Hver eneste dag fragter tusindvis af lastbiler millioner af papkasser rundt i hele Norden med alle de varer, som virksomheder og forbrugere køber af hinanden i Danmark, Norge og Sverige.
I Europa anslås det, at der dagligt fragtes 50 millioner papkasser mellem forretninger samt forretninger og forbrugere. Det svarer til 40 mio. kg. CO2-udslip og kræver, at man fælder 109.000 træer. Om dagen.
- Vores ambition er at introducere en ny form for bæredygtighed i transportsektoren, hvor vi bruger restfibre fra fødevareproduktion til at lave en transportkasse, som både kan genanvendes og erstatter nogle af de miljøbelastende produkter, vi har i dag, fortæller Gorm Leo Carstensen, som sammen med Nans Gaunelle står bag Yngvik.
Kortlægning af solidt nordisk netværk
I dag kan virksomheder nemlig vælge mellem at transportere sine varer i en traditionel papkasse, som godt kan være lavet af genanvendt papir og pap, men oftest er lavet af jomfrufibre direkte fra et træ og under alle omstændigheder ikke er designet til at blive genanvendt. Eller i genanvendelige metal- eller plastbokse, der er designet til at blive genanvendt, men er fremstillet i meget miljøbelastende processer.
- Vores transportkasse fylder netop det hul i markedet med en teknologi, som bruger restfibre fra fødevareindustrien på en helt ny måde, som gør, at vi afskærer træfældning og primære ressourcer og metal og olie. Det ser vi et stort potentiale i – især i Norden, siger Gorm Leo Carstensen.
I Norden er der nemlig en helt anden åbenhed over for innovative løsninger, der gør en forskel for klimaet; både når det kommer til virksomheder, der leder efter nye løsninger, som de kan bruge i deres daglige drift og når det gælder deres tilgang til at kommunikere med deres egne kunder omkring klimaaftryk.
- Derfor er vi lige nu i gang med at opbygge et nordisk netværk, som kan producere samt sælge til hele Norden og efterfølgende resten af EU. Vi kortlægger industrier og virksomheder i både Danmark, Norge og Sverige, som har det som første prioritet at implementere bæredygtige løsninger i deres forsyningskæder, og heldigvis er der nok at tage af. Vi ser faktisk en kæmpe stigning blandt danske og skandinaviske virksomheder i den retning, måske fordi transportnetværket i Skandinavien er så solidt, som det er. Så vi har allerede nogle meget vigtige brikker, men glæder os til at lægge det fulde transportkasse-puslespil i Norden, siger Gorm Leo Carstensen.
Vores ambition er at introducere en ny form for bæredygtighed i transportsektoren, hvor vi bruger restfibre fra fødevareproduktion til at lave en transportkasse, som både kan genanvendes og erstatter nogle af de miljøbelastende produkter, vi har i dag.
Fra affald til transportkasse
Men rejsen begyndte faktisk et helt andet sted. For oprindeligt arbejdede Yngvik ud fra en ide om at omdanne affaldet i vores fødevareproduktion til en vandopløselig plastfilm, der kunne erstatte den engangsplastfolie, der f.eks. er rundt om byggematerialer, møbler eller europaller med andre varer.
- Normalt bliver affaldet smidt ud eller dirigeret over til biogasproduktion eller foder til køer og grise. Men vores idé var at bruge f.eks. skallerne fra æbler, appelsiner og gulerødder, som er til overs, når man fremstiller juice, til noget helt nyt, siger Gorm Leo Carstensen.
Det lykkedes også. Men da Yngvik gik i dialog med virksomhederne, fandt de ud af, at det ville være så dyrt at producere den nye plastfilm af fødevareaffaldet, at det ville være svært at få virksomhederne til at implementere løsningen.
Derfor gik stifterne tilbage til tegnebordet og idéudviklede på, hvordan de kunne lave noget andet end plast ud fra restfibrene fra øl- eller juiceproduktion og derigennem introducere en ny form for bæredygtighed. Og nåede frem til en helt ny type transportkasse.
- Vores dialog med de nordiske transportvirksomheder har vist, at der er brug for transportkasser, der er mere robuste end pap, og som ikke lavet af plastik. Det har vi så givet ekstra kant ved at fremstille kassen af affald fra fødevareproduktion, som gør, at der ikke skal fældes træer eller bruges jomfruelige ressourcer som metal eller olie. Og dét er en helt ny måde at bruge restfibrene på, konstaterer Gorm Leo Carstensen.
Inspirere til næste generation af emballage
I første omgang skal løsningen bruges, når virksomheder i Danmark, Norge og Sverige transporterer varer som kosmetik, elektronik og tøj til hinanden.
- Udover at vores løsning afskærer træfældning og brug af de primære ressourcer kan vi også lave størrelse, form og interiør fuldstændig til den enkelte kundes specifikationer og ønsker. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at fylde transportkasserne med flamingo, bobleplast eller andre ting for at undgå, at varerne går i stykker under transport, fortæller Gorm Leo Carstensen.
Næste skridt er, at kassen også kan bruges, når varen sendes direkte ud til forbrugerne i Norden, hvilket har et endnu større potentiale: Rapporten Miljøvurdering og emballageflows for ehandlen i Danmark (2023) viser nemlig, hvilken effekt øget udbredelse af genbrugelig forsendelsesemballage vil have – alene i Danmark. Her antages det, at der anvendes papkasser i 35 % af alle e-handler, og at der i 20 % af disse handler bruges genbrugspapkasse i stedet. Hvis disse papkasser svarede til miljøvurderingen beregnet i rapporten, og der var 1.000 km mellem afsender og modtager, ville der ved at bruge samme papkasse 2 gange være en reduktion på 625 ton CO2e og 696 ton pap og ved at bruge den 4 gange en besparelse på 960 ton CO2e og 1.044 ton pap.
- Det er drømmen for os. For vi vil gerne inspirere til, at den næste generation af emballage ikke blot er bæredygtigt, men også regenerativ, afslutter Gorm Leo Carstensen.
Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
