Dansk vaniljedrøm vokser i Tanzania

Historien fortæller, at vaniljeorkideen, som egentlig stammer fra det sydlige Mexico, kom med kolonisterne til Europa, efter at Christoffer Columbus den 4. september 1502 blev inviteret til kakao hos en lokal høvding i Nicaragua og tog planten med hjem.

I Europa forsøgte man sig med at plante orkideerne i drivhuse, men selv om planterne trivedes og satte blomster, bar de ikke de eftertragtede frugter, der flere år senere kan blive til vaniljestænger. Derfor tog europæerne også vaniljeplanter med til tropiske egne som de franske kolonier i Det Indiske Ocean, hvor klimaet lignede det mexicanske, men lige lidt hjalp det. Men så en dag i 1841, hvor den 12-årige slavedreng Edmond, som arbejdede i en franskejet plantage på øen La Réunion, så en af vaniljeorkideerne fra plantageejerens fejlslagne dyrkningsprojekt i blomst, skete der noget. Edmond vidste, hvordan man bestøvede melonblomster, og nu prøvede han lykken med vaniljeorkideen. Og selv om det indtil da kun var lykkedes for mexicanske kolibrier og bier, havde Edmond held med sin bestøvning.

Solgt til vaniljestænger

Det blev begyndelsen til en verdensomspændende industri, som den danske økonom Mette Ravn har nørdet rundt i de seneste syv år. Som selvstændig konsulent har hun i mange år hjulpet virksomheder med at investere og købe råvarer i Afrika. Og da en af hendes kunder, en krydderivirksomhed, i 2014 skulle have ny leverandør, mødte hun en af verdens førende vaniljeeksperter, Fausto Buchereau.

- Han rullede vaniljesorter fra hele verden ud på bordet og kunne ud fra deres smag og duft bestemme årgang og oprindelse. Og jeg blev så fascineret, at jeg købte 5-7 forskellige vaniljesorter af ham og lavede en webshop over en weekend, hvor jeg satte vaniljestængerne til salg, fortæller Mette Ravn.

Det var lige dér, hvor prisen på vanilje tordnede i vejret, efter at tropiske storme og cykloner havde hærget den østafrikanske ø Madagaskar i Det Indiske Ocean, hvor 80 pct. af verdens ægte vanilje stammer fra.

Siden er prisen på vanilje steget med ikke mindre end 2.900 procent på fem år, så vanilje i dag er omtrent lige så dyrt som sølv og nu er verdens næst dyreste krydderi efter safran.

- Jeg blev ringet op fra nær og fjern af alverdens journalister, som havde fundet min webshop og ville vide, om vi nu aldrig mere kunne få hjemmelavet is, koldskål eller risalamande, fordi vanilje var blevet så dyrt. Og omtalen gjorde, at jeg kom i kontakt med to dansk gifte tanzaniere, der gerne ville lave en vaniljefarm i deres hjemland, fortæller Mette Ravn.

Lang produktionstid, gedigent håndværk

Hun rejste med dem til Tanzania, og selv om de endte med at lave hver deres projekter, gav besøget i Tanzania Mette Ravn lyst til at dykke ned i smage, kvalitet, jordbundsforhold og forarbejdning. Og efter at have nørdet i dyrkningsmetoder, planter og klimaforhold satte hun sig for at etablere en vaniljefarm, der producerer verdens bedste vanilje. Det vil sige vaniljestænger, der først er plukket, når de er perfekt modnet på planten, og som efterfølgende har fået den helt rigtige behandling. Processen er dramatisk, besværlig og tidskrævende, men, når den lykkes, giver den dét resultat, der har gjort vaniljen til et legendarisk og dyrt krydderi.

Det tager nemlig cirka fire år, fra vaniljeorkideens stiklinger kommes i jorden, til man kan sælge den færdigforarbejdede vaniljestang til forbrugerne. Alt efter, hvordan man gøder, går der 2-3 år fra vaniljeorkideen plantes, til den sætter blomster. Hver blomst skal håndbestøves, men åbner sig kun kort tid i løbet af formiddagen; alt efter luftfugtigheden tørrer blomstens pollen ud efter et par timer, så den ikke længere kan bestøves, og derfor skal man ud om formiddagen og bestøve hver enkelt blomst, som kun sætter én grøn vanliljestang hver, der har anlæg til at dufte og smage af den vanilje, vi kender.

Det tager cirka ni måneder, før vaniljestangen har opnået sin fulde modenhed på planten. Og når frugterne er høstet individuelt på det helt rigtige tidspunkt, skal de først i 63 grader varmt vand i to-tre minutter og derefter vendes ud i klæder og ned i en svedekasse, hvor temperaturen langsomt falder igen. Når de kommer op af kassen efter to døgn, har de en grønbrun farve. Dernæst lægges de ud på borde til tørring, hvor de vendes og drejes hver 20. minut og udsættes for den helt rette mængde sol i ca. tre uger. Undervejs masseres vaniljekornene, som naturligt lægger sig i bunden af frugten, opad, så de fordeler sig jævnt, og vaniljestangen ender med at blive ensartet i tykkelsen. Og endelig modner de yderligere tre til fem måneder, før de sættes til salg.

- Der kan gå rigtig meget galt undervejs. Især er det en udfordring, at vaniljestængerne skal tørre nok til, at de ikke mugner, men ikke så meget, at de ender med at blive tørre og kedelige. Her er høsttidspunktet helt afgørende,” siger Mette Ravn, der stadig er fascineret af, at vanilje er noget helt særligt.

- Jeg elsker nørderiet. Al den specialviden, der er omkring vanilje, og at der ikke er noget, som er ligegyldigt. Det er nærmest en ceremoni at lave vanilje, siger hun.

Godt forventet afkast

Det er hun blevet så dygtig til, at hun er blevet inviteret med i finalejuryen for vaniljebedømmelse i den prestigefyldte franske konkurrence Concours Générale Agricole, hvor de dygtigste og mest ambitiøse råvareproducenter deltager. Til sammen har hendes viden og økonomiske baggrund gjort det muligt for hende at gøre farmen til et regulært investeringsprojekt med investorer, der både tror på den gode historie omkring produktet, går op i verdensmålene og øjner en god forretning.

- Som økonomi er vanilje spændende at følge med i. I mange år kunne man kun få lys og mørk chokolade, men så kom Valrhona, som var dyrt, men som slog benene væk under folk pga. sin gode smag. Dernæst kom turen til kvalitetskaffe og -lakrids, som i dag er et helt andet sted end for 20 år siden. Det ærgrer mig, at vi ikke har haft den snak ift. vanilje. For der er kæmpe forskel på smage, produktionsmetoder og kvalitet. En vaniljestang kan godt se fed og lækker ud med masser af korn, men uden ret meget smag, for det er ikke i kornene, at smagen sidder. Smagen udvikler sig i skallen, siger Mette Ravn, der forventer den første høst i 2024 og at udbetale det første udbytte fra farmen i 2028.

- Investeringsmæssigt har vanilje et godt forventet afkast på op mod 30 pct. med en lang tidshorisont. Og her er det yderligere en fordel, at min farm ligger i Tanzania, siger hun.

Sælger mere end et overskud

Det østafrikanske land er nemlig et super godt sted at producere vanilje, fordi det er et fredeligt land med perfekte klimatiske forhold med lav risiko for tropiske storme. Desuden ligger farmen, Lake Victoria Vanilla, 100 meter over den nærliggende Victoriasøen, som igen er placeret 1-100 meter over havets overflade og langt væk fra kysten, hvilket minimerer risikoen for oversvømmelser, jordskred og alt det, der også kan ødelægge vaniljeproduktionen.

- I takt med at vanilje er blevet mere og mere kostbart, bliver den ofte stjålet, hvilket gør, at mange bønder høster for tidligt for ikke at miste deres afgrøder. Men vi får et hegn hele vejen rundt om vaniljeplantagen, der er fremstillet af de langtornede buske, som masaikrigerne bruger til at holde elefanter og løver ude. Og så har vi ansat vagter, der også er med til at sikre vores jord,” fortæller Mette Ravn, der har kørt vaniljefarmen i over et år, hvor hun har haft styr på det krævende fysiske produktionsarbejde samtidig med, at hun har overholdt alle budgetter og tidsfrister.

- Det letteste er selvfølgelig at kigge på dækningsbidraget på en given vaniljestang, men det giver ikke så meget mening isoleret set, for vi sælger meget mere end et overskud. Vi sælger også en historie om både god mad, bæredygtig lokal udvikling og en god investering, siger Mette Ravn, der har planer om at invitere folk på besøg på farmen, hvor de kan være med til at høste, bestøve og opleve en vaniljefarm.

- Det er planen, at den almindelige borger også skal kunne købe sig ind, så der sker en demokratisering, uden at det bliver en hippieting. Vi er sat i verden for at tjene penge, men det kan godt gøres på en måde, hvor det også skaber udvikling, og hvor man ikke udnytter, ødelægger og efterlader noget, der var dårligere end det, vi kom med, afslutter hun.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.