En sortmundet kutling er en grå-beige fisk med et bredt hoved og store brystfinner, som i 2008 blev observeret for første gang i dansk farvand – lige ud for Bornholms kyst.
Men der burde den slet ikke være. Og den er overhovedet ikke velkommen.
Den sortmundede kutling hører nemlig ikke naturligt hjemme i danske farvande. Men siden 1990’erne har den via fragtskibes ballastvand spredt sig fra sit oprindelige område i Sortehavet til Gdansk-bugten i Polen, hvorfra den hurtigt bredte sig til hele den sydlige østersøkyst, hvor den æder den føde, som danske fisk lever af.
Ballastvand er det vand, som skibe bruger til at holde balancen med. Når et Mærsk-skib f.eks. aflæsser containere i Singapore, tager det vand ind i stedet for, så skibet ikke får slagside. Måske sejler skibet derefter videre til Japan og tager ny fragt ombord, og så hælder det vandet fra Singapore ud i vandet ved Japan for at få plads til den nye last.
- Tidligere tog man bare vand ud og ind af skibene. Men i de senere år er myndighederne blevet meget opmærksomme på, at alle de fremmede organismer, der er i vandet, kan gøre stor skade på den naturlige flora og fauna, når de slippes fri i andre dele af verden. Det er dét, der kaldes invasive arter, forklarer Pia Haecky.
Lovkrav til ballastvand
Hun er CEO hos iværksættervirksomheden Microwise, der som den første i verden har opfundet en teknologi, som kan analysere fragtskibes ballastvand ude på selve skibene – helt uden brug af kemikalier.
Og det er der brug for.
De invasive arter skal nemlig ikke slås mod naturlige fjender som rovfisk og sygdomme fra deres hjemegn og breder sig derfor ofte uhæmmet. Derudover spiser de fremmede arter ofte den føde, som f.eks. de hjemlige arter lever af, og så tipper hele balancen i havmiljøet. F.eks. lever den sortmundede kutling af muslinger, rejer og mindre krabber, som fladfisk og ålekvabber plejer at spise. Når de danske fisk ikke kan få den føde, de plejer, og de fremmede fisk samtidig er i overtal, får de danske fisk, som i forvejen er trængte, endnu sværere ved at overleve.
- Problemet betragtes som den største trussel mod den biologiske mangfoldighed næst efter menneskers ødelæggelse af naturområder. Og derfor vedtog FN`s internationale maritime organisation, IMO, i 2004 en konvention, der pålægger skibene at rense ballastvandet, før de leder det ud i havet, fortæller Pia Haecky.
Om Microwise
- Stiftet i 2017.
- Aktive ejere er Pia Haecky, Nicholas David Blackburn, Per Ove Poulsen og Jone Birger Jacobsen.
- Partnerkredsen har udviklet en prisbillig metode til måling af antal levende organismer i ballastvandprøver, som ikke kræver tilsætning af kemikalier. Målingen sker ved at give lyschok og filme.
- Metoden kan måle alger og dyreplankton i ballastvandet. Derudover skal vandet også testes for bakterier, som kræver en anden teknologi.
Fra Storm P-forsøg til innovativ teknologi og business
Hun er uddannet mikrobiolog og havde indtil 2012 ikke hørt om ballastvand og invasive arter. Men i 2012 blev hun ringet op af en skibsreder, der spurgte, om hun kunne analysere ballastvand?
- Min mand er datalog og mikrobiolog, og sammen havde vi i en del år haft et firma, hvor vi arbejdede med analyser af bevægelige organismer til brug i f.eks. fiskeadfærds-og dyreplankton-analyser. Så vi tænkte, at det måtte være en ret simpel opgave, fordi vi allerede havde stor erfaring med bevægelsesanalyser, husker Pia Haecky.
Men der forregnede de sig lidt. Bl.a. har det været en udfordring at finde ud af, hvordan de kunne få en prøve af ballastvandet til automatisk at komme ind i det prøvekammer, hvor vandet skal analyseres. Inde i prøvekammeret må der ikke være nogen luftbobler, og vandet skal stå stille, da det ellers er umuligt at tælle, hvor mange organismer der er i vandet. Organismerne bliver talt ved hjælp af LED-lys, som skal varme så lidt som muligt, da varme får vandet til at bevæge sig. Og kameraet, der skal dokumentere processen, skal have en stor dybdeskarphed, som de også har eksperimenteret med.
- Så vi lavede en masse Storm P-agtige dimser og afprøvede alverdens ting, før vi kunne præsentere en teknologi, der lever op til ballastvand-reglerne, fortæller Pia Haecky, der ud over sin mand også har fået kameraekspertise og kommerciel erfaring med i ejerkredsen via Per Ove Poulsen og Jone Birger Jacobsen.
"I de senere år er myndighederne blevet meget opmærksomme på, at alle de fremmede organismer, der er i vandet, kan gøre stor skade på den naturlige flora og fauna, når de slippes fri i andre dele af verden"
Nye opfindelser
Imidlertid tog det mange år at få tilstrækkeligt mange lande til at skrive under på ballastvandkonventionen, som først trådte i kraft den 8. september 2017. Det gav Pia og co. nogle år til at forfine teknologien, som i dag er enestående på verdensplan.
For i modsætning til tidligere, hvor man skulle tage en vandprøve, tilsætte kemikalier og fragte prøven tilbage til et laboratorie for at kigge på den i et mikroskop, så har Microwise lavet en kuffert med udstyr, der kan tilsluttes ballastvand-udtaget på skibet, hvor ballastvandet analyseres automatisk uden brug af kemikalier.
- Det gør det muligt at lave en hurtig inspektion uden at være specialuddannet, hvilket er en stor fordel. Vi står med en løsning på et stort problem, og den har potentiale til at blive udbredt til hele verden, fortæller Pia Haecky, der sammen med sine kollegaer allerede er i gang med næste skridt, der skal opfylde nye lovkrav til nybyggede skibe: at lave et fastmonteret system, som løbende kan analysere ballastvandet.
- Det har været et langt, sejt træk. Og mange år med usikkerhed, som er en løbende øvelse at være i. Til gengæld er det dejligt, at vores projekt langt om længe har båret frugt. Der er stadig masser at arbejde med som f.eks. at gøre systemet komplet tæt og modstandsdygtigt over for saltvand. Men det siger sig selv, at det er meget tilfredsstillende at stå med et produkt, der kan afhjælpe et af verdens største miljøproblemer, afslutter Pia Haecky.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
