Af:
Lasse Karner

Rutsjetur på Kinas aktiebørser

Håbet om en gigantisk økonomisk hjælpepakke har sendt gevaldige svingninger igennem Kinas aktiemarkeder. Nu afventer alle det næste træk fra den kinesiske regering, og selv de mindste udmeldinger i statspressen sender aktierne på zigzag-kurs.

Kina_hero

Brister en ny boble snart? Er bunden nået? Eller er nu det helt rigtige tidspunkt at købe? Usikkerheden er stor og meningerne mange på de kinesiske børser. I løbet af ganske få uger er Kinas aktiemarked skiftevis tordnet op og hamret ned. Alle holder nu øje med myndighederne, der ikke skal træde mange skridt i den ene eller anden retning, før kurserne svinger.

Baggrunden er dystre økonomiske udsigter, der har fået den kinesiske regering til at gå i offensiven. Håbet om at enden på coronapandemien ville medføre et markant økonomisk løft er skiftet ud med pessimisme. Kinas offentlige finanser er tynget af gæld, mens den kinesiske boligbobler, der fik lov til at vokse sig stor over årtier, nu er bristet. Priserne på boliger er faldet med 10 procent på et år, og mange frygter, at det kun er bolignedturens begyndelse. Kollapset i ejendomssektoren har bredt sig som ringe i vandet. I et land hvor den gennemsnitlige borger har omkring 70 procent af sin opsparing bundet i ejendom, har det lagt en dæmper på det kinesiske forbrug. Også Kinas aktiekurser er blevet ramt. I perioden fra begyndelsen af 2021 og frem til for et par måneder siden var de kinesiske børser blandt de dårligst præsterende i verden. På fastlandet mistede det toneangivende indeks, CSI 300, næsten halvdelen af sin værdi, mens Hang Seng-indekset i Hongkong faldt med mere end halvdelen.

Kina
Faren for Kina ligger i dag i en mulig gentagelse af det aktiemarkedskollaps, som landet oplevede i 2015.

Et gevaldigt dyk

I Kinas Kommunistiske Parti har ledelsen fulgt udviklingen med bekymring. I slutningen af september kom modsvaret. I Beijing annoncerede regeringen en stribe tiltag møntet på at sætte gang i forbruget og investeringerne. Først åbnede den kinesiske centralbank op for sluserne og pumpede milliarder af yuan ud i det kinesiske samfund ved at sænke renterne til landets banker og skyde flere penge i aktiemarkedet. Også boligsektoren fik en hjælpende hånd i form af en lavere rente på boliglån. Efterfølgende signalerede partitoppen i politbureauet, at endnu flere tiltag var på vej. Resultatet kunne hurtigt aflæses på de kinesiske aktiekurser, hvor CSI 300-indekset skød i vejret med 35 procent. Men manglen på konkrete opfølgninger fra politisk hånd har siden fået det kinesiske aktiemomentum til at gå i stå.

Flere gange har kurserne på børserne i både Shanghai, Shenzhen og Hongkong taget gevaldige dyk. CSI 300-indekset er fortsat højere end for et par måneder siden, men det store spørgsmål er nu, om Kinas ledere vil følge op med en lige så stor økonomisk stimulus, som markedet forventer. Og forventningerne er store. En opgørelse lavet af erhvervsmediet Bloomberg i midten af oktober blandt analytikere og investorer blotlagde forventninger om en kommende økonomisk stimulus på op til 283 milliarder dollars. Andre medier har berettet om forventninger på helt op til 1.400 milliarder. Til sammenligning holdt den kinesiske regering landets økonomi i gang under finanskrisen i 2008 og 2009 ved at sende 564 milliarder dollars ud i samfundet. Hidtil har den kinesiske ledelse holdt igen med at sætte tal på en eventuel stimuluspakke. Mange investorer og analytikere peger på det næste møde i den stående komite i det kinesiske parlament som en oplagt mulighed for regeringen til at melde store tiltag ud.

Mødet finder sted i slutningen af oktober.

Kina3
Kinas offentlige finanser er tynget af gæld, mens den kinesiske boligbobler, der fik lov til at vokse sig stor over årtier, nu er bristet.

En fordobling af bruttonationalproduktet

Faren for Kina ligger i dag i en mulig gentagelse af det aktiemarkedskollaps, som landet oplevede i 2015. Dengang førte politiske løfter fra den kinesiske regering til, at millioner af kinesere strømmede til for at åbne aktiekonti. Mange lånte kraftigt for at komme med på aktieopturen, hvor CSI 300-indeksets værdi blev mere end fordoble på under syv måneder. Men den efterfølgende nedtur ramte hårdt. Paniksalg førte inden for få måneder til en tabt markedsværdi på fem billioner dollars. Mange kinesere måtte se deres opsparing decimeret eller helt udraderet. Siden dengang har de førende kinesiske aktieindekser halset langt efter det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks. Kollapset var et enormt prestigetab for den kinesiske ledelse og viste hele verden, at Kinas finansielle systemer fortsat stod over for massive udfordringer.

De fleste analytikere vurderer, at risikoen for et sammenbrud i dag er begrænset, fordi myndighederne har bedre blik for faresignalerne, og fordi institutionelle investorer sidder på en større del af markedet end i 2015, hvor panikken primært skyldtes handler foretaget af private investorer. Andre analytikere sætter spørgsmålstegn ved, om topstyrede økonomiske hjælpepakke er det rette middel til at vende Kinas økonomiske udvikling. Tiderne, hvor Kina hvert år præsterede tocifrede vækstrater er for længst ovre.

Det er der flere grunde til.

Et faldende befolkningstal er en vigtig faktor. Lav vækst er den globale standard i lande, hvor arbejdsstyrken bliver mindre. Men mere end noget andet skyldes Kinas økonomiske vanskeligheder, at den kinesiske vækstmodel har ramt en mur, vurderer økonomen Logan Wright i en analyse skrevet for tidsskriftet The China Leadership Monitor. Der kan ganske enkelt ikke klemmes lige så meget ud af den type investeringer i byggeri og infrastruktur, der ellers var med til at transformere Kina fra bondesamfund til verdens anden største økonomi.

Så længe Kina fortsætter med at sætte meget høje vækstmål bliver det svært at dreje økonomien i en mere bæredygtig retning, vurderer Logan Wright. I analysen med titlen China's Economy Has Peaked. Can Beijing Redefine its Goals? beskriver han det som urealistisk, at kommunistpartiet kan indfri sine nuværende økonomiske mål. De indebære blandt andet en fordobling af bruttonationalproduktet fra 2020 inden 2035. I forvejen er der bred skepsis i forhold til troværdigheden af Kinas officielle væksttal. »Beijing ville have mere succes med at ændre Kinas nuværende økonomiske situation ved offentligt at anerkende den snarere end ved at klamre sig til en politisk motiveret fortælling, som Kinas økonomi ikke kan opfylde,« konkluderer Logan Wright.

Nordeas strateger om Kina

På den korte bane anbefaler vi ikke længere "undervægt" i Emerging Markets, da vi mener, der er en risiko for, at kinesiske aktier kan fortsætte yderligere op som følge af Kinas nye store stimuluspakke.

Udviklingen på ejendomsmarkedet er fortsat meget svag, men Kina har investeret massivt i nye kerneområder som teknologi og grønne produkter (elbiler, solcellepaneler og batterier), hvilket har holdt industriproduktionen i gang. Det er dog ikke nok til, at de ville kunne nå deres vækstmål, især fordi den indenlandske efterspørgsel er meget svag grundet lav tillid blandt forbrugere og virksomheder. Det er fortsat usikkert om de nye stimulustiltag vil kunne løfte væksten, tilliden og efterspørgslen i økonomien signifikant. Men størrelsen på pakken øger trods alt sandsynligheden for at væksten næste år får et mindre løft, hvilket er positivt for de globale vækstudsigter.

Ikke desto mindre har aktiemarkedet reageret meget positivt på nyheden, og på den korte bane virker det risikabelt at være undervægtet i Emerging Markets og dermed Kina.

Oktober 2024