Hvad er Nordea Invest?

Nordea Invest er en dansk investeringsforening er stiftet og registreret i Danmark. Vi har mange års erfaring, og alle vores fonde har hjemsted i Danmark. Det betyder, at fondene er underlagt dansk lovgivning og regulering – og at du som investor nyder godt af de rettigheder og den beskyttelse, det danske system giver.

 

Anerkendt af uafhængige eksperter

Det er ikke kun os selv, der mener, at vores fonde er gode. I Dansk Aktionærforenings fondskåring 2026 – en af de mest anerkendte og uafhængige vurderinger af danske investeringsfonde – placerede Nordea Invest sig som nummer to på udbyderranglisten med et gennemsnit på 55,3 point fordelt på hele 18 bedømte fonde på tværs af alle fem kategorier.

Særligt fire af vores fonde skiller sig ud:

  • Nordea Invest Global Enhanced vandt kategorien Globale Aktier med 72,6 point. 

  • Nordea Invest Globale Aktier Indeks kom på andenpladsen i Globale Aktier som kategoriens billigste fond med løbende omkostninger på kun 0,39 procent.

  • Nordea Invest Emerging Markets Enhanced kom på andenpladsen i Emerging Markets med 62,8 point – et solidt resultat i en kategori, hvor aktiv forvaltning traditionelt har gode vilkår.

  • Nordea Invest North America Enhanced kom på tredjepladsen i Nordamerikanske Aktier med 83,7 point og det højeste femårsafkast blandt brede USA-fonde.

Kåringen vurderer fondene på afkast, risiko, risikojusteret afkast og omkostninger – og er baseret på data fra Finans Danmark til og med marts 2026.. Det er med andre ord en bred og grundig vurdering, der bekræfter, at Nordea Invests fonde leverer solid kvalitet til danske investorer.

 

Fordele ved at investere i danske fonde

Dansk regulering og tilsyn

Vores fonde er under opsyn af Finanstilsynet, der fører kontrol med, at fondene drives forsvarligt og i investorernes interesse. Du kan altid finde information om os i offentligt tilgængelige registre, og du er beskyttet af dansk lovgivning. Det giver en solid og transparent ramme om dine investeringer.

Investorbeskyttelse

Som investor i en dansk investeringsforening er du dækket af Investorbeskyttelsesordningen. Det betyder, at du i den usandsynlige situation, at noget går galt, har rettigheder og et sikkerhedsnet, som er forankret i dansk ret – og som fungerer på dansk.

Enkel dansk beskatning

Skat kan hurtigt blive kompliceret – men med fonde hjemmehørende i Danmark slipper du for mange af de udfordringer, der kan opstå med udenlandske fonde. Vores fonde er indberetningspligtige, hvilket betyder, at vi automatisk indberetter til Skattestyrelsen på dine vegne. Du kan se dine tal direkte i din årsopgørelse – uden bøvl.

Lokal forankring – med globalt udsyn

Selvom vores fonde har hjemsted i Danmark, investerer de bredt – i danske og internationale aktier og obligationer. Du får med andre ord det bedste fra to verdener: tryghed og nærhed hjemmefra, kombineret med adgang til de globale finansmarkeder.

Nordea Invest – en del af din danske hverdag

Nordea Invest er ikke en anonym udbyder på den anden side af grænsen. Vi er en dansk investeringsforening med rødder i det danske samfund og med fokus på at hjælpe danske investorer med at nå deres finansielle mål – uanset om du er ny investor eller erfaren.

Vores brede fondsunivers giver dig mulighed for at sammensætte en portefølje, der passer til netop din situation, din risikoprofil og dine ambitioner – og alt det foregår inden for en ramme, du kender og kan stole på.

 

 


Vil du vide mere om vores fonde? Læs om vores samlede fondsunivers og find den løsning, der passer til dig her.


 

 

People in a row with phones
Nordea Invests investeringsforeninger og værdipapirfonde henvender sig til forskellige typer af investorer bosat i Danmark.

Alle spørgsmål relateret til Nordea Fund Management, bedes rettes til: 

Nordea Fund Management
Nicolai Eigtveds Gade 8
1402 København K
E-mail: info [at] nordeainvest.dk (info[at]nordeainvest[dot]dk)

Depotbank

J.P Morgan SE, Copenhagen Branch, filial af J.P. Morgan SE, Tyskland | Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København K

Ifølge lovgivningen skal investeringsforeninger have et depotselskab, der er godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabets ansvar er blandt andet at sørge for en sikker opbevaring af foreningens værdipapirer.

Revision
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (PwC)