Tre spørgsmål. To søstre. Ét mål. Hvorfor bliver 80 procent af Danmarks landbrugsjord anvendt til at dyrke foder til dyr og kun 11 procent brugt til at dyrke føde til mennesker?
Hvorfor er det umuligt at finde danske bælgfrugter i butikkerne, når tørrede bønner, linser og ærter, som vi i dag henter langvejs fra, godt kan dyrkes herhjemme?
Og hvorfor er der kun sjældent danske råvarer på ingredienslisten i plantebaserede fødevarer?
De tre spørgsmål stillede de to søstre Astrid Søgaard og Malene Søgaard sig selv og hinanden, da de forgæves ledte efter danske bælgfrugter i butikker og restauranter, fordi de vidste, at de fandtes lige derude på de danske marker. Og spørgsmålene blev startskuddet til virksomheden Pure Dansk, hvor målet er at dyrke danske bælgfrugter i tæt samarbejde med landmændene.
- Hvis Danmark vil nå sit klimamål i 2030 kræver det en gradvis omstilling til et landbrug, der har langt mere fokus på produktion af plantebaseret føde til mennesker frem for foder til dyr. Og her spiller bælgplanten en særlig rolle, bl.a. fordi den er rig på næringsstoffer og har et rodnet, der kan omdanne kvælstof fra luften til næring i jorden, fortæller Malene Søgaard.
"Vi er ikke fanatiske, men tænker lige som mange andre danskere, at kødet er en udfordring både ift. klima og sundhed"
Gamle sorter, nye favoritter
Søstrene voksede op ude på et landbrug ved Ebeltoft på Djursland, hvor de blev født som ottende generation. De har været med deres far i marken som små, men valgte selv andre veje: Malene blev cand.merc. i International Business, mens Astrid har studeret branding og marketing management.
- Vores forretningsmæssige baggrund, der bl.a. handler om at flytte virksomheder, udvikle organisationer og kommunikere nye ideer, fik pludselig ny relevans, da vi som voksne rendte rundt i marken og satte spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke blev dyrket bælgfrugter til føde, siger Astrid Søgaard.
Det kan nemlig sagtens lade sig gøre. For 200 år siden var vi selvforsynende med bælgplanter fra danske marker. Men så kom kartoflen fra Sydamerika og overtog bælgfrugternes rolle i kosten, samtidig med at kød vandt mere indpas i takt med, at samfundet blev industrialiseret.
- Vi har en oldgammel viden om at dyrke bælgfrugter i Danmark, og pga. klimaudfordringerne kunne vi se et nyt behov for at spise bælgfrugter dyrket lokalt, siger Malene Søgaard.
Fik far med på vognen
Derfor spurgte de to søstre for fire år siden deres far, landmand Jens Søgaard, om han ikke ville levere bælgfrugter til fødevarer fra sine marker. I første omgang takkede han pænt nej, da han var nødt til at vide, om der var afsætning i det, og om han kunne generere en positiv bundlinje. Men da døtrene året efter fremlagde markedsanalyser og rapporter, som viste, at der var en efterspørgsel på danskdyrkede bælgfrugter til fødevarer, men et lavt udbud, sagde han ja. Og siden har han leveret linser, ærter og bønner til Pure Dansk, som sælger sine tørrede bælgfrugter til kantiner, gourmetrestauranter samt særligt to forbrugergrupper: de plus 60-årige for hvem bælgfrugter ikke er nyt samt til de grønne entusiaster i storbyerne, som er gået forrest i den fødevarerevolution, der de seneste år har ændret mange danskeres spisevaner.
- Vores far var den første landmand, der leverede danskdyrkede ærter og linser til os. Og siden er der kommet et par stykker til. Det er en rigtig god begyndelse, og vi håber selvfølgelig, at flere vil følge efter i takt med, at flere forbrugere vænner sig til at spise anderledes, og landmændene kan se en bæredygtig bundlinje i plantebaserede råvarer, siger Malene Søgaard.
Fra foder til føde
At gøre foder til føde kræver nemlig noget mere af landmændene, end de er vant til, og derfor får de hos Pure Dansk også end merpris ift., hvis de sælger deres bælgfrugter til foder. I foderproduktionen kommer der en stor lastbil ud på marken og tipper 100 ton tørrede ærter væk, og så er de ude af landmandens system. Men når de 100 ton skal bruges til fødevarer, skal de bl.a. opdeles i mindre partier, så man f.eks. altid kan spore, præcis hvilket parti eventuel skimmel eller toksiner stammer fra.
- Den ekstra håndtering skal landmændene selvfølgelig betales for, og forhåbentligt er det medvirkende til, at vi sammen kan hjælpe hinanden med, at bælgfrugter igen kan komme til at fylde mere i dansk madkultur, siger Astrid Søgaard, der sammen med sin søster ønsker at skabe gennemsigtighed i bælgfrugtens vej fra marken og ud til forbrugeren.
Vejen fra jord til bord begynder med frø, som landmanden sår på marken. Her spirer planterne, og vejr og vind spiller ind: Er der ekstrem tørke, som vi så det i 2018, kommer der ingen bælgplanter. Når der kommer blomster på bælgplanterne, skal der komme regn. Og går der biller i bælgplanterne, sprøjter Pure Dansk landmænd ikke med pesticider, men håber på, at naturen redder planterne, ved at en masse mariehøns kommer og spiser billerne.
Når bælgplanterne er klar til at blive høstet – linserne i juli og august, hestebønnerne i september – bliver de høstet med en mejetærsker. Efter høsten er det vigtigt, at bælgfrugterne hurtigt tørrer, så der ikke kommer toksiner – som svampesporer – i dem. Derfor måler landmændene på vandprocenten i bælgfrugterne. Og når de er tilstrækkeligt nedtørret, kommer de i bigbags og bliver fragtet til Pure Dansks lokale samarbejdspartnere, som sørger for at rense bælgfrugterne i fødevaregodkendte rensningsanlæg og pakke varerne. Derefter kommer de til Pure Dansks lager, hvor Astrid og Malene Søgaard sørger for at sende de tørrede bælgfrugter ud til kunderne.
- Rensningen har været en udfordring, for da vi begyndte, var der kun én virksomhed i Danmark, der kunne rense bælgfrugterne på et fødevaregodkendt anlæg. Nu er der kommet flere til, så vi har allerede flyttet på noget, siger Malene Søgaard, der sammen med sin søster håber at kunne flytte på endnu mere, så hele bælgfrugternes rejse fra jord til bord foregår i Danmark.
Midt i en dansk fødevarerevolution
Danskerne spiser markant anderledes i de her år end tidligere. En undersøgelse fra A&B Analyse (i et såkaldt Danmarkspanel med et repræsentativt udsnit af tilfældigt udvalgte danskere) viser således, at:
- 63,3 pct. af de adspurgte ønsker at spise mindre kød fremover (57 pct. i 2020 hos DVF/COOP)
- 77 pct. af de 18 til 34-årige ønsker at spise mindre kød fremover (70 pct. i 2020 hos DVF/COOP)
- Hensynet til klima/miljø vejer mest. 38 pct. (af dem, der ønsker at spise mindre kød fremover) siger, at de ønsker det af hensyn til klimaet/miljøet.
- Flere har indført kødløse dage. 65 pct. har mindst en kødløs dag om ugen. 53 pct. siger, at de for to år siden havde mindst en kødløs dag om ugen. Eksempelvis er der sket en markant stigning af andelen, som har 2-3 kødlæse dage om ugen. Fra 15,2 pct. for tå år siden til 25,8 pct. i dag.
- Andel af danskere, som ingen kødløse dage har, er faldet fra 46,3 pct. til nu 35 pct. Ud af dem, som ikke har en kødløs dag om ugen, da er det 7,3 pct., der har planer om at indføre 1 kødløs dag om ugen.
- Blandt dem, der har 1-6 kødløse dage om ugen, er der 30,2 pct., som har planer om flere kødløse dage om ugen
- 45,2 pct. (af dem, der har kødløse dage eller planer om det) siger, at de mangler inspiration med hensyn til at indføre flere kødløse dage.
Bælgfrugter har særlig grøn fordel
Bælgfrugterne har nemlig en særlig rolle i den grønne fødevareomstilling: I planternes vækstperiode, skabes der en symbiose mellem bælgplanten og dens rødder, som udveksler sukker og samarbejder med bakterier og svampe, der til gengæld hjælper rødderne med at optage vand og næringsstoffer fra jorden, som planten og de omkringliggende planer kan vokse af.
- Bælgfrugter er altså ikke kun rige på næringsstoffer. De er også selvforsynende med kvælstof. Og de klimavenlige bælgfrugter gør jorden frugtbar, også for de omkringliggende planter. Og derved mindskes mængden af gødning på markerne samt den mængde af CO2, der skaber klimaforandringer på vores jord, forklarer Astrid Søgaard.
Desuden smager de danske bælgfrugter helt anderledes og mere friskt end de udenlandske bælgfrugter, mange finder på butikshylderne. Det skyldes ifølge søstrene Søgaard, at det er tilladt at ompakke disse fødevarer efter to år, så forbrugeren risikerer at købe endog temmelig gamle varer.
- I værste fald kan varerne på hylderne være ti år gamle, og det siger sig selv, at de så vil smage temmelig støvet sammenlignet med nye bælgfrugter, siger Malene Søgaard, der lige som sin søster spiser en hel del grønt, men også kød indimellem.
- Vi er ikke fanatiske, men tænker lige som mange andre danskere, at kødet er en udfordring både ift. klima og sundhed. Derfor giver det heller ikke mening at fodre dyrene med noget, vi selv kan spise og har godt af. Men omstillingen skal ske balanceret, så alle kan være med. Det er meget vigtigt, siger hun.
For kun sådan kan gule ærter, der i øvrigt er et godt alternativ til kikærter, måske igen blive dansk nationalret.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.