I en nyopført bygning på Danmarks nordligste spids svømmer cirka 52.000 bittesmå, sølvblanke laks rundt i to kar på størrelse med runde have-pools. Fiskene, der er tyndere og kortere end en lillefinger, er klækket i et rum ved siden af, og de repræsenterer håbet om et nyt, grønt industrieventyr. Det forklarer grundlægger af Skagen Salmon, Jens Petri Petersen.
- Det bliver lige som med vindmøller. Vi laver laksene billigere og billigere i større og større mængder, og vi gør det miljø- og klimavenligt. Vi forurener ikke havet, for vandet bliver genbrugt og renset, og vi undgår faunaforurening, for der slipper ingen laks ud i naturen som fra norske havbrug.
Jens Petri Petersen kender både vindmølle- og laksebranchen indefra. Han tjente sin formue på virksomheden Windestate, der opkøber og opsætter vindmøller på land for at sælge strøm. Og i syv år har han siddet i bestyrelsen hos et andet selskab, Danish Salmon i Hirtshals. Det har i de seneste år haft en stabil produktion på cirka 1.000 tons laks, dog med røde tal på bundlinjen.
Det sidste bekymrer ikke Jens Petri Petersen.
- De første år troede jeg ikke på det som bestyrelsesmedlem hos Danish Salmon, men så begyndte det at holde budgetterne og producere stabilt uden afvigelser. Det hele handler om scale. Man skal opskalere kontrolleret, ligesom når man udvikler større vindmøller. 2.000 tons laks er minimum, siger Jens Petri Petersen og forklarer, at Skagen Salmon vil producere 3.500 tons laks om året, når farmen står færdig i oktober 2023.
Hans selskab, Petri Holding, ejer Skagen Salmon sammen med svenske Astrid Fiskeri og Sustainable Food Invest. De tre investorer ejer desuden en tredjedel af Danish Salmon, som 50 kilometer mod vest parallelt er ved at udvide sin produktion til 2.700 tons laks.
Store koncerner og kapitalfonde står på spring
I 2020 købte to store japanske koncerner, Nippon Suisan og Marubeni, to tredjedele af aktierne i Danish Salmon i Hirtshals. Handlen er et eksempel på, at store kapitalinteresser står på spring, forklarer to eksperter samstemmende.
- Industrien vokser med rasende fart, og den kan eksplodere i løbet af få år. Det er store konglomerater, kapitalfonde og private investorer, der holder øje med pionererne. Japanerne lægger ikke skjul på, at de er alt for store til at interessere sig for en dansk laksefarm til 2.700 tons laks. De vil høste erfaringer for at bygge nye farme der, hvor laksene bliver spist, siger Per Bovbjerg Pedersen, der er sektionschef for akvakultur hos DTU Aqua i Hirtshals.
Norske Aslak Berge driver de to branchemedier ilaks.no og salmonbusiness.com. Han forklarer, at der i dag er planer om mere end 100 anlæg over hele verden. Hvis alle anlæg bliver realiseret, kan de i teorien producere 2,4 millioner tons laks eller næsten lige så meget som det nuværende marked på 2,7 millioner tons. Men der er stadig lang vej. I dag bliver der i alt kun produceret 15.000 tons laks på land.
- Flaskehalsen er finansieringen, og investorerne er stadig usikre på, om det er rentabelt. Men byggeplanerne er virkelig store, og mange anlæg er på vej, siger Aslak Berge, der også forklarer, at de fleste anlæg i dag er for små.
- Ingen tjener i dag penge på laks på land. Producenterne skal op i størrelse og ned i omkostninger, siger han og forklarer, at norske investorer har planlagt farme på land, der kan producere 7-800.000 tons laks. Det svarer til næsten hele det europæiske marked.
Den næste store farm, der bliver operativ, er ifølge Berge Salmon Evolutions farm i Midtnorge, der vil producere 30.000 tons laks om året. Men en række selskaber i hele Norge er i gang. Pudsigt nok står ingen eksisterende lakseopdrættere bag.
- De ønsker at politisere og vil ikke gå ind i farme på land. De nye aktører er finansieret af kapitalfonde.
Markedsleder har problemer med døde fisk
Aslak Berge peger på, at selskaberne stadig mangler at bevise, at de kan skabe en stabil produktion i stor skala. Markedslederen Atlantic Sapphire, der er startet af en dansker og to nordmænd, har haft mange problemer på sit store, helt nye anlæg i Miami, Florida.
Anlægget har en kapacitet på 10.000 tons laks, og næste trin lyder på 25.000 tons, men Atlantic Sapphire vil gerne op på 220.000 tons i 2031. Det svarer til halvdelen af det amerikanske marked.
Men flere gange er laksene døde, og i 2020 nedbrændte Atlantic Sapphires første anlæg i Hvide Sande på Jyllands vestkyst. Her havde selskabet produceret laks på land i ti år.
”Det går driftsmæssigt svært dårligt, og Atlantic Sapphire har tabt mange penge på grund af betydelige biologiske problemer. Men investorerne tror stadig på idéen, der går ud på at konkurrere med laks, der flyves ind fra Europa og Chile,” siger Aslak Berge om Atlantic Sapphire, der er noteret på børserne i Oslo og New York.
Bygger anlæg i takt med at fiskene vokser
Tilbage i Skagen medgiver Jens Petri Petersen, at meget kan gå galt. De 50.000 bittesmå laks er kun et prøve-batch, så personalet på Skagen Salmon kan indkøre det nye såkaldte smolt-anlæg i bygningen på 6.000 kvadratmeter. Smolt betyder en ung laks eller ørred, der er klar til at vandre fra åens ferskvand ud i havets saltvand.
I smolt-anlægget skal de unge laks leve, indtil de bliver 250 gram. Først i ferskvand, siden i saltvand. Anlægget bliver indrettet, i takt med at fiskene vokser. Så håndværkerne arbejder under tidspres.
- Vi er nødt til at holde på de første fisk noget længere, for der er forsinkelser på anlæggets anden sektion.
Jens Petri Petersen peger ud gennem vinduerne på en byggegrund. Her skal et anlæg på 17.000 kvadratmeter bygges. Det skal huse de større laks i saltvand og kaldes grow-out-sektionen. Når produktionen kører, skal 300.000 voksne laks ad gangen flyttes rundt i afdelingerne med cirkelformede bassiner, i takt med at de vokser til.
Det gælder om at undgå smitte udefra, og medarbejdere i sikkerhedsdragter overvåger nøje vandkvaliteten. De kan fra et kontrolrum sætte nødgeneratorer i gang og pumpe ilt ud i vandet fra et 10 meter højt tårn. Dermed kan de vinde ti minutter, hvis strømmen skulle svigte.
- Meget kan gå galt, men vi har værdifulde erfaringer fra Danish Salmon i Hirtshals, og vi udveksler løbende viden, siger Jens Petri Petersen.
Det er endda relativt nemt at få mindre laks til at vokse. Det har man gjort indendørs i årtier, bl.a. i Chile og på Færøerne, som producerer smolt til bl.a. norske havbrug. Der er også godt styr på processen med at gøre de små laks klar til overgangen fra ferskvand til saltvand – det kaldes at smoltificere. Det sker ved at regulere på vandets temperatur og lyset for at efterligne årstidernes skiften.
- Så går de små laks fra at svømme mod strømmen til at svømme med den. Det viser, at de er parat til at vandre fra åen ud i havet. Så tilfører vi langsomt salt til vandet, siger Jens Petri Petersen.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...
Fordele og ulemper ved laksefarme på land
Fordele:
- Produktionen er miljøvenlig, fordi man kan opsamle affaldsstoffer. Hos Skagen Salmon pumpes slam direkte til et biogasanlæg på nabogrunden.
- Der er ingen udslip af medicin til havmiljøet
- Laks slipper ikke ud og forurener vilde laksestammer
- Produktionen kan ske, hvor fiskene spises. Derved undgår man dyr flyfragt, der normalt står for over halvdelen af CO2-udledningen
- Produktionen kan foregå, hvor foderet produceres – typisk i USA, Sydamerika eller Asien
- Håndtering af fisk er lettere, fordi man ikke skal sejle slagte- og avlsfisk til og fra havbrug
- Kødet bliver fastere, fordi laksene svømmer i konstant strøm
- Laksen kan indbringe en højere pris, når den er opdrættet lokalt og miljøvenligt
Ulemper:
- Produktionen bruger mere energi til pumper end havbrug, der udnytter tidevand til at udskifte vand, bortskaffe ekskrementer og skabe strøm
- Langt dyrere anlæg i form af bygninger og udstyr kræver produktion i stor skala
- Produktionen kræver mere mandskab med høj teknisk ekspertise end ved havbrug
- Produktionsformen er stadig ny og dermed sårbar
Udarbejdet på baggrund af input fra Aslak Berge, ilaks.no, Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua og Jens Petri Petersen.
Voksne laks er kræsne og nærtagende
Per Bovbjerg Pedersen fra DTU Aqua forklarer, at det derimod er en særlig opgave at få voksne laks til at vokse i beholdere med saltvand. Dels er det sværere at holde en god vandkvalitet, og dels ændrer laksen psyke.
- Op til to kilo er intet problem, men fra to til fire kilo er de svære at have med at gøre. De bliver sure, mere nærtagende og kræsne. De gider ikke spise, hvis man ikke lige rammer de betingelser, de vil have på dagen, siger Per Bovbjerg Pedersen. Det kan mange lystfiskere sikkert skrive under på.
Aslak Berge bekræfter, at voksne laks udgør en særlig udfordring.
- I Asien producerer man mange andre arter fisk i anlæg på land, og det drejer sig om millioner af tons. Men laks er helt nyt. I Kina har man kun tre små anlæg, der er operative, siger Aslak Berge. Han forklarer, at Danmark har en fordel, fordi en række danske selskaber er verdensledende inden for de særlige RAS-anlæg, der recirkulerer og renser vandet.
En lille, uheldig laks
Jens Petri Petersen mener at have taget højde for problemerne. Han forklarer, at Skagen Salmon budgetterer med en dødelighed på 3-5 procent. Det betyder også, at medarbejderne skal være årvågne, forklarer han, mens vi kigger ind ad vinduerne fra anlæggets besøgsgang. Også når det drejer sig om de helt små laks.
En af dem bliver overivrig, da udstyret over karret begynder at sprede foder. Den lille fisk springer op og lander på betonen – et syn, der tydeligvis ikke passer Jens Petri Petersen.
- Vi må få sat det net op over dem, mumler han og peger på nogle huller i karret, der er gjort klart til at blive overdækket. Lidt efter taler han med medarbejderen i kontrolrummet.
- Jeg ville gerne have haft besked om fisken med det samme, siger hun med et ærgerligt smil og haster hen til beholderen. Lidt efter svømmer den lille laks igen rundt med sine tusinder af søskende. En fisk, mindre end en lillefinger, betyder også noget i en opstartsfase.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i artiklen kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Artiklen er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investere i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i denne artikel er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i denne artikel. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
