Det er lidt en elastikøvelse, Pernille Kiær Sørensen er i gang med.
Hun blev sidste år ansat som bæredygtighedschef hos Lemvigh-Müller, Danmarks største stål- og teknikgrossist. Som mellemled sørger Lemvigh-Müller for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Når hun er til møder hos virksomhedens kunder – det kunne være hos en elinstallatør – møder hun virksomheder, der efterspørger, hvordan de konkret skal gå i gang med den grønne omstilling. Og når hun er i dialog med virksomhedens leverandører, møder hun stor forskel på, om de kan levere de data på produkterne, som Lemvigh-Müller skal bruge for selv at kunne redegøre for virksomhedens egen bæredygtighedsindsats.
- Værdikæden er som en elastik, hvor det ikke længere er nok bare at hive i den ene ende for at få det, man selv behøver, for så får man bare et rap over fingrene i den anden ende. I stedet skal alle arbejde sammen for at lykkes med den grønne omstilling, og derfor er det hele tiden et elastikarbejde – frem og tilbage – for at sikre, at alle dele af værdikæden har den viden og de kompetencer, der skal til for at komme i mål, forklarer Pernille Kiær Sørensen.

Fra viden til forretning
Men selv om flere og flere danske virksomheder møder krav til grøn omstilling i flere led af deres værdikæde og forretning, samtidig med at der er en tsunami af nye love og krav på vej på området for CSR og bæredygtighed, som alle virksomheder skal forholde sig til, så halter især de små og mellemstore virksomheder bagud.
- Vores kunder har meget viden, men få ressourcer ift. at omsætte den viden, de har, til forretning. For der kan nemlig være god forretning i bæredygtighed, som i højere og højere grad er blevet et konkurrenceparameter. For at være en god forretningspartner for vores kunder har vi derfor besluttet at udbyde kurser, der har fokus på at give kunderne endnu mere viden om bæredygtighed, så de er bedre rustet til selv at arbejde med området og i sidste ende til at vinde opgaver og udbud i fremtiden. Og så vi alle trækker på samme hammel, siger Pernille Kiær Sørensen.
Kurserne, der er lavet i samarbejde med rådgivervirksomheden Sustainable Business Solutions, tilbydes bl.a. til de personer, der er ansvarlige for bæredygtighed i virksomhederne – en rolle som bliver mere og mere specialiseret, og som nøglepersonerne ofte derfor ikke er uddannet indenfor.
- Det kan være helt uoverskueligt at finde ud af, hvor det er bedst at begynde. Her klæder vi først ledelsen på med kurser i klimaledelse, der sigter på at give en forståelse for lovgivningen og baggrunden for den nødvendige bæredygtighedsindsats. For hvis ikke indsatsen er forankret i topledelsen, så er der lang vej igen. Og i anden omgang hjælper vi så de personer, der sidder med hænderne i den konkrete indsats i hverdagen, fortæller Pernille Kiær Sørensen.

Systematisk indsat med standard
Uanset branche så skal alle virksomheder kunne dokumentere sit CO2-aftryk, så derfor har kurserne til medarbejderne med ansvar for bæredygtighed fokus på, hvordan de konkret kan udarbejde klimaregnskaber i overensstemmelse med den internationale standard Greenhouse Gas (GHG) Protokollen.
Det følger af GHG-Protokollen, at klimaregnskabet skal omfatte udledninger i tre forskellige faser/områder, kaldet scopes. Scope 1 vedrører drivhusgasser, som den enkelte virksomhed selv udleder fra virksomhedens egne lokaliteter og maskinel (f.eks. gennem afbrænding af benzin, diesel eller naturgas). Emissioner forbundet med produktion af den energi, virksomheden køber (f.eks. el og fjernvarme) ligger i scope 2, mens emissioner forbundet med den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. i kraft af virksomhedens indkøb ligger i scope 3.
- Man kan ikke arbejde med bæredygtighed uden at berøre CO2 – ikke mindst CO2-aftrykket på produkterne, der løber gennem hele værdikæden. Så når kunderne skal gøres parat til den grønne omstilling, er standarden et godt sted at begynde, fortæller Pernille Kiær Sørensen.
Alle har et ansvar
Derudover har Lemvigh-Müller også fokus på forskellige branchetiltag, der hjælper de enkelte brancher. Gennem partnerskabsprogrammet aGreenment sætter grossisten sammen med kunderne klimaet på agendaen – på forskellig vis. F.eks. vil Haarup Maskinfabrik, der producerer blandeanlæg til betonindustrien, reducere CO2e-udledningen fra sine upstream-aktiviteter med 82 pct. Derfor samarbejder virksomheden med Lemvigh-Müller om at købe stål fra stålværker med den laveste miljøpåvirkning – fordi de udelukkende ønsker at samarbejde med leverandører, der tager den grønne dagsorden alvorligt.
- Vi forsøger at hjælpe med det, vi ved noget om, og samtidig selv blive bedre på det, der halter hos os. Vi arbejder på begge ben. For vi sidder i midten mellem leverandør og kunder og modnes i den samme værdikæde. Så hvis vi ikke hjælper dem, falder det tilbage på os selv, siger Pernille Kiær Sørensen og tilføjer:
- Alle har et ansvar, der rækker længere ud end ens egen baghave. Vores kunder er leverandører til andre virksomheder, og alle bliver ramt af de nye ESG-krav. Så derfor vil vi gerne være med til at sikre, at den lille elektriker også kan være med i det store byggeri fremover.

Stor vilje til konkret handling
For når større selskaber stiller bæredygtighedskrav til deres underleverandører, medfører det ofte omkostninger hos deres samarbejdspartnere, og så vil de virksomheder, der befinder sig længst nede i forsyningskæden ofte stå med regningen.
- Det er vigtigt, at vi ruster de virksomheder, der er underleverandører i globale forsyningskæder, til at kunne imødekomme de voksende krav. Ellers risikerer vi, at øgede krav til data og bæredygtighed vil udfordre konkurrenceevnen hos mange virksomheder – ikke kun de små. For når det kommer til datakvalitet og transparens er kæden ikke stærkere end det svageste led, siger Pernille Kiær Sørensen, der glæder sig over den store vilje til konkret handling, som hun møder.
- Vi skal tænke i år, ikke årtier for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at vi videndeler om kommende lovgivning, tendenser og efterspørgsel. Jeg oplever, at når vi deler ud af denne viden, så er der utrolig stor erfaringsudveksling blandt vores kunder og ivrighed efter at lære og gøre noget på dette område. Der er så mange konkrete initiativer, som skal struktureres, og så skal dataindsamlingen øverst på dagsordenen, siger hun.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]