Af:
Thomas Bjerg

Nordsøen bliver Europas CO2-lager

Lande omkring Nordsøen har travlt med projekter, der fanger og lagrer millioner af tons CO2 fra industrier og kraftværker. Mulighederne er enorme, og olieselskaber går sammen for at udvikle nye forretninger. Danmark forsøger at indhente Storbritannien, Norge, Island og Holland.

Nordsøen

Undergrunden i og ved Nordsøen kan blive Europas redning, når det gælder om at lagre CO2 fra industrier og kraftværker. Lande som Storbritannien, Norge, Island og Holland er langt fremme med projekter, og i flere tilfælde vil de importere CO2 på skibe og lagre den.

Staterne samarbejder med europæiske olieselskaber, der har viden om undergrunden. På den lange bane ønsker oliegiganterne, der er i gang med hurtige, grønne omstillinger, at skabe nye forretninger med CCS – Carbon Capture and Storage.

Det forklarer Torbjørg Klara Fossum, vicepresident med ansvar for CCS hos Equinor, der er gået ind i projektet Northern Lights.

- Northern Lights samarbejder med andre selskaber for at få større gennemslagskraft, og det deler gerne sin viden. Selskabet etablerer en ny, åben infrastruktur og skaber et helt nyt marked for at transportere og lagre CO2. Det kræver, at der kommer mange anlæg, siger Torbjørg Klara Fossum.

Torbjørg Klara Fossum

Torbjørg Klara Fossum

Vicepresident med ansvar for CCS hos Equinor

Skibe skal transportere CO2 til Norge

Fossum taler om det norske Northern Lights-projekt, som Equinor er sammen med Shell og Total om. Joint venture-selskabet vil fra 2024 pumpe op til halvanden million tons CO2 om året ned i et reservoir 2600 meter under havbunden ud for Bergen. Inden 2030 forventer Northern Lights at lagre 5 millioner tons om året. Det svarer til kapaciteten på rørledningen mellem modtageanlægget og injektionsbrøndene.

Det særlige er, at CO2’en skal fragtes på specialbyggede skibe. Noget skal fanges i Norge, mens meget kan komme fra europæiske industrier. Og det kan blive en forretning - på lang sigt.

- Northern Lights er i kontakt med 60 europæiske industrier, der udleder 50 millioner tons i alt, altså ti gange så meget, som Northern Lights i 2030 kan tage imod. Når vi udvikler industrien til at transportere og lagre CO2’en, kan udlederne koncentrere sig om at fange CO2’en, siger Torbjørg Klara Fossum.

"Alle verdens CCS-projekter lagrer i dag 40 millioner tons om året"

Torbjørg Klara Fossum, vicepresident med ansvar for CCS hos Equinor

Projekter kræver statslig støtte

Fælles for projekterne er, at staterne støtter dem. I Northern Lights betaler den norske stat 80 procent af anlægsudgifterne, og staten står også bag projektet Longship, der skal fange CO2 på cementfabrikken Norcem i Brevik og på affaldsvarmeværket Fortum Oslo Varme.

Desuden ejer staten hovedparten af Technology Centre Mongstad, hvor virksomheder tester teknologier til at fange CO2. De andre ejere er Equinor, Shell og Total.

- De projekter, der bliver realiseret nu, er pionerer, der demonstrerer værdikæden og regelværket. De har brug for statslig støtte, for der er ikke noget marked i dag. Men inden ti år vil der være kommercielle projekter, som ikke behøver subsidier, siger Torbjørg Klara Fossum.

Det underbygger hun med Equinors seneste mål. I juni meldte Equinor ud, at selskabet vil transportere og lagre 15-30 millioner tons CO2 om året inden 2035.

- Det er vældig ambitiøst, for alle verdens CCS-projekter lagrer i dag 40 millioner tons om året.

Kim Bye Bruun

Kim Bye Bruun

Direktør for kommunikation og regeringsrelationer, Northern Lights

Enormt behov for at lagre CO2

Behovet er enormt, forklarer Kim Bye Bruun, direktør for kommunikation og regeringsrelationer hos Northern Lights. Alene i Europa skal vi fange og lagre mellem 500 millioner og en milliard tons CO2 i 2050 for at reducere udledningerne som planlagt.

- Det afhænger lidt af, om man spørger Det Internationale Energiagentur, EU eller olieselskaberne, siger Kim Bye Bruun, der kalder det den største udfordring at skabe et marked for CCS.

- Vi skal reducere omkostningerne ved at fange CO2, optimere transport og lagring, så det bliver konkurrencedygtigt. Vores ambition er en pris for transport og lagring på 30-55 euro pr. ton, siger Kim Bye Bruun og sammenligner med CO-kvoteprisen, der er lidt over 50 euro pr. ton.

Han peger også på, at EU kan begrænse antallet af CO2-kvoter, så de kvotebelagte industrier skal betale mere for at udlede.

Til gengæld er mulighederne også enorme. Det norske oliedirektorat har beregnet, at Norge kan lagre 80 milliarder tons i Nordsøen. Det svarer til Europas behov i mindst 80 år. Ifølge nordmændene råder Norge over en tredjedel af Nordsøens lagerkapacitet, Storbritannien har en anden tredjedel, mens Danmark, Holland og Tyskland sidder på den sidste tredjedel.

Carbfix
Islandske Carbfix har i en årrække fanget CO2 fra kraftværket Hellisheidi, opløst det i vand og lagret det i undergrunden, hvor det er mineraliseret og blevet til sten. Carbfix vil importere CO2 på skibe leveret af danske Dan-Unity CO2. Foto: Arni Saeberg

Briterne vil lagre halvdelen af landets industrielle udledning

Northern Lights er kun et lille, første demonstrationsanlæg i forhold til det reelle behov. Det kræver mange langt større anlæg hurtigt, hvis EU skal nå sine mål. Og her viser Storbritannien sig som mest ambitiøs.

Det store Northern Endurance-projekt i Nordengland vil fange og lagre meget store mængder CO2 fra de to industriområder Teesside og Humber. Mængden svarer til halvdelen af landets industrielle CO2-udledning.

- UK er længst fremme med policy og finansiering, og Northern Endurance-projektet får virkelig economy of scale (storproduktion, der reducerer udgifterne, red.), siger Torbjørg Klara Fossum.

Equinor deltager sammen med olieselskaberne BP, ENI, Shell, Total og forsyningsselskabet National Grid.

Danmark vågner af dvale

Danmark har også fået øje på mulighederne, efter at CCS i årtier har ligget i dvale. 24. juni meldte regeringen sin strategi ud, som Folketinget skal behandle efter sommerferien. Den vil gøre det muligt at lagre CO2 fra 2025.

Først vil regeringen sikre, at det kan ske forsvarligt. Derefter vil den tillade projekter i den vestlige del af Nordsøen. På længere sigt vil regeringen udpege op til fem steder, hvor Danmark kan lagre store mængder CO2. Det skal De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) stå for, og regeringen vil bevilge 210 millioner kroner til den opgave.

Danmark kan importere CO2 fra nabolande

Hos GEUS ser statsgeolog Maj Wendorff store muligheder.

- Vi har et kæmpe potentiale til at kunne lagre op til 22.000 millioner tons CO2, for vi har virkelig god geologi, både i Nordsøen, kystnært og på land. Dermed kan vi importere fra vores naboer, der ikke har samme undergrund.

Energistyrelsen har lavet en markedsanalyse, der viser, at Danmark kan importere ca. 40 millioner tons CO2 om året fra Finland, Sverige og Tyskland. 

Greensand kan blive det første danske projekt. Her har et konsortium planer om at pumpe CO2 ned i det nedlagte Nini-gasfelt via en udtjent platform. Fra 2023 forventer Greensand at kunne pumpe en halv million tons CO2 ned, og mellem 2025 og 2030 skal kapaciteten stige til 3,5-4 millioner tons om året – tæt på den norske kapacitet i Northern Lights.

Bag Greensand står den britiske kemikalievirksomhed Ineos, der i 2017 købte DONG’s (i dag Ørsted) olie- og gasforretning, det tyske olieselskab Winthershall DEA og Maersk Drilling, mens GEUS er rådgiver.

Brug for større og billigere anlæg

På Danmarks Tekniske Universitets Institut for Kemiteknik har lektor Philip Fosbøl forsket i fangst af CO2 siden 2004. Han forklarer, at anlæggene skal op i størrelse og ned i pris.

Teknologierne har eksisteret i årtier, og i fødevareindustrien fanger flere anlæg op til 50.000 tons om året. Samme mængder fanger danske biogasanlæg. Men Danmark udleder hvert år 50 millioner tons. 

- Vi får brug for ti gange større anlæg til fabrikker og affaldsvarmeanlæg, og dem udvikler man ikke bare. Det kræver milliardinvesteringer, siger Philip Fosbøl.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.