Europas forsvar skal styrkes – og det giver spændende investeringsmuligheder i ny europæisk fond

På relativt kort tid er den sikkerhedspolitiske situation i verden komplet forandret og har efterladt Europa i en udsat position, hvor vi er meget sårbare.

- Ingen havde forestillet sig, at vi igen skulle have krig i Europa, selv om Ruslands invasion af Krim var et vink med en vognstang. Tværtimod har de europæiske lande i årtier ladet forsvarsbudgetterne skrumpe i tryg forvisning om, at amerikanerne ville komme og redde os, hvis lokummet en dag skulle brænde. Derfor kom det også som et chok for de fleste europæiske stats- og regeringschefer, da USA proklamerede, at USA ikke nødvendigvis vil beskytte et europæisk land i tilfælde af militært angreb, siger René Møller Petersen, porteføljemanager i Nordea.

Nødvendig transformation

Sammen med sit team har han introduceret en ny fond, Empower Europe. Fondens aktiestrategi forsøger at indfange de investeringsmuligheder, som er med til at gøre Europa mere autonomt og styrke vores mulighed for at klare os selv i den nye virkelighed. Det sker inden for tre sektorer: Energiforsyning, produktion samt forsvar og cybersikkerhed, som udgør hhv. omkring 30-50, 30-50 og 10-30 pct. af fonden.

- Vi europæere er overladt til os selv, og det må vi prøve at rette op på, for hvis ikke vi får rettet op på disse forhold, kommer vi ikke selv til at bestemme, hvilken retning vores samfund udvikler sig i. Som det ser ud i dag, kan vi ikke for alvor forsvare os. Og det siger sig selv, at det ikke er en holdbar løsning kun at have F35-kampfly, som USA kan grounde blot ved at trykke på en knap, konstaterer René Møller Petersen og uddyber:

- Den nye sikkerhedspolitiske verdensorden kræver transformation af forsvar og beredskab, og derfor skal vi give de europæiske virksomheder, der kan være med til at løse problemerne, bedre afkastmuligheder, så de har et incitament til at investere i at udvikle det, der skal til, for at Europa kan tage vare på sig selv, forklarer han.

Europa mangler udstyr, kommunikationssystemer og overvågning

Hele den børsnoterede forsvarsdel af aktiemarkedet er ret lille i Europa. Faktisk udgør det kun omkring to pct. i rene forsvarsaktier som f.eks. Saab i Sverige og Rheinmetall i Tyskland. Derfor vil forsvars-aktierne til at begynde med udgøre lige under 20 pct. af fonden. En andel, der over tid kan stige op til 30 pct. For som Danmarks statsminister har sagt, så er temaet køb, køb, køb. Der er bred konsensus om, at vi skal bruge op mod tre pct. af BNP og formentligt fem pct., efterhånden som Nato bliver enige om nye aftaler.

- Det er min vurdering, at investeringerne vil stige, så langt øjet rækker, for vi har nedsparet siden murens fald, og derfor vil det også tage et årti, hvis ikke årtier eller generationer at kompensere for, siger René Møller Petersen.

Det er især manglen på udstyr, der er det store problem lige nu, hvorfor investeringsteamet har valgt at inkludere alle børsnoterede virksomheder, der er relevante inden for militærudstyr, i fonden. Men også udgifter til personel og bygninger er en udfordring, og derudover er cybersikkerhed, kommunikationssystemer og overvågning også vigtige elementer i Europas eget forsvar.

- Vi kan næppe tåle at være afhængige af det amerikanske satellitsystem Starlink. I hvert fald bliver vi nødt til at investere i alternativer, og de findes faktisk; f.eks. franske Eutelsat, som ikke er helt så veludbygget, men fungerer efter hensigten. Derudover skal vi også integrere vores systemer mere på tværs af Europa, så vi ikke har mange forskellige militære platforme på tværs af værn og lande, som ikke taler sammen, fastslår René Møller Petersen, der også peger på, at Europa faktisk ikke har sine egne anti-luft-radar-systemer.

- Det er lidt skræmmende, hvor sårbare vi er. Men vi har f.eks. tyske Hensoldt, som producerer radarsystemer, og virksomheder som dem vil stå stærkt i mange år, hvis ellers de, deres underleverandører og arbejdsstyrke kan følge med den nye efterspørgsel, siger René Møller Petersen.

For det er ikke masseproduktion at fremstille radar-systemer, idet det bl.a. kræver, at ingeniører optimerer en stor mængde sensorer i en temmelig møjsommelig proces. Derfor er det også problematisk, at mange europæere går på pension i de kommende år.

- Men forhåbentligt kan den enes kamp blive den andens gevinst. Det kan jo f.eks. være, at radarvirksomhederne kan overtage nogle af de ingeniører, der ikke længere er job til på bilfabrikkerne i Tyskland, giver René Møller Petersen som eksempel.

Gode afkastmuligheder i Europa

Selv om aktierne i sektoren allerede er steget meget, mener han ikke, at det er slut endnu. Faktisk kan René Møller Petersen kun se, at forsvarstemaet i Europa også er relevant om både fem og ti år.

- Det er en interessant sektor, fordi den er med til at garantere, at vi alle kan sove tryggere om natten. Måske ikke nu, for mange af de ordrer, der er afgivet, efter det blev klart, at Europa må klare sig selv, begynder først at blive leveret til næste år. Men forhåbentligt inden længe, siger han.

Desuden er sektoren med til at skabe mange arbejdspladser i Europa, fordi forsvar og sikkerhed selvsagt ikke er et område, man outsourcer. Virksomhederne bliver i Europa og producerer ofte i udkantsområderne af de lande, de producerer i, hvilket gavner de samfund, der ellers kan have svært ved at tiltrække arbejdskraft og produktion.

- Så det er ikke kun skidt, selv om det er på en trist baggrund. Under alle omstændigheder er det glædeligt, at vi omsider er vågnet op og lige nu er godt i gang med at opfinde vores egen identitet og tage ansvaret for os selv. Det lover godt for de kommende års afkastmuligheder i Europa, siger René Møller Petersen.