Filosof i gummistøvler: Græsmælk giver plads til naturen

Det var på agronomstudiet, at landmand Torsten Wetche blev optaget af sammenhænge. Af at forstå hvilke mekanismer som ligger bag de ting, der sker i naturen.

- Jeg har aldrig brugt studiet til noget rent arbejdsmæssigt, men jeg har haft stor glæde af det. For det har givet mig en følelse af ro at have været i dybden med den teoretiske side af landbrugslivet. For når man som landmand støder på udtryk som organiske forbindelser, pH-værdier eller mineraliseringsprocesser i jorden, så har man et fortroligt kendskab til begreberne, som giver tryghed, forklarer Torsten Wetche, der er femte generation på en 407 hektar stor gård i Himmerland.

Han er også en slags filosof i gummistøvler. For selv om han tog direkte hjem og begyndte at arbejde på den fædrene gård efter at have forsvaret sit speciale i jordbundskemi, så har den teoretiske viden om jordbundens processer ført til tanker om sammenhængene i naturen. Tanker, der handler om energibevarelse, som igen afspejler et filosofisk spørgsmål om, hvilket liv vi ønsker at leve?

For at tage det første først så vil Torsten Wetche ikke kalde sine tanker om energibevarelse for en nyhed. Men han ser sådan på det:

- Som landmænd lever vi basalt set af den gratis tilstrømning af energi, som solen, via fotosyntesen, giver til vores planter. Alt, hvad vi derefter foretager os, tager noget fra den energi, som solen har givet til vores produkter. Når vi står med de plantedele, som vi har fået gratis, gælder det derfor om at tage så lidt som muligt af den energi, vi har fået foræret, forklarer han.

Derfor er vi også på gale veje, når vi – som det er sket i årtier – tager planterne og putter dem i et dyr for at lave madvarer, for det tager en masse energi undervejs til spisebordet; oftest over 50 pct. Ifølge Etisk Råd kræver det ca. 7 kg korn at producere 1 kg oksekød og 4 kg korn for hvert kg svinekød, ligesom husdyrproduktion påvirker også miljø og klima i langt større grad end planteproduktion.

- I stedet skal vi undgå at bruge planterne til dyrefoder, hvis de kunne være spist af mennesker. For ved at dyrke planteprodukter frem for foder til dyr på en større del af landbrugsarealet ville vi kunne brødføde langt flere mennesker, siger Torsten Wetche.

Færre køer rykker

Det gik for alvor op for ham, da han for otte år siden fik foretaget et klimatjek, der handlede om at nedbringe bedriftens energiforbrug via eksempelvis LED-lys og tagisolering. I den forbindelse regnede Torsten Wetche også på, hvilken effekt det ville have, hvis han sænkede antallet af køer.

- Min teoretiske betragtning viste, at det flyttede helt vildt meget at sænke ko-antallet. Og det var en af de ahaoplevelser, der kom ud af at kigge på mekanismerne bag det, vi gør i naturen, siger Torsten Wetche.

Konsulenten kunne også godt se, at Torstens forslag var effektivt, men han syntes samtidig, at det var en drastisk løsning, fordi køerne var hans levebrød.

- Skar jeg livsnerven væk, kunne det godt være, at jeg ikke forurenede nær så meget, men hvis min forretning døde, var det jo heller ikke bæredygtigt, konstaterer Torsten Wetche.

Græsmælk via Thise

Energitabet ved afgrødernes omvej via dyrene nagede ham dog stadig så meget, at han alligevel begyndte at reducere antallet af køer. Og for godt tre år siden omlagde han produktionen, så han i dag har reduceret antallet af køer fra 170 til 120, som nu udelukkende bliver fodret med græs. Ca. 150 hektar af de marker, hvor Torsten Wetche tidligere dyrkede majs og korn til den store besætning, bruger han nu til at dyrke afgrøder til menneskeføde, f.eks. kartofler, havre, rug, hvede og maltbyg.

Mælkeproduktionen udgør en mindre procentdel af hans samlede omsætning end tidligere, men da mælken nu kan sælges som kvalitetsproduktet ”Græsmælk” via Thise, så er indtægten fra køerne ikke faldet, selv om besætningen er reduceret.

- Græsmælk går ud på at anvende det, som vi ikke kan spise. Vi mennesker kan ikke omsætte græs i vores fordøjelsessystem, da det kræver den drøvtyggerfunktion, som kreaturerne har. Til gengæld behøver kreaturerne ikke andet. Fra naturens side har de altid levet af græs, men i vores iver efter at optimere vores landbrug begyndte vi på et tidspunkt at give dem kraftfoder for at øge produktionen. Men det er en forkert retning at gå ift. mine tanker om energibevarelse, siger Torsten Wetche.

Mere plads til naturen

Og det fører til det filosofiske spørgsmål om, hvilket liv vi ønsker at leve?

For ganske ofte handler diskussionen af husdyrproduktionen i Danmark om store nationaløkonomiske spørgsmål som eksportindtægter, skatter og afgifter.

- Men der føler jeg altid et behov for at sige, at der også er nogle andre effekter, som vi ikke tager stilling til; noget bag ved dét, man ser ved første øjekast, siger han.

Hvis folk spørger, hvordan vi kan undvære milliard-eksporten af svin til Kina og alle de tilknyttede arbejdspladser, så svarer Torsten Wetche, at det jo kan være, at der kommer nogle andre arbejdspladser eller en ny eksport af planteprodukter.

- Når vi kan brødføde det samme antal mennesker, som vi gør nu, ved at bruge en tredjedel af det nuværende areal, får vi desuden mere plads til naturen, hvilket er helt afgørende for biodiversiteten. Så der kan være afledte effekter af at producere på en anden måde, som også skal med i ligningen, siger han.

Desuden vil et øget planteindtag give en sundere livsstil, som også er afspejlet i de nye kostråd. Og det vil kunne føre til større global retfærdighed, fordi det er helt umuligt for alle ni mia. mennesker på kloden at spise lige så meget kød, som vi insisterer på at gøre i vores del af verden.

- Det kan godt være, at kød er efterspurgt, men jeg vil ikke producere det, fordi det lægger pres på biodiversiteten og medvirker til overudnyttelse af naturen. Selv om vi har olie i Nordsøen, har vi jo også valgt ikke at pumpe det op, fordi det egentligt ikke er godt, giver Torsten Wetche som eksempel.

Hvad vil vi?

Og så er der alle de etiske kompromisser, man bliver nødt til at indgå, når man vælger at have husdyr og spise eller drikke deres produkter.

- Hvis man skal have husdyr, så synes jeg, at de skal leve så naturligt og frit et liv som muligt. For kreaturer er det oplagt, at de skal have lov at komme på græs så meget som muligt og leve af det det, de fra naturens side altid har levet af, så vi ikke fodrer dem med alt muligt andet for at øge produktion, hvilket også har helbredsmæssige effekter, siger Torsten Wetche.

Men det går imod den gængse opfattelse i klimadebatten, hvor fokus er på at få kreaturerne ind i staldene, så vi kan opsamle metangasserne og lave en effektiv produktion med færre kg foder pr. kg dyr produceret.

- Men det er en trist retning ift. dyrevelfærd, som også bør tælle i regnskabet. Ofte ser vi grise i 20 etager og mange køer, der ikke kommer på græs længere, men det er helt forkert, synes han.

For selv om det måske klimamæssigt er mest rigtigt at holde dyrene inde, er vi tilbage ved det filosofiske spørgsmål om, hvad vi vil, og hvorfor vi lever?

- Jeg vil ikke have dyr i lukkede stalde. Så vil jeg hellere lade være med at have dyr. Og det er det valg, man står i: hvad er det, man vil, og hvor mange penge vil man tjene. Kan man have et godt liv og betale sine regninger, behøver der ikke være så meget mere, siger Torsten Wetche, som er træt af hele væksttanken.

- Nu om dage skal alting være skalerbart, og hvis ikke en virksomhed kan sælges til fem mia. kr. på én gang inden for en rimelig tid, så er den uinteressant. Græsmælk er en helt anden tankegang. Når køerne skal på græs, og man skal kunne leve af det på de arealer, hvor man ikke kan lave human planteproduktion, så er der ikke flere køer, end det antal, der kan blive mætte på marken. Det giver små enheder, hvor man ikke presser naturen ud over det, som naturen kan levere. Det er en dejlig retning, men helt modsat tidens ånd, siger han.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.