boat
Udbyttet er den del af afkastet, der udbetales til dig, hvis du har investeret i en udbyttebetalende fond. Umiddelbart efter udbetalingen af udbyttet, falder værdien af fonden med præcis det beløb du får i udbytte.

Hvad er forskellen på udbytte og afkast?

Udbytte og afkast forveksles ofte med hinanden, men det er vigtigt at kende forskellen. Afkastet viser, hvordan fonden har klaret sig, og hvor god investeringen har været – og kan derfor både være positivt og negativt. Det samlede afkast består af to elementer: Kursudviklingen på fonden og udbyttet. Afkastet viser altså, hvor meget du samlet set har opnået på din investering, når omkostningerne er trukket fra.

Udbyttet er den del af afkastet, der udbetales til dig, hvis du har investeret i en udbyttebetalende fond. Umiddelbart efter udbetalingen af udbyttet, falder værdien af fonden med præcis det beløb du får i udbytte. Størrelsen på udbyttet er bestemt af regler i skattelovgivningen og fortæller reelt set ikke noget om, hvor meget du har tjent på din investering.

Så når du skal vurdere, hvordan din fond har klaret sig, er det afkastet, du skal kigge på – ikke udbyttet.

Sådan beregnes dit afkast – et eksempel

Lad os sige, at du køber et investeringsbevis til kurs 100. Frem til generalforsamlingen stiger kursen til 125, og fonden udbetaler i år 10 kr. i udbytte til investorerne. Da udbyttet tages direkte fra din investering, falder fondens værdi til kurs 115. Dit samlede årlige afkast er dog stadig 25 kr.

udbytte-og-afkast

Hvor ofte udbetales der udbytte – og hvor meget?

Udbetaling af udbytter sker typisk i februar. Ganske få fonde udbetaler udbytter både i februar og september. Størrelsen på udbyttet varierer fra år til år og fra fond til fond. Det er dog ikke alle fonde, der udbetaler udbytter hvert år.

Udbytter er dejlige, men …

Udbytter kan være et belejligt økonomisk tilskud i den daglige økonomi. Men hvis man ikke skal bruge pengene her og nu, kan det være økonomisk fordelagtigt at geninvestere beløbet. Det skyldes, at udbyttet tages direkte fra din investering, hvilket betyder at værdien af den fond, du investerer i, falder med præcis samme beløb, som du får i udbytte. Du vil med andre ord have færre penge investeret, efter du modtager udbytter, end du havde før.

På den lange bane kan det derfor være en fordel at geninvestere. Simpelthen for at få det bedst mulige afkast.

Fasthold din risikoprofil

Hvis du vælger ikke at geninvestere, skal du være opmærksom på, at din risikoprofil kan ændre sig. Det skyldes, at din portefølje typisk består af forskellige aktiver med forskellig risiko. Lad os for eksemplets skyld sige, at du har balanceret din portefølje, så den består af 50% aktier og 50% obligationer. Hvis det et år kun er aktieporteføljen, der udbetaler udbytter, betyder det, at du nu er eksponeret mindre mod aktier og mere mod obligationer. Din samlede risiko er altså pludselig blevet lavere, da aktier er mere risikofyldte end obligationer.

Hvis du ønsker at bibeholde din oprindelige risikoprofil, efter du har modtaget udbytte, skal du derfor geninvestere præcis det samme beløb, som du har fået udbetalt.

Sorry, but this video cannot be played. Please enable cookies to proceed.

Enable cookies

Se filmen om geninvestering af udbytte

Podcast om investeringsforeninger og udbytter

Lyt med, når investeringsspecialist Trine Larsen og chefstrateg Andreas Østerheden deler ud af deres viden og gode råd om udbytter og ikke mindst geninvestering.

Sorry, but this audio cannot be played. Please enable cookies to proceed.

Enable cookies

Automatisk geninvestering gør det nemt

En aftale om automatisk geninvestering er en nem vej til geninvestering af dit udbytte. Dine Nordea Invest udbytter geninvesteres til indre værdi og du sparer både for besværet og handelsomkostningerne ved selv at geninvestere manuelt. Som kunde i Nordea Bank kan du nemt lave en aftale om automatisk geninvestering.

Bestil aftale

Men hvad med skatten?

Når du modtager udbytte fra investeringer i frie midler, er der automatisk fratrukket 27% i udbytteskat. Det gælder både, hvis du får udbyttet udbetalt, og hvis du geninvesterer udbyttet.

Vil du gerne lære mere om skattereglerne for netop dine fonde?

Bliv klogere

Oversigt: Udbytter i Nordea Invest

Vil du se seneste udbytter for de fonde, du har investeringer i? På vores udbytte-side får du en komplet oversigt over aktuelle aconto-udbytter, udbytter i Investeringsforeningen Nordea Invest og udbytter i Værdipapirfonden Nordea Invest Portefølje samt indblik i historiske udbyttedata og geninvesteringskurser.

Få hele overblikket

Vil du vide mere?

Med denne printvenlige brochure får du alt at vide om udbytte, geninvestering og skatteforhold.

Download her