør hhv. omkring 30-50, 30-50 og 10-30 pct. af fonden. Når det glæder energiforsyning, kan det f.eks. dreje sig om virksomheder som danske NKT, der producerer kabler, og tranmissionsselskaber som tyske E.ON.

- Vi europæere er overladt til os selv, og det må vi prøve at rette op på, for hvis ikke vi får rettet op på disse forhold, kommer vi ikke selv at kunne bestemme, hvilket samfund vi vil leve i. Derfor må vi give virksomheder, der kan løse vores energiafhængighed, bedre afkastmuligheder, og det er fonden et bud på, siger René Møller Petersen.

For at finde de rette steder at placere sig i trilemmaets brudflader, er der nemlig brug for mange forskellige forandringer: Vores elnet skal moderniseres, vores bygningsmasse skal energieffektiviseres, vi skal fortsætte med at udbygge elektrificeringen af vores af transportsektor, og så skal vi blive bedre til at genanvende forskellige metaller.

- Vi skal først og fremmest frigøre os fra russisk gas. Men det er heller ikke en løsning at kaste os i armene på amerikanerne og købe mere flydende naturgas (LNG-gas) fra dem, for det skaber bare ny afhængighed. I Danmark har vi ikke store gasforekomster i undergrunden, og lykken er næppe en oliebrønd i baghaven, der kan udvinde skifergas, som mange amerikanere gør i f.eks. Texas. Skal vi blive autonome, er vores eneste mulighed at putte mere vedvarende energi ind i ligningen, fortæller René Møller Petersen.

I Danmark har vi ikke store gasforekomster i undergrunden, og lykken er næppe en oliebrønd i baghaven, der kan udvinde skifergas, som mange amerikanere gør i f.eks. Texas. Skal vi blive autonome, er vores eneste mulighed at putte mere vedvarende energi ind i ligningen.

René Møller Petersen, porteføljemanager i Nordea

Stabil forsyning er ikke kun grøn

Men vedvarende energi er en ustabil leverance al den stund, at vi ikke kan styre, hvor meget solen skinner, eller vinden blæser. På dage med en kombination af højt strømforbrug og meget lidt vind og sol, kan vi risikere at mangle strøm i flere timer, fordi vi endnu ikke kan lagre energien.

Skinner solen for meget, kan vi ikke komme af med overskudsstrømmen; igen fordi det endnu ikke er lykkes os at fremstille så store batterier, at vi kan oplagre strømmen. Det får prisen til at styrtdykke, og så lukker kapaciteten ned, fordi det ikke er rentabelt, og så ender vi et sted, hvor et splitsekund med ustabilitet kan give et såkaldt green out, hvor strømmen forsvinder. Det har store konsekvenser for forbrugerne, men også for industrien, hvor det kan tage en hel dag, før produktionen igen er oppe at køre på fuldt gear efter en strømafbrydelse. Og endelig er solceller, vindmøller osv. i dag placeret helt anderledes end kraftværkerne.

Det betyder, at elnettet skal moderniseres, så det er langt mere fleksibelt og forgrenet og kan sørge for, at strømmen hurtigt kan komme fra det sted, hvor den bliver genereret, til det sted, hvor den skal bruges.

- Derfor er vi nødt til at have en underliggende stabil forsyning, hvor vi må overveje, om vi skal genåbne a-kraft-kapaciteten, så længe vi ikke kan lagre vedvarende energi på batterier. Og så skal vi have opgraderet vores transmissions- og forsyningsnet, så det kan imødekomme mere og mere vedvarende energikilder, siger René Møller Petersen.

Der er mange diskussioner om, at den europæiske automobilindustri er truet af kinesiske producenter, fordi man konkurrerer på ulige vilkår. Men kan nogen slå tilbage, så er det BMW.

René Møller Petersen, porteføljemanager i Nordea

Bygninger skal være mere energieffektive

Udover en mere uafhængig energiforsyning og et moderniseret elnet har vi også brug for en mere energieffektiv bygningsmasse, eftersom bygninger står for ca. 35 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark.

- Der er to væsentlige samfundsudfordringer relateret til bygninger i dag. For det første reduktion af energiforbruget for at kunne imødekomme en energiforsyning baseret på vedvarende energi. For det andet at opnå et effektivt sammenspil mellem bygninger og energisystemet, så bygninger enten kan fungere som lager for energi, og/eller, at energiforbruget i bygninger kan tilpasses svingninger i forsyningen fra sol og vind, forklarer René Møller Petersen.

Desuden skal vi tage magten tilbage over hele elektrificeringen af vores samfund, hvor kobber er en kritisk faktor, fordi kobber er det foretrukne materiale til kabler og andre installationer, der leder elektrisk strøm. Heldigvis er der europæiske kobbermineselskaber, bl.a. Boliden i Sverige. Og vi har også selskaber som BMW, der præsenterer en helt ny palette af elbiler til næste år, som skulle være konkurrencedygtige i forhold til det produkt, vi har på benzinbiler.

- Der er mange diskussioner om, at den europæiske automobilindustri er truet af kinesiske producenter, fordi man konkurrerer på ulige vilkår. Men kan nogen slå tilbage, så er det BMW, for deres kunder vil altid vælge BMW frem for en kinesisk bil. Det bliver spændende at følge, siger René Møller Petersen.

Bedre genanvendelse af metaller

Og som et sidste ben i den europæiske forsyningssikkerhed skal vi være bedre til at sortere og genanvende metaller. F.eks. kan aluminium genanvendes til evig tid, så kan vi cirkulere flere metaller som det, kan vi optimere ressourceforbruget og minimere energiforbruget.

- Når man udvinder grundsubstanser i miner, kan man ofte indvinde andre kritiske metaller. Men i forbindelse med at vi har outsourcet meget af vores produktion til Kina, så har vi også afgivet adgangen til kritiske metaller og vores selvbestemmelse over det. Det skal vi ændre, hvis vi vil bibeholde vores autonomi, som i sidste ende er garanten for at bevare vores velfærdsstat og europæiske værdier, siger René Møller Petersen.