Fremtidens danske landbrug er et plantebaseret baconeventyr

Klimaproblemet stiller dansk landbrug over for et afgørende valg.

Det mener professor i økonomi ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, som i en kommentar i Politiken spørger, om erhvervet fortsat skal satse på intensiv, animalsk fødevareproduktion – dvs. fødevarer, som er fremstillet af eller stammer fra dyr ­– med dertil hørende høje udledninger af metan og lattergas. Eller om landbruget skal gå helt nye veje?

Udfordringen er nemlig, at intensivt animalsk landbrug kræver store mængder landbrugsjord til at producere det foder, som køer og grise spiser, inden de bliver til mad på vores tallerkner; faktisk så meget, at 80 pct. af landbrugsjorden i dag bruges til at dyrke foder til de dyr, vi spiser samt til import af soja til foderformål.

Det grundlæggende problem med at lade dyr omdanne foder til animalske fødevarer er, at størstedelen af energien og proteinet, der findes i foderet, ikke bliver overført til det kød, der produceres, men går tabt i processen. Således kræver det mindst syv kg foder at producere ét kg oksekød og fire kg foder for hvert kg grisekød. 

- Hvis vi skal nå det politiske mål om, at Danmark skal reducere sin samlede CO2-udledning med 70 procent inden 2030, er vi nødt til at gå fra at være et land, der producerer foder til at være et land, der i højere grad producerer føde, konstaterer Frederik Madsen, sekretariatschef hos interesseorganisationen Plantebranchen, der er talerør for virksomheder som importerer, fremstiller og/eller markedsfører plantebaserede fødevarer. 

En bæredygtig vision for landbruget

Det betyder ikke, at alle kører og grise skal skydes ned i morgen, men at der i Danmark skal være en bedre balance mellem kødproduktion og fødevareproduktion.

I rapporten 'Fra foder til føde – en bæredygtig vision for dansk landbrug og fødevareforbrug' giver Plantebranchen og en række grønne NGO’ere deres bud på, hvordan det kan blive en realitet. Og kommer med 18 konkrete forslag, der kan bidrage til det politiske mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. inden 2030

- Vi har nogle af verdens dygtigste landmænd, som har forædlet og forbedret deres produkter i århundrede. Hvis de kompetencer i fremtiden også kan bruges til at lave mere føde på de danske marker, så er vi kommet langt. Derfor handler det ikke om at afvikle landbruget, men om at udvikle et nyt ben, der kan fremtidssikre dansk landbrug, siger Frederik Madsen.

Planteproteiner spiller væsentlig rolle

Forudsætningen for at producere plantebaseret mad i stor skala er at udvikle planteproteiner, som er råstoffet i plantebaserede fødevarer – på samme måde som en gris er råstoffet i en leverpostej. I mange år har en stor del af planteproteinerne været udviklet på baggrund af soja, som er fragtet fra den anden side af jorden.

- Mange af de råvarer, vores medlemmer bruger til deres produkter, kan de hverken købe eller forarbejde i Danmark. Og det er da lidt af et paradoks, at vi importerer planter samtidig med, at vi producerer foder, siger Frederik Madsen.

Fremover ligger der derfor et stort potentiale i at bruge f.eks. det græs landmændene plejer at sende igennem maven på en dansk ko, til mad til mennesker, så planterne ikke skal hentes langvejs fra.

- Internationale markedsundersøgelser viser, at markedet for plantebaserede fødevarer globalt vil stige med årlige tocifrede vækstrater over de næste ti år. Derfor skal vores dygtige landmænd blive blandt verdens førende i at dyrke økologiske, proteinrige afgrøder af høj kvalitet. Afgrøder, som kan bruges til at lave plantebaserede fødevarer. Det vil give os store muligheder for at være med i et nyt, spændende eksporteventyr, og for en førerposition på knowhow inden for økologiske, plantebaserede fødevarer, siger Frederik Madsen.

Kig mod økologien

Lige nu er der dog en række barrierer for at komme så langt. Bl.a. at dansk landbrug er gearet til kæmpestore produktioner af korn og andre afgrøder til foder. Men der er en logistisk udfordring i produktionen, fordi de forarbejdningsanlæg, der findes, ikke er lavet til at forarbejde afgrøder til planteproteiner, som kan indgå i en middagsret. Derudover besværliggør lovgivningen på området, at plantebaserede fødevarer kan tilsættes vitaminer og mineraler, så de får samme næringsværdi som de animalske. Og at det offentlige går foran ift. at sætte fokus på indkøb af plantebaserede fødevarer i f.eks. skoler, storkøkkener og kantiner.

- Skal barriererne nedbrydes, skal der være en statslig interesse i at sætte sig for bordenden for at gennemføre de nødvendige forandringer. Og den korteste vej er at kigge på, hvordan vi har gjort på økologi-området, siger Frederik Madsen med henvisning til gennemprøvede planer for omlægningsstøtte til landmænd, offentlige indkøb, mærkningsordninger, finansiering og handleplaner, som vi mere eller mindre kan kopiere til området for plantebaserede fødevarer.

- Vi har allerede den viden, vi skal bruge. Vi kender den modstand, der var. Og vi ved, hvad der sker, når tingene lykkes ved, at man fra politisk niveau samarbejder med industrien. I dag er vi det land i verden, hvor der sælges flest økologiske produkter pr. hoved, og sådan kan fremtiden også blive for plantebaserede fødevarer, mener han og tilføjer:

- Lige så kendt, som dansk landbrug er for at lave grise om til verdens bedste bacon, lige så kendt skal det være for at dyrke de bedste afgrøder, som kan blive til fødevarer.