Første gang tiøren faldt, var til et møde hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond, hvor Jakob Skovgaard var mødt op for at udvikle nye ideer til at sælge kød i måltidsløsninger.
- Men investeringschefen var hardcore veganer, så det var lidt op ad bakke. Til gengæld var han super interesseret i min baggrund fra Arla og Danish Crown, som han gerne ville have i tale ift. at udvikle fremtidens fødevarer, fortæller Jakob Skovgaard.
Han har arbejdet med international strategiudvikling hos Arla og haft det globale ansvar for koncernens kategori for ost. Og han har været direktør for Danish Crowns aktiviteter i Danmark – begge dele med blikket stift rettet mod vækst og udvikling af klassiske animalske produkter.
Men med sig hjem fra mødet fik han rapporten The disruption of the cow, og det blev en øjenåbner.
- Det var en aha-oplevelse for mig, at mejeriindustrien er midt i et Kodak-moment, hvor det kan lade sig gøre at lave mejeriprodukter uden brug af køer. Det tændte en gnist i mig, siger Jakob Skovgaard.
Gnisten blev til en løbeild gennem rapporter, teknologi-nørderi og netværk, som endte i et afgørende møde på Jakob Skovgaards sommerhusterrasse i Nordjylland. Her præsenterede han ideen om at gentænke mejerindustrien for sin tidligere kollega Jesper Colding, og et halvt år senere var virksomheden PlanetDairy en realitet.
- Vi vil gøre det enkelt at købe mejeriprodukter med et lavere Co2-aftryk, men uden at gå på kompromis med smag og funktionalitet; som vegansk fløde der skiller. Og med vores erfaring med ost, var det et naturligt sted at begynde, siger han.
Ost blandet af mælk og planter
I dag ligger osten Audu på hylderne i flere danske supermarkeder. En ost, der blander det bedste fra planteriget med det bedste fra mejerverdenen, hvilket sparer 40 pct. CO2 i forhold til traditionel ost.
- Vi elsker smagen af ost; den vil vi ikke gå på kompromis med. Og funktionaliteten skal også være i orden, så osten ikke løber af lasagnen og ud af ovnen. Det kræver proteinet kasein, som i dag kun kan fås fra komælk. Med ved at kombinere det med planteingredienser fra bælgfrugter, rapsolie, kokosolie og kartofler, får vi en ost, der smager som en ost og opfører sig som en ost – bare med en stor CO2-reduktion, fordi udledningen fra plantedelen er langt lavere, fortæller Jakob Skovgaard.
Klimaet kræver nytænkning, fordi traditionelle mejeriprodukter fylder meget i den enkelte forbrugers klimaregnskab. Men samtidig skal klimaregnskabet være til at forstå. Derfor har alle vores produkter et klimamærke på emballagen, som forbrugeren kan scanne i supermarkedet og se et valideret klimaaftryk.
Forklaringen er bioteknologisk, hvilket undervejs har bragt endnu en ejer til virksomheden: Paul Cornillon, som tidligere har været innovationschef hos Arla. Han har hjulpet Jakob Skovgaard og Jesper Colding med at eksperimentere med de forsøg og smagninger, der er gået forud for, at Audu-osten blev en realitet. Vejen er gået over forsøg med biotekvirksomheden Chr. Hansen (nu Novonesis) og forskere fra Københavns Universitet samt jagten på en produktionspartner, som landede på Fahlengreen, der river, terner og pakker oste for forskellige brandpartnere.
- Klimaet kræver nytænkning, fordi traditionelle mejeriprodukter fylder meget i den enkelte forbrugers klimaregnskab. Men samtidig skal klimaregnskabet være til at forstå. Derfor har alle vores produkter et klimamærke på emballagen, som forbrugeren kan scanne i supermarkedet og se et valideret klimaaftryk. På den måde kan man helt konkret se det aftryk, man efterlader, og på den baggrund træffe bevidste, oplyste valg, forklarer Jakob Skovgaard, der opfordrer til mindre snak og mere handling:
- Alle vil gerne gøre noget for klimaet, og der er meget snak og mange fremtidsvisioner. Men vi bliver nødt til at gøre noget nu. Derfor sidder vi heller ikke og venter på, at der kommer et officielt klimamærke, eller at teknologien bliver perfekt. I stedet forsøger vi at gøre det, vi kan, i dag, siger han.
Mejeriprodukter uden køer
Lige nu rækker teknologien til at blande mælk og planter, men inden for få år vil det kunne lade sig gøre at lave mejeriprodukter helt uden køer. Teknologien hedder præcisionsfermentering og går ud på at udnytte mikroorganismer som gærceller eller svampe til at fremstille forskellige stoffer, der kan erstatte komponenter i f.eks. mælk, kød eller vitaminer. Det aflaster klimaet – f.eks. når man producerer en rød farve gennem gær-fermentering frem for at spilde en masse rødbeder.
- Teknologien har i mange år været anvendt til at lave f.eks. insulin og osteløbe. Det nye er, at man kan skalere det op og fremstille komponenter, der er så effektive, at de kan være hovedbestanddele i fødevarer. F.eks. protein- eller fedtmolekylet i mælk – helt uden brug af køer, forklarer Jakob Skovgaard.
I dag er der allerede udviklet prototyper, men der er stadig flere forhindringer: Teknologien er endnu for dyr og ikke tilgængelig i stor skala. Desuden er EU-lovgivningen ikke fulgt med, men der er gode eksempler rundt om i verden på brugen af teknologien, som er lovlig i f.eks. USA, Canada, Israel og Singapore.
- Så det er kun et spørgsmål om tid, før vi kan lave mejeriprodukter helt uden at involvere en ko. Indtil da er jeg glad for, at vi gør noget her og nu. Ikke mindst uden at blive involveret i fløjkrigen mellem det traditionelle mejeri på den ene side, som holder fast i deres tradition, og det plantebaserede på den anden side, hvor det hele skal være 100 pct. vegansk. Der mener vi, at vi har et alternativ, som er en god første trædesten mod mere klimavenlige fødevarer, siger Jakob Skovgaard.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
