Nordiske UNESCO-steder driver lokal bæredygtig udvikling

Vi har talt om det siden begyndelsen af 80’erne, hvor mange af os gik rundt i en t-shirt med påskriften ”Tænk globalt, handl lokalt”; at vi må løse globale udfordringer ved at handle lokalt; ikke blot ved at købe vores varer i lokale butikker, men også ved at agere lokalt – gøre noget, handle, tage ansvar og sammen finde løsninger, så politiske målsætninger bliver til dagligdags handlinger, der rent faktisk løser nogle af de kæmpe udfordringer, vi har, når det gælder klima, miljø, biodiversitet, vækst og sociale forhold.

”Indtil nu er det ikke lykkes at finde løsninger i stor skala, fordi de har taget udgangspunkt i generiske forhold, der ikke har levnet tilstrækkeligt rum til at tage hensyn til specifikke lokale forhold. På den måde har de gamle løsninger slavisk fulgt logikken i den måde, vores øvrige samfund er bygget op på; en sektorinddeling, hvor eksempelvis hvert ministerium har hvert sit afgrænsede ansvarsområde. Men sådan kan vores udfordringer ikke løses, for ude i dagligdagen giver det ingen mening, at de hver især kun handler om én ting: Klimakrisen er også en biodiversitetskrise, og økonomiske kriser er også sociale kriser. Det er, når de smukke visioner møder virkeligheden, at besværlighederne begynder. Og her er vi så naive at tro, at vi kan skabe en forandring,” siger Mads Randbøll Wolff, selvstændig seniorrådgiver, medlem af Den danske UNESCO National-Kommission og af styrelsesrådet for UNESCOs program “Mennesket og Biosfæren”.

Udvikling af samarbejde

Rammen for forandringen er The North Atlantic UNESCO Trail. Det er – i modsætning til, hvad mange tror – ikke et fysisk sted, men et digitalt spor. Det er heller ikke et turistprojekt, men et udviklings- og samarbejdsprojekt, der skal styrke lokale bæredygtige løsninger med afsæt i de knapt 60 fysiske Unesco-steder i Nordatlanten; lige fra Ilulissat Isfjord i Grønland over den vulkanske ø Surtsey i Island til Nordhordland i Norge. 

Ideen kommer fra Skotland, som har haft stor succes med sin digitale rute, der forbinder 13 UNESCO- destinationer på tværs af Skotland og ved hjælp af blandt andet bæredygtig turisme styrker økonomisk og social fremgang i de lokale områder, som ruten går igennem.

”Helt konkret går det ud på at arbejde på en måde, hvor vi ikke adskiller udfordringerne, men ser tingene samlet, så vi både tager højde for det konkrete steds kulturværdi, for de mennesker, der bor der, og for de turister der kommer forbi – alt sammen som afsæt for at praktisere en stedbunden, lokalt forankret bæredygtighed,” forklarer Mads Randbøll Wolff.

Udvikling af turisme

Her et par eksempler:
Frem for at turismen styrer lokalområderne, hvilket kan ende i overturisme og protestdemonstrationer, som vi har set det på Mallorca og i Barcelona, så arbejder The North Atlantic UNESCO Trail for at udvikle turismen, så den i sig selv skaber bedre samfund. Det sker gennem en linse, der kigger på turister som midlertidige beboere, hvilket gør dem mere interesserede i at bidrage til lokalsamfundet og behandle det godt.
Det har de gjort på Færøerne, som har eksperimenteret med at lukke landet for turister hen over en weekend for at genoprette skader, som mange årlige turister forvolder. Projektet kaldes "Lukket for vedligeholdelse - åben for frivillighedsturisme" og er blevet en stor succes – blandt andet qua at mere end 100 frivillige er valfartet til Island for at deltage i vedligeholdelsesprojektet mod gratis kost og logi.

De har også gjort det i Ísafjörður – en lille by med blot 3.000 indbyggere, der ligger 6-7 timers køretur fra hovedstaden Reykjavik. For år tilbage oplevede byen et kæmpe boom i krydstogtskibe, som har givet både liv og livsvigtige indtægter til byen. Men for at undgå at den øgede turisme skulle ende med en dårligere oplevelse for både turisterne selv og byens beboere, har byen taget en række tiltag: Der er indført et loft for antal gæster pr. dag, kaptajner må kun bruge tudehornet, når det er af sikkerhedsmæssige årsager, og så er der en informationstavle på havnen, hvor de lokale kan se, hvor mange passagerer der kommer, hvad niveauet for luftforurening er, og hvor meget omsætning passagererne forventes at give dels for havnen og dels for indbyggerne.

Udvikling af forskning og lokal viden

Et andet eksempel er såkaldt Citizen Science eller borgervidenskab. Frem for at forskningen definerer, hvilken viden der tilvejebringes om lokalområderne, har borgerne indflydelse på, hvilken forskning der er brug for i lokalsamfundet om f.eks. dyr, planter eller trafik. Det sker via projekter, hvor frivillige samarbejder med forskere om at besvare ægte virkeligheds-relevante spørgsmål, hvilket engagerer og involverer borgere i prioritering af forskning, som de måske ellers ikke troede, at de havde adgang til at bidrage til.

Det samme gør sig gældende i samspillet mellem historie, kunst, kultur og lokaludvikling, hvor ikke mindst den viden, som de oprindelige folk i Nordatlanten har, er uvurderlig.

”Oprindelige folk lever i nogle af verdens mest unikke områder og deres traditionelle viden om eksempelvis biodiversiteten i disse områder er uvurderlig. Som effekterne af klimaforandringer bliver mere udtalte, bliver det mere og mere klart, at oprindelige folk kan spille en afgørende rolle i løsningen på problemerne, både i forbindelse med at mindske klimaforandringerne, men også i forbindelse med tilpasning til de uundgåelige forandringer, der sker,” siger Mads Randbøll Wolff.

Udvikling af nye løsninger andre steder

Han understreger desuden, at The North Atlantic UNESCO Trail er ment som inspiration til, hvordan lokal bæredygtig omstilling kan levere konkrete løsninger til globale udfordringer.

”En ting er, hvad vi gør. En anden ting er, hvordan kan vi kan inspirere til, at andre finder deres egne løsninger ud fra, hvad der har vist sig at virke ét sted. Det kalder vi fra good practice til next practice, ikke at forveksle med best practice. For det her handler om at identificere noget, der fungerer godt, forstå hvorfor det fungerer godt, og finde ud af, hvordan kan det blive relevant, hvor jeg selv er,” siger han.
Med det tankesæt tror UNESCO-stederne på, at vi har en mulighed for at gå fra top-down-tankegang og adskilte anskuelser til noget, der rent faktisk kan skabe den udvikling, som UNESCO er sat i verden for.

”Som der både står i forfatningens præambel og er mejslet i sten i forhallen i UNESCO-bygningen i Paris: ‘Since wars begin in the minds of men and women, it is in the minds of men and women that the defences of peace must be constructed’. Det konkretiserer vi her ved at tage udgangspunkt i et fysisk sted som afsæt for at udvikle vores lokalsamfund på en måde, der kan inspirere både lokalt, nationalt og globalt, så vi sammen har et bedre grundlag for at skabe en positiv udvikling i verden.”