Fra brændbart til brugbart? Vi skal blive meget bedre til at bruge genanvendte råvarer i nye produkter

Alt, hvad vi kan se omkring os, skal i fremtiden kunne genanvendes: Ødelagte stikkontakter skal kunne blive til Lego-klodser, gamle skjorter til møbler og punkterede vinduer til isolering.

Derfor er det glædeligt, at vi i Danmark er rigtig gode til at indsamle og sortere affald og derefter forarbejde affaldet til genanvendte råvarer. Men her hopper kæden så også af.

For hvis genanvendelse skal skabe reel værdi, skal vi også kunne finde ud af at bruge alle de nye, recirkulerede råvarer, og det er vi slet ikke gode nok til endnu.

Det mener Poul Steen Rasmussen, der er direktør for Viborg-virksomheden Genan, som i mere end 30 år har genanvendt udtjente bildæk. På virksomhedens seks fabrikker rundt om i verden bliver 150.000 brugte dæk hver dag delt i gummi, stål og tekstil, som derefter indgår i mange nye produkter som f.eks. skosåler, hjulet på en affaldsspand eller faldunderlag på legepladser.

- Tiden er med forretningskoncepter som vores, fordi vi ikke kan blive ved med at hente mineraler i jorden. Men den store opgave er, at hele vores regulativ-system kun er gearet til at modtage veldefinerede råvarer og slet ikke er indrettet til at modtage recirkulerede råvarer, fortæller han.

Godkendte dæk er nu pludselig problematiske

Når Genan recirkulerer gummi, så er gummi nemlig ikke bare gummi. I et dæk er der mindst 20 forskellige gummilegeringer, der indeholder mange kemiske sammensætninger, som Genan ikke kender, fordi det ikke er Genan, men dækfabrikanterne, der har produceret dækket. Alligevel er det et lovkrav, at Genan skal redegøre for indholdet, når dækket er blevet skilt ad og skal bruges i nye sammenhænge. Det har den konsekvens, at mange recirkulerede råvarer ryger ud af genanvendelses-loopet, fordi de ikke er veldefinerede nok til, at det er muligt for den virksomhed, der forvandler de udtjente produkter til nye råvarer, at lave en liste over indholdet i dem.

- Det er temmelig absurd, at dæk, som er blevet godkendt som produkt, da de skulle produceres, nu pludselig er et problem som recirkuleret materiale. For hvorfor har man så godkendt dækkene i første omgang? spørger Poul Steen Rasmussen retorisk.

Reglerne betyder, at den tretrinsraket, som recirkuleringsprocessen består af, mangler det sidste led – og så er vi lige vidt.

- Vi er gode til at samle affald ind og sortere det; som når du og jeg f.eks. sorterer vores husholdningsaffald i ni forskellige spande. Vi er også rigtig gode til at forarbejde affaldet og få det gjort til en genanvendt råvare; som når vi f.eks. tager et udtjent bildæk og deler det i gummi, stål og tekstil, som har potentialet til at blive brugt andre steder. Men når det kommer til at finde ud af, hvor vi rent faktisk skal gøre af de recirkulerede råvarer, så kniber det gevaldigt. Og så kan de to første trin jo være ligegyldige, konstaterer Poul Steen Rasmussen.

Derfor ser han gerne, at politikerne har modet og viljen til at ændre det nuværende system, så tretrinsraketten kommer helt på plads og kan blive fyret af til glæde for miljø, virksomheder og samfundet.

- Danmark har en kæmpe mulighed for at gå forrest på det her område, og jeg mener, det må være en fantastisk politisk platform at indtage. For vi er nødt til at sørge for, at recirkulerede produkter kan komme ind i vores bygninger og bruges i vores veje frem for at vælge den billigste løsning i f.eks. offentlige udbud. Selvfølgelig for miljøets skyld. Men også så folk som jeg overhovedet vil investere i at fremstille råvarerne, siger han.

Tredelt løsning som vejen frem

Konkret foreslår Poul Steen Rasmussen en løsning, der også falder i tre dele:

For det første er der i højere grad brug for politiske rammebetingelser, som gør det nemmere at anvende de recirkulerede råvarer, så der f.eks. ikke kræves en komplet indholdsliste fra den, der recirkulerer et godkendt produkt, som andre har fremstillet.

For det andet bør det være et krav, at der ved nyproduktion eller nyanlæg skal anvendes en vis procentdel recirkulerede materialer. Formålet er, at både produktionsvirksomheder, der fremstiller helt nye produkter, og det offentlige, der opfører en ny folkeskole eller lægger ny asfalt på en motorvej, skal indtænke bæredygtighed ved at være nødt til at anvende recirkulerede råvarer.

Og for det tredje bør det være et krav, at der allerede i fremstillingsfasen af nye produkter ligger en plan for, hvordan produktet skal recirkuleres, når det engang er udtjent i sin første brugsfase.

- Hvis der er krav om det i fremstillingsmåden, bliver det nemmere at skabe og anvende recirkulerede råvarer. Hvordan kan du tage stikkontakten i væggen og blande den til noget nyt, som du kan lave legoklodser af? Det er den tankegang, vi skal have indført. Derfor må vi alle, politikere, det offentlige Danmark og private virksomheder, sammen komme ind i kampen, siger Poul Steen Rasmussen.

Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.