Den rektangulære hal af beton er omgivet af et virvar af stålrør og flere cylindriske ståltanke. Bygningen ligger nord for Skive i en ”grøn” industripark. Indenfor findes kernen i processen. Det er opvarmningen af plastaffald i en iltfattig atmosfære i fire pyrolysereaktorer, der hver er 18 meter lange. Den kasserede plast omdannes i anlægget til syntetisk olie, som det er muligt at bruge til at lave nye plastprodukter.
Det forklarer fabriksdirektør Rasmus Hvid Kærsgaard under en rundvisning, der kræver iførelse af sikkerhedsudstyr - hjelm, vest og briller - samt forudgående instruktion om adfærd ved eventuelle alarmer.
Genanvendelsesfabrikken nær Skive drives af den norske virksomhed Quantafuel, som er ved at blive overtaget med hensyn til aktiemajoriteten af den britiske Viridor-koncern.
Den maksimale kapacitet er på 60 ton plastaffald i døgnet. Udbyttet pr. ton plastaffald er på op til 0,8 ton syntetisk olie.
Processen betegnes som kemisk genanvendelse, og den supplerer en tilgang til plastgenanvendelse, der er kendt som mekanisk genanvendelse. Skive-anlægget har været i drift siden september 2020 og er det første af sin art i verden.
Kolossalt CO2-aftryk
Plast er på grund af sin fleksibilitet og slagstyrke nyttig i en række samfundsfunktioner – fra opbevaring og indpakning til husholdningsgrej, elektronik, transportmidler og byggeri. Det er et materiale, der i mange tilfælde er svært at erstatte.
Den hastigt voksende interesse for genanvendelse af plast skyldes, at plastproduktion udgør en kæmpemæssig udfordring i forhold til klimaet. Plast laves så godt som udelukkende af olie. Plastproduktionen står i øjeblikket for 3,4 procent af den globale udledning af CO2, viser en opgørelse fra OECD, de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation. Fordi produktionen ventes at stige i de kommende årtier, anslås det i en OECD-prognose, at plastproduktion alt andet lige vil udlede dobbelt så meget CO2 i 2060 som nu.
Plast medfører også et miljøproblem, derved at plastaffald dukker op som mikroplast i stigende omfang i vandløb og i havene. Her bliver de bittesmå fragmenter spist af dyr og kan vandre videre til mennesket gennem fødekæden.
Læg hertil, at kun under en tredjedel af plasten i EU bliver genanvendt. Andelen globalt er endnu mindre.
Der er en vid kløft mellem tingenes tilstand og de politiske ambitioner om genanvendelse. EU har fastsat, at 55 procent af al plast i emballage inden 2030 skal genanvendes. Emballage er langt den største kategori af plastaffald.
EU har desuden pålagt medlemslandene at indføre et såkaldt udvidet producentansvar for emballage, hvilket skal give producenter af emballage incitament til at reducere forbruget af ny plast.
Det er i denne sammenhæng, at genanvendelsesvirksomhederne får stigende betydning.
Opvarmes til 450 grader
Tilbage på Quantafuels Skive-anlæg begynder forløbet i en modtagelseshal, hvor baller af husholdningsaffald står i stabler. Affaldet er forsorteret af leverandøren, forklarer Rasmus Hvid Kærsgaard. Men det skal gennem en scanner, der undersøger for fugt og urenheder, inden det på bånd transporteres ind i selve fabrikshallen. Ved opvarmningen i pyrolysereaktorerne til 450 grader opstår en gas, som derpå renses for urenheder. Gassen køles ned til 20 grader og kondenseres, hvorefter den i flydende tilstand pumpes over i tanke til midlertidig opbevaring og fortsætter til destillation i tre forskellige olieprodukter.
Der er en fast aftager til alle, nemlig den tyske kemigigant BASF.
Rasmus Hvid Kærsgaard siger, at en vigtig opgave på fabrikken er at have styr på gassen. Af hensyn til sikkerheden må gassen ikke slippe ud, og gassen må heller ikke blive blandet med ilt. Derudover er der maksimalt fokus på at holde kadencen i produktionen. Anlægget kører døgnet rundt.
Bredere udsnit af plastaffald
Quantafuel har hovedkvarter i Oslo. Her siger direktør Terje Ulla Eiken, at den syntetiske olie fra Skive-anlægget kan erstatte konventionel fossil olie til at producere samme typer plast. BASF fremstiller blandt andet termokasser til madvarer ved hjælp af den syntetiske olie. Han forsikrer om, at intet bliver brugt til brændsel.
- Vores metode med kemisk recirkulering åbner for at tage et bredere udsnit af plastaffald ind til genanvendelse - også forurenet plast, der ellers ikke kan genanvendes til madvarer, medicinsk udstyr og legetøj. Vores proces nedbryder plasten til de mindste bestanddele, så produkterne opfylder de strengeste sundhedskrav. Vi kan også håndtere folie og indpakningsplast, som ofte bliver blandet op med andet affald og typisk ryger til forbrændingen, siger Terje Ulla Eiken.
- Vi bidrager til at øge recirkuleringsgraden, fastslår Terje Ulla Eiken.
Dog er Quantafuel ikke i stand til at genanvende visse plasttyper på grund af deres uønskede kemiske sammensætning. Det er blandt andet typer, der er kendt under navnene PVC, ABS og PA. Og PET findes der andre løsninger for.
Nye teknikker er kommet til
Aage Vestergaard Larsen er en plastgenanvendelsesvirksomhed, som har eksisteret i over 50 år og ligger i Mariager. Fremgangsmåden er mekanisk genanvendelse. Direktør Franz Cuculiza forklarer under en tur rundt i nummererede fabrikshaller, hvordan plastaffaldet skæres op, kværnes, formales og tilsættes additiver, så det kan bruges som råplast i stedet for jomfruelig plast. Slutproduktet er et granulat, plastkorn, som står klar til afhentning med cirka et ton i hver kæmpesæk.
Rundturen omfatter også et besøg i virksomhedens eget laboratorium, der bruges til kvalitetskontrol og til at identificere plasttyper i plastaffald fra potentielle leverandører. Desuden er det muligt at teste egenskaber og lave prototyper på maskine i samarbejde med aftagere.
Aage Vestergaard Larsen aftog de første mange årtier udelukkende plastaffald fra industri, som fremstiller plastprodukter. Men de seneste 10 år har virksomheden ”været på en rejse mod det mere vanskelige plastaffald” og tager nu også imod forsorteret husholdningsaffald og andet beskidt plastaffald fra for eksempel genbrugspladser.
- Vi har udviklet teknikker til at rense plastaffald for urenheder og lugt, siger Franz Cuculiza. Han nævner, at Aage Vestergaard Larsen samarbejder med andre led i værdikæden, heriblandt med REMA 1000-supermarkederne.
Virksomheden kan håndtere en vifte af plasttyper, heriblandt også ABS og PA.
- Vi har forpligtet os til at firdoble kapaciteten i forlængelse af EU’s krav om en markant øget genanvendelse, siger Franz Cuculiza.
Markant klimagevinst
Uanset om processen er kemisk eller mekanisk, er der en markant klimagevinst ved plastgenanvendelse. Dog er der nogen uenighed om tallene.
Direktør Terje Ulla Eiken fra Quantafuel oplyser, at nyere data fra anlægget i Skive viser, at emissionen af CO2 er 70 procent lavere, end hvis plastaffaldet var blevet sendt til forbrænding.
Direktør Franz Cuculiza fra Aage Vestergaard Larsen fremhæver, at den mekaniske metode giver den klart største CO2-reduktion. Han siger, at CO2-udledningen ved den mekaniske proces er på kun en tiendedel af udledningen fra den kemiske proces – set i forhold til CO2-udledningen ved at bruge jomfruelig plast som råmateriale. Blandt andet kræver den kemiske proces energi til opvarmning af plastaffald i pyrolysereaktorerne.
Thomas Fruergaard Astrup er professor på DTU og forsker i bæredygtig genanvendelse og ressourcer, heriblandt plast. Han går ikke ind i den konkrete strid om tal, men han siger, at hvis mekanisk genanvendelse af plastaffald er en mulighed, bør det tilstræbes.
- Det er vigtigt af hensyn til klima og ressourceforbrug, at den genanvendte plast bliver brugt til noget, der mest muligt erstatter jomfruelig plast i plastproduktion. Kemisk genanvendelse resulterer i syntetisk olie, reelt et brændsel, og der er generelt ingen garanti for, at denne olie bliver øremærket til at fremstille ny plast, siger forskeren.
Thomas Fruergaard Astrup tilføjer, at olieproduktet fra kemisk forarbejdning befinder sig længere tilbage i ressourcekredsløbet end oparbejdet plast fra mekanisk forarbejdning. Effektiviteten i oparbejdningskæden er derfor også mindre samlet set, konstaterer han.
For lidt indsamling og sortering
Når genanvendelsen af plast stadig er relativt lav, selv om relevante teknologier findes, skyldes det ifølge alle aktører, at der er flaskehalse i indsamlingen af plastaffald i Danmark samt i sorteringen.
Det går nogenlunde med at kanalisere plastaffald fra industrien videre til genanvendelse. Blandt andet fordi de fleste virksomheder anvender få, specifikke plasttyper, som er nemme at skille og genanvende.
Anderledes er det med plastaffald fra husholdninger, der er et miskmask. Her hjælper det, når kommunerne senest ved årets udgang skal sørge for, at husholdningsaffald sorteres og afhentes i en række fraktioner, heriblandt plast.
Lige nu går langt over halvdelen af plastaffaldet op i flammer på forbrændingsanlæg, mens mindst en femtedel af affaldet eksporteres, svarende til 70.000 ton årligt. Hvilket også er en konsekvens af, at der mangler faciliteter til sortering i Danmark.
Derfor føler både Quantafuel og Aage Vestergaard Larsen sig nødsaget til i noget omfang at importere plastaffald fra andre nordiske lande, der er forsorteret. Danmark importerer i alt 23.000 ton plastaffald årligt.
For at imødekomme behovet for forsortering har Quantafuel besluttet at opbygge et sorteringsanlæg i Danmark i samarbejde med det franske investeringsfirma Eurazeo. Fabrikken i Esbjerg har navnet ReSource og vil blive taget i drift tidligt i det kommende år. Med en kapacitet på 160.000 ton årligt vil det være Nordens største plastsorteringsanlæg.
- Vi åbner muligheden i Danmark for, at der kan indsamles meget mere plast og genanvendes meget mere plast, siger Terje Ulla Eiken fra Quantafuel om anlægget. Han tilføjer, at når plasten er adskilt i ensartede dele, kan den forarbejdes både på kemiske og mekaniske anlæg.
Selv har Quantafuel tilladelse til at opføre endnu en kemisk plastgenanvendelsesvirksomhed, denne gang i Esbjerg. Det vil være med nyere teknologi end Skive-anlægget og fire gange så stor kapacitet.
Overforbrug bør være hovedfokus
Både i branchen og hos andre aktører er der en forventning om, at kombinationen af høje mål, skrappere regulering, standardisering af plasttyper og et mere velfungerende marked for affaldsplast kan øge genanvendelsen betragteligt.
Plastic Change er en organisation, som kæmper for at nedbringe forureningen fra plast. Her lader direktør Louise Lerche-Gredal forstå, at mere genanvendelse er velkomment, så længe det er mekanisk genanvendelse, som er mindst belastende i forhold til energi- og ressourceforbrug og restaffald.
Men det er med en helt afgørende tilføjelse:
- Vores hovedfokus bør være at reducere forbruget og produktionen af plast, siger Louise Lerche-Gredal.
Hun opfordrer desuden til – i tråd med udspil fra EU-Kommissionen – at plastemballage og andre plastprodukter designes, så de kan genbruges et optimalt antal gange, og så plasten i produkterne i sidste ende er velegnet til omdannelse til ny plast.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
