Dansk biotekselskab er verdensmestre i at lave kræftmedicin

Kroppens medfødte immunforsvar er menneskets første forsvarslinje mod infektioner.

Lige så snart der kommer fremmedlegemer ind i kroppen, går en række komplekse forsvarsmekanismer i immunsystemet nemlig i gang med at finde, dræbe og nedbryde de ubudne gæster, som kan være alt lige fra bakterier og vira til parasitter, svampe og unormale celler.

De fremmedlegemer, der udløser en reaktion i vores immunforsvar, kaldes antigener. Når immunsystemet opdager fremmede bakterier eller celler, går det i gang med at producere antistoffer, som er proteiner, der hurtigt finder og angriber de fremmede antigener.

- Kroppens egne antistoffer bekæmper altså normalt de fremmede antigener, så vi ikke bliver syge. Men med en sygdom som kræft er kræftcellernes formål at undvige menneskets eget immunforsvar, og så er der brug for forstærkning, forklarer Andrew Carlsen, chef for Investor Relations hos det danske biotekselskab Genmab.

Lang udviklingsrejse

Derfor har Genmab de seneste godt 20 år haft et dedikeret fokus på at designe antistoffer og transformere dem til innovative lægemidler, der virker mod forskellige kræftformer.

- Det er tricket. For du kan godt være dygtig rent videnskabeligt, men du skal også kunne lave videnskaben om til lægemidler, der kan hjælpe mennesker kloden rundt ift. at bekæmpe sygdomme, siger Andrew Carlsen.

Hos Genmab begynder vejen fra videnskab til lægemiddel i biotekselskabets forsknings- og udviklingsafdeling i Holland. Her sidder ca. 437 medarbejdere, hvoraf en størstedel er forskere, som gransker hver sin del af sygdomsprocessen. Først kigger immunologer f.eks. på, hvordan sygdommen opfører sig, så de kan opstille en hypotese om, hvad der driver mutationen i de forskellige kræftformer – altså hvilket antigen, der er allerbedst at ramme i hver enkelt kræftform for bedst muligt at dræbe tumoren i lige netop den specifikke sygdom.

Så følger en udviklingsfase, hvor forskerne designer det antistof, som kroppen bedst kan bruge til at slå antigenet ned med. F.eks. har Genmab været med til at udvikle et kræftmiddel, som er et meget virksomt antistof mod antigenet CD38. Det er er et protein, der i særlig høj grad sidder på overfladen af celler med knoglemarvskraft. Antistofferne bliver derefter dyrket i dyreforsøg. Og når forskerne derigennem har fået bekræftet deres hypotese om, hvilke antistoffer der kan bekæmpe hvilke antigener, kommer opfindelsen i lægemiddeludvikling, når den er blevet godkendt af relevante sundhedsmyndigheder, så antistofferne potentielt kan blive til medicin. Her er udviklingstiden i gennemsnit 10 år, fra forskerne opstiller en hypotese om en sygdom, til behandlingen kan tilbydes til patienterne.

- Ved at forstå hvad der får de forskellige kræftformer til at mutere, kan vi designe antistofferne, så de binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst eller forhindre dannelsen af nye blodkar. Alt sammen med den konsekvens, at patienterne potentielt får en mere effektiv behandling af deres kræftsygdom, forklarer Andrew Carlsen.

Færre bivirkninger

En anden teknologi er HexaBody®, hvor Genmab udnytter det faktum, at antistoffer godt kan lide at samle sig i grupper på 6. Ved hjælp af en genetisk modifikation er det i præklinikske (dvs. før afprøvning på mennesker) undersøgelser lykkes Genmab at få de antistoffer, der kun har ét mål, til at samle sig i grupper af 6 – på for eksempel en tumor, så antistofferne bliver endnu mere potente ift. at bekæmpe sygdommen, fordi de nu er 6 mod 1.

- Lige nu bruger vi HexaBody-teknologien på CD38 for at se, om vi kan slå et af vores tidligere udviklede produkter i behandlingen af knoglemarvskræft. Og i løbet af de næste to år skal vi desuden teste teknologien på en anden cancerform, fortæller Andrew Carlsen.

Den tredje teknologi hedder DuoHexaBody® og går ud på at sætte DuoBody-teknologien sammen med HexaBody-teknologien. Konkret sker det ved at tage et bi-specifikt antistof og gøre det super potent ved at få det til at samle sig i grupper af 6.

- Når vi gør antistofferne super potente, kan der være udfordringer med bivirkninger, fordi antistofferne sætter sig på alle celler med det antigen, som de er kodet til at angribe. Så når f.eks. et antistof mod CD38 kommer ind i kroppen, binder det sig både til kræftceller, der har CD38-celler siddende på sig, men kan også binde sig til raske celler uden kræft, siger Andrew Carlsen.

Vil selv gå hele vejen

Med den fjerde teknologi – kaldet HexElect® – er målet for Genmab, at antistofferne kun virker, når de har sat sig på kræfttumoren. De bliver altså så selektive, at de styrer uden om de raske celler i kroppen og kun sætter sig fast på syge celler. Dette er indtil videre kun påvist i prækliniske undersøgelser.

- Det kan potentielt være med til at udvikle nye, meget effektive behandlinger af kræft med færre bivirkninger, siger Andrew Carlsen, der ser frem til, at Genmab fremover ikke bare vil udvikle lægemidlerne, men også selv bringe dem ud til patienterne.

- Normalt vil et biotekselskab som vores på et tidligt tidspunkt sælge rettighederne til opfindelsen til et pharma-selskab og så modtage royalties, hvis produktet kommer ud på markedet. Og sådan har det også været for os, hvor 5 af de 6 produkter, vi i dag har på markedet, er via partnere. Men fremover vil vi selv bringe lægemidlerne ud til patienterne. Derfor er vi lige nu i gang med at bygge en kommerciel styrke op, som i første omgang skal sælge vores lægemidler i USA og Japan. Tidspunktet for overgang fra et udviklingsorienteret biotekselskab til at være en full scale medicinalvirksomhed er med andre ord kommet, afslutter han.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.