For 12 år siden stod Joachim Hjerl i sin fiskebutik i København og undrede sig. Hvorfor kom al fisken fra det samme sted, når Danmark er omgivet af hav til alle sider, og mange forskellige leverandører ville kunne forsyne butikken med friske råvarer? Og hvorfor efterspurgte kunderne nærmest kun norsk opdrættet laks, når der findes et utal af sublime, lokale fiskearter?
- Det fik mig til at tænke på, om Københavns Havn mon kunne bruges til andet end at sejle kajak i, f.eks. til at producere noget mad, fortæller Joachim Hjerl, der ved siden af sin fiskebutik arbejdede som konsulent inden for den maritime del af fødevarebranchen.
Derfor begyndte han at eksperimentere med dyrkning af afgrøder i havnen. Og ud af alle eksperimenterne opstod organisationen Havhøst, der begyndte på lokalt hobbyplan, men i dag er en landsdækkende interesseorganisation, der også har fundet vej ud af Danmark til både Norge og Sverige.
- Vi kan ikke længere basere vores produktion af fødevarer på en tilgang til naturen, der nedbryder de økosystemer, som vi er dybt afhængige af. Derfor har Havhøst sat sig i spidsen for en bevægelse, der vil ændre vores blå fødevaresystem fra at være degenerativt til regenerativt. Det vil sige, at afgrøderne efterlader havet endnu sundere, når man er færdig med at dyrke dem, forklarer Joachim Hjerl.
Forandringen har taget sit udgangspunkt i etableringen af en række såkaldte havhaver langs de danske kyster. En havhave (også kaldet en maritim nyttehave) er typisk en 30 kvm. stor platform, der ligger og vugger i vandet ved en mole eller bro. Under platformen er der muslingestrømper, østersbure og tangliner, som bruges til at dyrke havernes hovedafgrøder: muslinger, østers og tang.
- De fleste havhaver er selvstændige foreninger med alt fra 25 til flere hundrede medlemmer, der hjælpes ad med at dyrke og spise afgrøderne. Men mange underviser også skoleelever eller lokalbefolkningen i bedre at forstå, hvad det egentlig er, der foregår, når man dyrker havet regenerativt, siger Joachim Hjerl.
Forurening bliver til mad
Det, der foregår, er en lille revolution, som viser, hvordan vi kan tilrettelægge vores fødevareproduktion i samklang med naturens krav og ønsker. Og som kan bane vejen for, at vi også i fremtiden har et hav, vi kan få noget spiseligt ud af.
Forklaringen kommer her: Når muslinger og østers lander i havet, filtrerer de vandet, der strømmer forbi dem, gennem deres gæller og optager en masse plankton, som omdannes til kød.
- En velvoksen musling kan filtrere seks liter vand i timen og en østers endnu mere. Så de er hver især små rensningsanlæg, der renser havet for problematiske alger, som skaber iltsvind i de danske fjorde. De forvandler forureningen til mad, vi kan spise, siger Joachim Hjerl.
Tang er ikke en filtrator, men når den vokser i havet, gør den det samme som planter på landjorden: Den optager CO2 fra havet og puster ilt ud og er dermed med til at reducere CO2 i havet og gøre vandet mindre surt. Forsuringen betyder, at f.eks. muslinger ikke kan danne skaller, og er en bombe under vores økosystemer.
- Jo mere, vi dyrker på den her måde, desto bedre er det for havmiljøet, for havhaverne nøjes ikke med at gøre mindre skade, de efterlader havet sundere end før. Samtidig skal østers, muslinger og tang ikke vandes, medicineres, fodres eller gødes for at blive til mad. Så vi kan bare høste dem, spise dem og glæde os over, at 1 kg. blåmuslinger har udledt mindre Co2 i sin produktionsfase end et 1 kg. gulerødder, siger Joachim Hjerl, der glæder sig over, at hans oprindelige idé efterhånden har spredt sig som ringe i vandet.
En velvoksen musling kan filtrere seks liter vand i timen og en østers endnu mere. Så de er hver især små rensningsanlæg, der renser havet for problematiske alger, som skaber iltsvind i de danske fjorde. De forvandler forureningen til mad, vi kan spise.
Konceptet breder sig til hele Norden
For 15 år siden fandtes der ikke en eneste havhave i Danmark. Nu nærmer antallet sig 40 på landsplan, og konceptet har også fundet vej ud af Danmark til blandt andet Norge og Sverige efter dansk forbillede.
- Norge og Sverige har taget Havhøst-modellen til sig, hvor havhave-fællesskaberne går forrest i den grønne omstilling og bruges til at introducere de nye dyrkningsmetoder lokalt. Næste skridt er at koble kommercielle forretningsmodeller på. Det har vi været gode til i Danmark, og det er man super inspireret af i de andre nordiske lande, ja, faktisk hele vejen rundt om Østersøen og så langt væk som Frankrig og Portugal, fortæller Joachim Hjerl.
Derfor er alle de lande, der vil med på rejsen, samlet i projektet Cool Blue, som arbejder for at udvikle lokalt forankrede forretningsmodeller inden for regenerativ havdyrkning med udgangspunkt i de mennesker og økosystemer, der er til stede i kystsamfund rundt omkring i Norden og så videreudvikle derfra.
- Tilgangen er udskalering frem for opskalering, så flere mennesker kan komme i kontakt med og drage nytte af den regenerative dyrkning, siger Joachim Hjerl.
Havets frugter giver tilbage til naturen
Men det kræver, at vi ændrer vores vaner og hen ad vejen får nogle nye livretter.
- Vi behøver ikke spise tangolier eller fiske-kosttilskud. Vi kan bare tage råvarerne med i køkkenet og servere blåmuslinger på et leje af sukkertang frem for bøf og kartofler, siger Joachim Hjerl, der drømmer om at kunne tilbyde mennesker en levevej, der knytter sig til den regenerative produktion.
- Det er en lang rejse, bl.a. fordi vores lovgivning er indrettet på industriel fødevareproduktion. Men vi har allerede et godt samarbejde med kystfiskernes producentforening, som specialiserer sig i skånsomt kystfiskeri, fordi der ikke længere er nok fisk i de indre danske farvande. Men kan fiskerne dyrke muslinger, øster og tang i lidt større haver, så kan sådanne havmarker sikre, at vi stadig har fisk i havet og blå kuttere i havnene, forklarer Joachim Hjerl, der håber, at både befolkning, politikere og industri i hele Norden vil engagere sig i den blå bæredygtighedsdagsorden
- Hvem vil ikke gerne spise de her vidunderlige afgrøder, som er naturlige friske råvarer, i stedet for forarmede industripakkede fødevarer fra en fabrik. De udhuler ikke vores levegrundlag men giver tilbage til naturen – vi skal bare lære at bruge dem, afslutter han.
Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
