Alle mennesker får jævnligt knubs og skrammer, så blodkarrene på huden eller slimhinderne inde i kroppen går lidt i stykker. Det sker, hvis vi får næseblod eller en rift i tandkødet, når vi børster tænder. Og det sker, hvis det bløder i et af vores led, eller vi får en rift i vores tarm.
Det sker der sjældent noget ved, fordi kroppen automatisk sætter gang i en kaskade af reaktioner, der får blodet til at størkne, så småskaderne hurtigt lukkes: Først trækker blodkarrene sig sammen, så blodstrømmen bliver bremset. Så klistrer blodplader sig sammen i hullet og laver en løs prop. Dernæst sørger lange proteintråde for at klistre sig fast over hullet og lave en fast prop, og til sidst vokser nye celler ind i blodplader og proteintråde, som forsvinder og bliver opløst, når hullet er lukket.
Men nogle mennesker mangler de faktorer i blodet, som får det til at størkne, og så stopper blødningen ikke.
- Det er potentielt livstruende, men under alle omstændigheder meget indgribende for livskvaliteten, fordi mange blødersygdomme indtil nu hverken har kunne behandles eller forebygges. Men det gør vi nu noget ved, fortæller Mads Behrndt, CFO i Hemab.
Nye behandlinger af sjældne blødersygdomme
Hemab er et dansk biotekselskab, som er skabt på et forskningsprojekt, der blev lukket ned hos Novo Nordisk. Medarbejdere fra Novos bløderdivision fik grønt lys til at gå videre med projektet på egen hånd, og fire år senere er Hemab godt på vej til at blive et førende selskab inden for nye behandlinger af sjældne blødersygdomme.
Og det er der brug for. Historisk har bløderpatienter nemlig været henvist til en behandling, der kun virkede i timer eller få dage. I 2017 kom så den første egentlige forebyggende behandling til den mest kendte blødersygdom, hæmofili, hvor bløderen behandles med det protein, bløderen mangler i blodet. Men for en lange række andre blødersygdomme er der reelt ingenting sket de sidste 50 år.
- Vi arbejder for at lukke den innovationskløft, så patienter med sjældne blødersygdomme også kan få tidssvarende, moderne og forebyggende medicin. Dvs. behandlinger der ikke blot stopper livsfarlige blødninger, men også forebygger blødninger i så høj grad, at patienterne kan leve stort set normale liv, siger Mads Behrndt.
Vi arbejder for at lukke den innovationskløft, så patienter med sjældne blødersygdomme også kan få tidssvarende, moderne og forebyggende medicin.
En hverdag uden frygt og afmagt
Den nye behandling består af et antistof, der er bi-specifikt, hvilket betyder, at det har to arme. På den ene arm er der en krog, som hægter sig på kroppens egen faktor 7, som er et af de proteiner, patienter med sjældne blødersygdomme mangler i mild eller svær grad. På den anden arm er der en krog, som hægter sig ned på blodpladerne, når der opstår en blødning.
Ved at binde faktor 7 sammen med antistoffet, bliver faktor 7 nedbrudt meget langsommere end kroppen normalt gør. Det bevirker, at faktor 7 over tid akkumuleres til et højere niveau. Og når faktor 7 samtidig kan lokaliseres ned på blodpladerne, bliver den mekanisme, der danner blodstørkning og sårdannelse, og som patienterne ikke selv kan lave, forstærket.
- Den teknologi er ikke brugt før. Og den åbner for så meget væsentlig behandling, siger Mads Behrndt, der har mødt mange skæbner i sine år hos Hemab.
Både de fatale, som piger, der forbløder, når de får deres første menstruation, eller små børn, der får en blødning i tarmen, som ingen opdager, før det er for sent. Men også hverdagsepisoder, hvor familier uberettiget mistænkes for vold, fordi bløder-barnet har blå mærker over det hele. Eller hvor kvinder, der lider af konstant jernmangel, er kontakt udmattede og derfor ude af stand til at deltage i helt dagligdags aktiviteter med familie og venner.
- Rigtig mange børn og forældre lever i konstant frygt eller afmagt. Det siger sig selv, at det er enormt meningsfuldt at være med til at sætte fokus på deres lidelser og kunne hjælpe dem med en helt ny behandling, siger Mads Behrndt.
Nye studier giver klart sygdomsbillede
Fordi ingen har interesseret sig synderligt for de sjældne blødersygdomme tidligere, har der indtil nu heller ikke været et klart sygdomsbillede. Derfor har Hemab lavet store studier af patienterne med de sjældne blødersygdomme, der er blevet udgivet som forskningsartikler, som for første gang beskriver patienternes eget billede af sygdommen og dens indvirkning på hverdagen.
- Det giver så meget mening at få sat sygdommene på verdenskortet, fordi patienterne har været forsømt af medicinalbranchen indtil nu. Så ønsket om at kunne give dem en ny type medicin, der virker, og en effektiv forebyggende behandling, får os til at stå ud af sengen om morgenen og arbejde til sent om aftenen, siger Mads Behrndt.
Inspirationen henter Hemab bl.a. i Boston, hvor ca. halvdelen af virksomhedens medarbejdere har base, mens den anden del har base i København.
- I Boston er der 700 andre biotekselskaber inden for gåafstand af vores kontor. Det er et helt vildt lærerigt og inspirerende miljø at være i. Forhåbentligt kan det skabe ringe i vandet her i Danmark og bidrage til andre danske biotek-startups. For vores innovation er jo bare et middel til at få gjort en stor forskel for de patienter, det hele handler om, siger han.
Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
