Data frem for trends skal drive samtalen om genanvendelse af tekstiler

Innovation, data og adfærd.

Det lyder måske som tre kedelige buzzwords fra en lige så kedelig årsrapport. Men hos Textilia dækker ordene over et arbejde, der de senere år har vendt tekstilvirksomhedens forsyningskæde og perspektiv på hovedet.

- Tankegangen i vores branche har historisk været lineær. For os har det betydet et fokus på, hvor længe vi kunne holde vores tekstiler i live gennem genbrug og reparation, før de blev til affald, f.eks. ved at lappe et hul, sætte en ny knap på en skjorte eller at få nogle af vores kunder til at bruge de tekstiler, som andre af vores kunder ikke længere kunne bruge. I dag begynder vi ved affaldet og finder ud af, hvad der skal til, for at det kan få nyt liv igen, forklarer Camilla Skjelborg Nielsen, som er koncernudviklingschef i Textilia.

Virksomheden blev grundlagt af K.P. Thorgaard i 1958 under navnet Lunds Kitteldepot. I 1961 købte Thorgaard Kivi Kitler (i dag Kivi Tex), og efter en række opkøb i 1980’erne kom virksomheden til at hedde De Forenede Dampvaskerier – senere forkortet til DFD. Siden fulgte en række opkøb i både Danmark og Sverige, og sidste år blev koncernen samlet under det fælles navn Textilia. Den omfatter i dag ca. 40 lokationer i Skandinavien med 2.800 fuldtidsansatte og en samlet omsætning på 2,3 mia. danske kroner. Kivi Tex er stadig ejet af familien Thorgaard og er i dag moderselskab for Textilia.

- Vi ejer selv alle de tonsvis af tekstiler, som vi lejer ud til vores kunder, vasker for dem og leverer tilbage igen. Derfor er det også i sidste ende vores ansvar at minimere mængden af tekstilaffald. Det ansvar tager vi seriøst, og bl.a. derfor etablerede vi for fem år siden vores egen cirkulære løsning, Textilia upcy, fortæller Camilla Skjelborg Nielsen.

Innovationen begynder i Skovlunde

Upcy er både et pejlemærke og et konkret fysisk sted bestående af lager og systuer. For Textilias målsætning er at være 100 pct. cirkulær i 2025, så alle de tekstiler, som bliver kasseret hos Textilia, bliver genanvendt. På lageret i Skovlunde ankommer i gennemsnit ét ton kasserede duge, lagner, kitler og arbejdstøj om dagen, og her begynder innovationen.

- For at genanvende de kasserede tekstiler er det ikke tilstrækkeligt at have et sted at sende dem hen. De skal jo også have et nyt liv, og det får de kun, fordi upcy også er et kæmpe innovationslaboratorium. Her dygtiggør vi os nemlig i at genanvende tekstilerne og konstant afsøge nye muligheder og løsninger i hele værdikæden; også i samarbejde med aktører i vores branche, siger Camilla Skjelborg Nielsen.

Fra Skovlunde sendes de tekstiler, der kan genanvendes ved at blive syet om, til Textilias egen systue i Litauen. Her laver 25 syersker duge til servietter og kokkejakker. Dynebetræk til linnedposer og kokkeskjorter. Og t-shirts til håndstykker, der erstatter papir til håndaftørring. Flere steder kan upcy-løsninger også erstatte plastik og emballage. F.eks. har fødeafdelingen på Aalborg Universitetshospital droppet det klassiske plastikovertræk til de nyfødtes vugger til fordel for et, der er lavet af kasserede vaskesække. Og Feriepartner Danmark, der udlejer ferieboliger, har skiftet plastikemballagen omkring deres linnedpakker ud med poser fremstillet af kasseret linned fra Textilia upcy. Over en femårig periode kan feriehusudlejeren spare op imod en halv million plastikposer, hvilket svarer til arealet af intet mindre end 50 fodboldbaner.

- Vi genanvender selv så meget som muligt gennem Textilia upcy. Men når vi ikke kan sy de kasserede tekstiler om, f.eks. fordi de er for tyndslidte, så samarbejder vi med andre specialister i branchen, som kan omdanne tekstilerne til garner, der kan væves til nye metervarer. Eller som kan downcycle tekstilerne til bordplader eller akustikplader, fortæller Camilla Skjelborg Nielsen.

Adfærd har kæmpe betydning for miljøgevinst

For at lykkes taler Textilia meget med sine kunder om, hvilken adfærd der fremmer muligheden for genanvendelse. Det handler i bund og grund om at passe på tekstilerne for at forlænge levetiden af dem. På hoteller skal rengøringen f.eks. ikke lægge våde håndklæder i en stor bunke, hvis de ikke bliver fjernet med det samme. Kokke skal ikke slukke ildebrand på komfuret med et viskestykke, så det får et stort hul. Men det handler også om at acceptere genbrug og genanvendelse frem for at vælge, at alt skal være nyproduceret og specialdesignet. 

- Når det er sagt, så er det hele tiden en balance. For selvfølgelig skal en patient ikke have en alvorlig besked af en læge, der sidder i en upcyclet kittel lavet af viskestykker. Og hvis lagner fra en operationsstue er så forurenede, at man ender med at smide det hele ud i stedet for til vask, så er det i nogle tilfælde bedre for miljøet at bruge engangsmaterialer end dyrt producerede tekstiler, som er designet til at blive brugt mange gange. Men ved at have kontinuerligt fokus på hvordan vi undgår, at tekstiler overhovedet bliver til affald, rykker vi lige så stille rigtig meget, siger Camilla Skjelborg Nielsen.

Nøglen ligger bl.a. i at tænke i løsninger frem for produkter. For når et produkt er færdigt i sin første brugsfase (som f.eks. viskestykke), bliver det til affald, hvis ikke der fra begyndelsen tænkes baglæns i værdikæden, så der er tænkt på en løsning for affaldet (som f.eks. at viskestykket syes til en kittel), der smitter af på produktionsfase, brugsfase og indkøb.

- Tænker vi i løsninger, er vi nødt til allerede i indkøbsfasen at finde ud af, hvilke barrierer der kan være for genanvendelse, og hvordan de kan imødegås på tværs af værdikæden. Hos vores leverandører. Hos os selv. Hos vores kunder. Kun sådan kan vi lykkes med at erstatte nyindkøb med genvendte tekstiler, understreger Camilla Skjelborg Nielsen.

Data er guld for at træffe de rette beslutninger

Og det er der brug for. For når tøj og andre tekstiler produceres, er det en kæmpe belastning for både klima og miljø. Data viser, at tekstilindustrien er på fjerdepladsen over de største CO2-udledere efter fødevarer, boliger og transport. Samtidig er branchen præget af mange trends og holdninger, som Textilia udfordrer via data, som er helt afgørende for at styre udviklingen i den rigtige retning. F.eks. er tekstil lavet af træfibre ikke nødvendigvis bedre for miljøet end bomuldstekstil, hvis produktionen bidrager til afskovning, ligesom det også afhænger af antallet af vaske, materialet kan holde til, inden det bliver kasseret.

På samme måde viser data i Textilias klimaregnskab også, at selve produktionen af tekstilerne udgør en meget større kilde til CO2-udledning end transporten mellem kunderne og Textilia. Derfor er det vigtigere, at kunderne hjælper Textilia med at sikre, at så lidt tekstil som muligt ender som affald, end at Textilia bringer duge og kokkejakker ud til kunderne i en elbil.

Og selv om upcy fra begyndelsen har været en god historie, har Textilia nu data på, at arbejdet har en effekt: Der er en CO2-besparelse på gennemsnitlig 70 pct. i tilblivelsesfasen, som inkluderer både råvareudvinding, transport og produktion, ved at vælge upcy-produkter frem for at indkøbe nye tekstiler.

- De data skal vi bruge til at have dialog med vores kunder om, hvor vil vi hen sammen. For kun ved at tage afsæt i data hjælper vi hinanden med at tænke holistisk og træffe de beslutninger, der gør en reel forskel, afslutter Camilla Skjelborg Nielsen.

Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.