Danmark har nogle af verdens bedste bælgfrugter – men vi spiser endnu ikke mange af dem

Lollandske rosiner er en gammel sort af gråært, der har spillet en vigtig økonomisk rolle i Danmark. Ærten er især blevet dyrket på Lolland, Falster og Møn, der i århundreder har været kendt som Europas ærtebælte. Her dyrkede man i stor stil ærterne, der blev brugt som forråd, før vi fik kartofler, og i så store mængder, at der efter sigende blev solgt 40.000 tønder ærter til de københavnske arbejdere på blot ét år tilbage i 1870’erne.

Ærterne gik ud af produktion på Lolland for omkring 100 år siden. Men nu har madvirksomheden Meyers været med til at genoplive dyrkningen af de lollandske rosiner og andre lokale bælgfrugter.

- Selv om bælgfrugter engang var husmandskost i Danmark, har de med meget få undtagelser været forvist i vores køkkener. Og derfor er det glædeligt, at Foreningen Frøsamlerne bl.a. er lykkes med at få registreret den såkaldte Lollandske Rosin på bevaringssortslisten sammen med Brun Ært fra Nakskov, siger Jonas Astrup, udviklings- og innovationschef i Meyers.

Bælgfrugter skal op i madhierarkiet

Han blev bragt på sporet af de to gamle ærtesorter, da Meyers for nogle år siden gik i gang med at researche til en kogebog om bælgfrugter – både fordi de er spændende at beskæftige sig med kulinarisk, men også fordi vi er nødt til at spise et andet råvaregrundlag, end vi har gjort de sidste 60 år.

- Jo længere ind i bælgfrugternes verden, vi kom, jo mere gik det op for os, hvor vigtig en rolle de har spillet for vores landbrug, madkultur og sundhed. Det bragte os også på sporet af de avlere, som vi delte ambitioner med; nemlig at udbrede de ærter, der har en særlig relevans for vores land, og som samtidigt besidder en kulinarisk skønhedshøjde, fortæller Jonas Astrup.

Siden har Meyers indført så mange bælgfrugter som muligt i sine egne køkkener og arbejder samtidig for det langsigtede mål at (gen)etablere bælgfrugternes position i det nordiske madlandskab, så fremtidens bæredygtige madkultur også kan trække på et saftigt, biodiverst og velsmagende nordisk råvaregrundlag.

- Når bælgfrugterne både dyrkes lokalt og økologisk, er de en meget klimavenlig proteinkilde. De er enormt næringsrige, indeholder kostfibre og vitaminer, og så har selve bælgplanten den helt utrolige egenskab, at den kan optage atmosfærisk kvælstof, som den via sit rodnet både lagrer i den jord, den står i, men også fordeler til de omkringværende planter. Det tjener altså flere formål at bringe bælgfrugten frem i vores fælles madbevidsthed, forklarer Jonas Astrup.

Vej-selv-bod med bælgfrugter

Siden den første research har Meyers arbejdet med at sprede budskabet om bælgfrugternes gode egenskaber i en række sammenhænge. Et af initiativerne er opstillingen af en vej-selv-bælgfrugt-bod i udvalgte Meny-butikker, hvor kunderne både har kunne fylde poser med et mangfoldigt udvalg af danske, økologiske bælgfrugter og få inspiration til at bruge dem derhjemme. 

- Vi tog alle bælgfrugterne og lagde dem i skåle, som de var, uden plastik, æsker eller anden emballage omkring. Det vakte en nysgerrighed så stor, at bælgfrugtboderne i år skal udvides til flere butikker på Sjælland og senere forhåbentligt til hele Danmark, siger Jonas Astrup.

Han har læst fødevarevidenskab, men har altid interesseret sig for, hvor vigtig en inspiration måltidet er i vores skæbnefællesskab. I barndomshjemmet i Silkeborg blev der værnet om måltidet som dér, hvor man sætter sig sammen. På Krogerup Højskole i Humlebæk læste han Marcel Prousts storværk ”På sporet af den tabte tid”; en meget lang bog stort set uden punktummer, hvilket skaber et stærk og mærkbart sprog for, hvordan vi oplever, drømmer og ikke mindst sanser – også når det gælder mad.

Det gjorde et stort indtryk på Jonas Astrup, at en af verdens største litterater anerkender maden på den måde. Og så lærte han Claus Meyer at kende og fik smag for grundideen i virksomheden; at bruge mad og måltider som løftestang til at sætte fokus på områder i vores samfund, der fortjener lidt mere kærlighed.

- De bælgfrugter, som vi kan købe i butikker og får serveret på restauranter og i kantinen, har indtil nu været udenlandske bønner, ærter og linser. Vores ambition er at starte en regulær bælgfrugtbevægelse lige fra dyrkning af de bevaringsværdige danske sorter i samarbejde med dygtige avlere til afsætning i supermarkederne og inspiration til forbrugerne. Med alle disse tiltag håber vi at få flere til at opleve glæden ved ærter, linser og bønner fra Norden – og samtidig stimulere et mere lokalt råvaregrundlag for en grønnere, mere bæredygtig madkultur, forklarer Jonas Astrup.

Nyt, dansk madsprog

Han drømmer om, at bælgfrugter bliver til andet end en marginal spise i danskerne kost og håber, det bliver normaliseret at spise velsmagende, planterig mad, hvor bælgfrugter spiller en rolle samtidig med, at der også er plads til kød.

- Det kræver, at vi bygger og skaber et sprog for, hvordan man går til bælgfrugterne. Ikke bare ift., hvordan de kan tilberedes. Men også ift., hvordan vi taler om deres udseende, smag og særkende, siger Jonas Astrup og uddyber:  

- Sproget, der har omgivet den danske madkultur, har historisk set ikke været præget af særlig megen sanselighed – vel snarere askese. Det vil utvivlsomt berige vores forståelse for mad i alle henseender, hvis vi rent sprogligt udviklede en større grad af forbundethed til det levende og til den nydelse, maden kan frembringe.

Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.