Ældre plukker det bedste fra kollektivet og det private hjem

Faktisk kendte Anneli og Max Grube ikke noget til seniorbofællesskaber, da de begyndte at kigge efter ny bolig. Men de syntes, at det var en rar tanke at kunne blive ældre med jævnaldrende i et aktivt fællesskab, og efter at have undersøgt mulighederne bor de i dag i Sønderborg Seniorbofællesskab.

Her har de en toværelses lejlighed på 66 kvm. og 800 kvm. fællesareal med bl.a. værksted, motionsrum, orangeri, bibliotek, tv-stue, gæsteværelser og vaskeri, som de deler med beboerne i de øvrige 43 lejligheder.

Byggeriet er splinternyt, ligger få meter fra vandet og har en spændende arkitektur med bl.a. panoramaudsigt over Alssund fra lejlighederne.

- Vi nyder det vidunderlige i at have fået mulighed for at bo ved vandet, som ellers er meget dyrt. Det er utroligt dejligt at bo i gåafstand til midtbyen, men stadig bo i udkanten af byen, hvor der er fred og ro. Og så er det en glæde at have lært så mange søde mennesker at kende, som vi kan hygge os med, fortæller 59-årige Anneli Grube, som er flyttet ind i seniorbofællesskabet sammen med sin mand, Max Grube på 69 år.

Det bedste fra to verdener

I bofællesskabet er der nemlig mulighed for både at være sammen og hver for sig. Og det er præcis dét, seniorerne efterspørger, når de er på udkig efter en passende bolig til seniortilværelsen.

Det fortæller Portfolio Manager Mark Safir Nielsen fra ejendomsforvaltningsselskabet DEAS, der bl.a. servicerer boliglejere på vegne af pensionskasser som PFA, der står bag opførslen af Sønderborg Seniorbofællesskab.

- Seniorerne søger et sted, hvor de kan tilvælge det sociale, så de på den ene side kan nyde fællesskabet med andre, der er samme sted i livet og har samme interesser. Og på den anden side kan trække sig tilbage til deres egen bolig. Vi gør meget ud af at forklare, at det ikke er et kollektiv, men et tilvalg af et aktivt fællesskab. Derudover er det for mange et stort ønske ikke længere at skulle bruge energien på at vedligeholde deres eget rækkehus, villa med have eller ejerlejlighed, men i stedet at kunne bruge tiden på at være social og samtidig have adgang til vigtige faciliteter, som man ikke nødvendigvis finder i en klassisk udlejningsejendom, forklarer han.

Bofællesskabet er en bonus

Sådan er det også for Anneli og Max Grube. De tager bofællesskabet som en bonus og ser frem til at være med i diverse udvalg og gøre brug af de mange fællesfaciliteter, der giver en masse muligheder.

- Vi er flyttet fra 300 kvm. villa til 66 kvm. lejlighed, så det en kunst at få indrettet sig godt. Til gengæld er der meget, vi ikke skal have plads til i lejligheden, fordi vi f.eks. kan stille vores bøger på det fælles bibliotek, lægge en pilatesbold ned i motionsrummet, stryge i vaskeriet og bruge fælleskøkkenet, når vi får venner på besøg, fortæller Anneli Grube.

Max Grube supplerer:

- Vi har boet på landet med 17.000 kvm. marker og have og masser af dyr lige uden for døren. Men selv om det var pragtfuldt, så ville alle arbejdsopgaverne blive for meget hen ad vejen. Derfor er det dejligt, at vi stadig bor så naturskønt, åbent og med udsyn, når nu vi har været vant til de åbne vidder. Men at vi samtidig ikke skal få stress over de praktiske opgaver. I begyndelsen havde jeg det dog lidt som en løve i et bur, fordi jeg lige skulle finde ud af, hvad jeg skulle få tiden til at gå med, når der ikke var have, kalve, får, hunde og katte, der skulle passes. Men det er kun en overgang.

Ikke plejehjemsagtigt

I dag bruger Max Grube f.eks. tid i værkstedet sammen med alle de andre, der kommer fra et stort hus. Og både han og Anneli ser frem til, at beboerne kan hjælpe hinanden, være noget for hinanden og lave ting sammen.

- Man skal være åben over for det sociale, kunne bære over med hinanden og værdsætte forskelligheden. Til gengæld får man noget værdifuldt igen – f.eks. at man ikke behøver blive ensom her,” siger Anneli Grube, hvis eneste forbehold over for seniorbofællesskabet var, om de andre var for gamle.

- Det var vigtigt, at det ikke føltes plejehjemsagtigt, men folk er i 50, 60 og 70’erne, så det er super fint, supplerer hun.

Stigende behov for seniorbofællesskaber

Målgruppen for seniorbofællesskaberne er da også netop folk på plus 50, og hos DEAS ser man seniorbofællesskaberne som et koncept i vækst. Det understøttes af tal fra Realdania, der viser, at antallet af seniorer, som er interesseret i at flytte i et seniorboligfællesskab, ventes at vokse fra 80.000 i dag til over 140.000 frem mod 2040. Desuden viste en måling foretaget af Epinion for PFA sidste år, at 19 pct. af den aldersgruppe, der nu er 56 år og derover, gerne vil bo i et boligfællesskab for seniorer, når de går på pension. 

- De kommende år kommer der væsentlig flere seniorer, og selvom de for en stor dels vedkommende er friske og rørige, så ændrer behov og præferencer sig med alderen. Derfor bygger pensionskasser som PFA seniorbofællesskaber, som skal give livskvalitet til beboerne, f.eks. ved at imødegå ensomhed, og samtidig være en solid og langsigtet investering for investorerne, der kan differentiere sig ved at møde markedets efterspørgsel på forskellige boformer, fortæller Mark Safir Nielsen.

For Anneli og Max Grube var en del af overvejelsen også, om de skulle købe en ny bolig eller bo til leje, som de gør nu.

- Vi kom fra en ejerbolig og tænkte umiddelbart, at det ville være klogt at købe en ejendom igen. Men når man laver så stort et skift i tilværelsen, er det også rart at prøve det af, før man køber. Og så er der jo ikke noget forgjort i at begynde med at bo til leje, mens vi finder ud af, om vi trives i en lejlighed, for det aner man jo ikke, før man har prøvet det. Måske får vi andre ideer hen ad vejen, men lige nu nyder vi tanken om at bo et sted, hvor vi ikke behøver at flytte igen. Og hvor vi kan blive ældre med ligesindede, siger de.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.