En million ton plastikaffald. Så meget plastikragelse sendte EU-landene sidste år ud i verden. Ruten går fra nogle af de rigeste lande på kloden til nogle af de fattigste og bliver af miljøforkæmpere stemplet som »affaldskolonialisme«. For der er tale om plastik af den ringeste kvalitet, som ingen i Europa ser nogen værdi i. Kun en lille del bliver genanvendt i modtagerlandene. Resten bliver brændt af under ukontrollerede forhold eller ender i havet eller på lossepladser, hvorfra kemikalier siver ud i natur og vandmiljø.
Men nu skal det være slut. Europa skal kunne håndtere sit eget affald, lyder budskabet fra EU, der sidste måned vedtog et forbud mod plastikeksport. Fra 2026 må EU-landene ikke længere sende deres plastikskrald til ikke-OECD-lande. Forhandlingerne i EU har stået på i flere år.
Resultatet er godt nyt for Europa og i særdeleshed for den globale kamp imod miljøsvineri, konkluderer interesseorganisationen Plastic Change, der har fulgt processen tæt.
- Det er et kæmpe skridt og noget, vi skulle have gjort for lang tid siden. Det markerer et brud med 30 års affaldsdumping, hvor plastikaffald bliver sendt ud til lande, der ikke har forudsætninger for at kunne håndtere det på forsvarlig vis, forklarer Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change og fortsætter:
- Vi betaler for at komme af med den her plastik og lader som om, at det bliver genanvendt. Men i stedet sker der det, at vi sender det ud til mennesker, som lever i en anden virkelighed, hvor fattigdommen er meget højere. Kun en flig af affaldet har en værdi i modtagerlandene. Det meste bliver dumpet.
Miljøforkæmper: "En stor sejr"
Mange af containerne med europæisk plastikaffald er de seneste år havnet i asiatiske lande som Indonesien, Malaysia, Indien og Thailand. Nordea Invest Magasinet er derfor taget til Bangkok, hvor vi møder Punyathorn Juengsamarn, der arbejder for miljø-ngo’en Environmental Justice Foundation.
- Den nye EU-forordning er en stor sejr, og den kommer på et virkeligt godt tidspunkt. Det betyder, at kontrollen nu bliver strammet, siger han.
- Plastik udefra har været et stort problem for Thailand i et stykke tid. Vi har ikke gode forarbejdningsfaciliteter eller systemer. Så der sker det, at plastikken bliver sendt til virkelig dårligt regulerede genbrugsfabrikker uden procedurer med hensyn til miljøvurderinger og i meget tæt befolkede områder. Jeg talte forleden med en lokal, der boede lige ved siden af en af de fabrikker. Han måtte sælge sit hus og flytte væk, fordi smoggen kom direkte ind i hans hjem, fortæller den thailandske miljøforkæmper.
Bjergene af skrald fører til forurening og miljødegradering, men der er også en anden negativ effekt. De store mængder affald fra udlandet underminerer bestræbelser på at skabe en bæredygtig infrastruktur for Thailands eget affald.
- Importen af plastikaffald presser priserne ned og gør, at affald i Thailand blive mindre værd, hvilket påvirker affaldsindsamlerne meget. Tilbage i 2021 lavede de en stor protest og truede med at holde op med at samle affald, hvis importen ikke stoppede, siger Punyathorn Juengsamarn.
Vi betaler for at komme af med den her plastik og lader som om, at det bliver genanvendt. Men i stedet sker der det, at vi sender det ud til mennesker, som lever i en anden virkelighed, hvor fattigdommen er meget højere.
Intet overblik over situationen
Protesterne var afledt af en beslutninger truffet mange tusinde kilometer væk i Beijing. Her vedtog den kinesiske regering i 2018 at stoppe for import af plastik fra udlandet. Kina havde hidtil været den suverænt største aftager på verdensplan, men pludselig var de kinesiske døre smækket i. I stedet blev andre lande i Asien oversvømmet med plastikaffald. I Thailand gik interesseorganisationer og miljøaktivister i aktion, og det store pres fra civilsamfundet virkede.
Thailands regering har besluttet at begrænse importen af plastikaffald fra næste år og fuldstændigt forbyde det fra 2025. Men håndhævelsen er en enorm udfordring. Plastikken bliver ofte fejldeklareret eller smuglet forbi et toldsystem, der ikke er udstyret til at inspicere alle containere, og hvor korruption er udbredt. En af metoderne er at deklarere fragten som pap og papir og gemme plastikken bagerst i containeren.
- De er nødt til at skjule, hvad de gør, så i stedet for at opgøre fragtens egentlige indhold til toldmyndigheden, lyver de om, hvad der er i containerne. Korruption og bestikkelse af myndighederne er en anden del af problemet, forklarer thailandske Somnuck Jongmeewasin.
Han er researchdirektør for ngo’en EEC Watch og desuden tilknyttet flere thailandske universiteter, hvor han underviser i miljøkontrol. Han beskriver, hvordan organiserede kriminelle netværk opererer på tværs af grænser i sektoren. I Thailand ofte i et samspil mellem lokale og kinesiske interesser. Ingen har det fulde overblik over problemets omfang, men industrien skaffer arbejdspladser og investeringer og er derfor svær at slippe af med.
- Befolkningen i Thailand ønsker ikke den her industri. Vores eget affald er rigeligt, men for at skaffe flere investeringer har regeringen inviteret kinesiske investorer til landet. På papiret står der, at de er thailandske virksomheder, men der er tale om joint ventures med udenlandske investorer og hovedsageligt kinesiske. De er faktisk bare flyttet fra det kinesiske fastland til andre destinationer som Thailand, forklarer Somnuck Jongmeewasin.
Ikke alle forbindelser til udlandet er af illegal karakter, men branchen er dårligt reguleret.
"Der er mange penge involveret"
Det er en problemstilling, der ikke kun er velkendt i Thailand. Af en rapport udarbejdet af Ernst & Young for Europa-Kommissionen i 2021 fremgår det, at indtægterne fra det ulovlige affaldsmarked i 23 EU-medlemsstater var på op mod 15 milliarder euro. En anden rapport lavet af det internationale politisamarbejde Interpol viser en alarmerende stigning i ulovlig handel med plastikaffald i hele verden i perioden fra 2018 til 2020.
- Det illegale affaldsmarked er meget hurtig til at omstille sig og finde nye måder at få plastikken smuglet rundt på, forklarer Anne Aittomaki fra Plastic Change.
Det gælder både i Europa og ude i modtagerlandene. Ingen ved med sikkerhed, hvordan plastikken finder vej til lavindkomstlandene. Plastik af bedre kvalitet, som eksempelvis sodavandsflasker, kan genanvendes. Andre dele bliver granuleret på store anlæg rundt omkring i Europa, hovedsageligt i Tyskland. Men der vil altid være en rest af den ringeste kvalitet, som stort set ingen værdi har. Den sendes til fattige lande i containere – ofte fra de store havne i Holland.
- Der er mange penge involveret og de kriminelle netværk er meget organiserede. Men det handler også om fattigdom og korruption i modtagerlandene. Så der er mange samfundsmæssige faktorer, der også spiller ind. Skal vi være helt sikre, skal vi sørge for at den plastik aldrig når derud, siger Anne Aittomaki.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
