Oversvømmelser og ekstreme temperaturer dæmper ikke vores rejselyst. Endnu …

Skovbrande i Tyrkiet. Temperaturer på over 47 grader i Grækenland. Katastrofale oversvømmelser i Tyskland og Belgien. Sommeren bød på vejrforhold, man ikke drømmer om at møde på sin ferie.

En af dem, der kom tæt på en naturkatastrofe i sommer, var Claus Bodilsen. Sammen med sin kæreste boede han på et hotel i byen Cochem ved Moselfloden i midten af juli, da vandmasserne steg og forårsagede massive ødelæggelser.

- Dagen efter vi ankom, var der heldagsregn. Det tissede ned hele dagen. Da vi var ude og spise om aftenen, hørte vi sirener, men tænkte: ‘Vi bliver vel kontaktet, hvis vi skal reagere på noget.’

Da parret dagen efter gik tur til et slot, som lå oppe i højderne, gik de langs Mosel og kunne tydeligt se, hvor meget vandet var steget. De kunne også se over på den modsatte side af floden, hvor deres bil var blevet parkeret dagen før. Nu var den væk.

- Enten havde floden taget den, eller også var den blevet bugseret væk, siger Claus Bodilsen. 

Det sidste var tilfældet. Den tyske pendant til Falck havde fjernet bilen, da vandet stod op over vinduerne.

Parret fik herefter at vide, at hotellet ville lukke af sikkerhedsmæssige årsager, og deres rejseselskab fik dem indkvarteret på et andet hotel i byen Koblenz.

Tænker ikke i klima-risici

Mosel-området er kendetegnet ved skifer-jord og bakket landskab. Det er et udsat område, hvis der kommer oversvømmelser, og dem kommer der stadig flere af. Klimaforandringerne igangsætter oftere orkaner, store regnmængder og hedebølger. 

Den slags ville Claus Bodilsen dog aldrig skænke en tanke i forbindelse med bestilling af en rejse, siger han. Heller ikke efter oplevelsen i Tyskland sidste år.

- Overhovedet ikke. Hverken mig eller min kæreste tænker i risikoen for oversvømmelser, hedebølger eller noget af den slags.

Kun det, Claus Bodilsen kalder ‘sikkerhedsmæssige ting’ ville kunne holde ham væk fra områder som turist. 

- Høj kriminalitet, konflikter, kidnapninger og den slags, ikke vejrfænomener, siger han.

Turisters hukommelse kort

Risikoen for at blive ramt af voldsomme vejrfænomener affødt af klimaforandringerne er endnu ikke et væsentligt parameter, vi forholder os til, når vi vælger ferie, vurderer professor og turismeforsker på RUC, Flemming Sørensen.

For rejsetrangen er stor og turisters hukommelse kort.

- Har der været et terrorangreb et sted, så holder turister sig væk fra destinationen i en periode. Så på den korte bane er turister meget påvirkelige af sikkerhedsmæssige ting. Men folk har også en meget kort hukommelse. Så der går måske maksimalt en sæson eller to, før de er tilbage, siger han.

Janne Liburd, professor og leder af Center for Turisme, Innovation og Kultur på SDU siger, at kun få markante begivenheder har kunnet aflæses i statistikkerne hos en branche, der har været under konstant vækst (4 procent årligt) siden 50’erne.

- Ser man på de større katastrofer, der har været, har kun tre begivenheder haft indflydelse på væksten. Det er 11. september i 2001, det er SARS i 2003, og det er den globale finanskrise i 09. Og vi har set, hvordan det er gået meget hurtigt med at komme tilbage til normalen, siger Janne Liburd.

Hun var selv bosat i USA den 11. september 2001.

- Der lukkede man lufthavnene i 24 timer, og eksempelvis Las Vegas lukkede ned som en konsekvens af terrorangrebene. Men allerede ugen efter var al turismeaktivitet i USA – både på landjorden, men også rejser med krydstogtskibe – fuldstændig tilbage til normalen.

Hede afskrækker rejsende

Alligevel kan der – med et stigende antal naturkatastrofer – med tiden komme et fravalg af særligt udsatte områder, siger Flemming Sørensen.

- Så snart et område får ry for at være et sted, der rammes af mange naturkatastrofer, vil det lynhurtigt gå ud over turistbranchen. Man er meget påvirkelig i forhold til ens egen sikkerhed, når man rejser.

Samtidig vil der være steder på kloden, der bliver så ukomfortable, at man ikke har lyst til at opholde sig der. I sommer var temperaturerne nogle steder i Grækenland oppe over 47 grader, og ifølge Janne Liburd er der allerede nu eksempler på områder, turister fravælger helt, fordi der ganske enkelt er blevet for varmt.

- I området omkring Ækvator og længere sydpå, hvor de ellers er uhyre afhængige af international turisme, er turismen stort set gået i stå, især i de varmeste måneder af året, siger hun.

Hun mener også, at de heftige varmegrader, man kan møde i sommermåneder på destinationer som Spanien, Tyrkiet og Grækenland vil få turisterne til at gå udenom i sommermånederne.

- Vi ser jo temperaturmålinger på omkring 50 grader om sommeren på nogle af danskernes foretrukne destinationer. Det vil betyde, at vi vælger det fra, for det er jo ikke behageligt. Konsekvensen er så ikke, at man dropper at flyve et andet sted hen, fordi man har dårlig klimasamvittighed. Man finder bare andre steder, siger hun.

Turisme - en stor CO2-udleder

Corona-krisen har dog igangsat lidt mere eftertænksomhed i forhold til at krydse landegrænser, siger Flemming Sørensen.

- Det er både i relation til corona, hvor man har set, hvordan det at rejse udgør en risiko. Havde det ikke været for turisme, havde Covid 19 jo nok ikke spredt sig så hurtigt. Men du kan også koble eftertænksomheden hos visse segmenter op på klima og miljø. Man er blevet mere bevidst om de risici, der er ved at rejse, og at det kan have uheldige effekter for klimaet.

Også Janne Liburd sporer en spirende bevidstgørelse. Hun henviser til en undersøgelse bragt for nylig i Politiken, hvor en tredjedel af danskerne siger, at de “overvejer indflydelsen på klimaet, når vælger ferierejse”, mens otte procent siger, at “klimaet har direkte indflydelse på deres valg af ferie".

Til det siger Janne Liburd:

- Det er dog stadig sådan, at det at tænke over det ikke nødvendigvis betyder, at man handler ud fra det. Det indgår i overvejelserne, men er ikke udslagsgivende for valget af ferie.

Hvis international turisme var et land, ville det rangere i top-10 over verdens største CO2-udledere. Men det er der altså ikke mange rejsende, der reagerer på.

- Dem, som klimakompenserer for deres flyrejser, er forretningsrejsende. For her er det virksomheden, der betaler. Vi kan ikke se nogen årsag til, at vi skal betale mere, når vi ikke kan se, hvor der bliver plantet skov. Når det ikke er transparent, bliver det noget aflad, vi ikke rigtig tror på. Samtidig ved vi, at mange løsninger på klimarelaterede problemstillinger vil kræve radikale adfærdsændringer, både i dagligdagen og i måden hvorpå vi rejser, siger Janne Liburd.

Klima i sikkerhedspaletten

Vi lever i en tid, hvor det at rejse er naturligt. Ja, hvor det nærmest betragtes som en menneskeret.

- Vi er vokset op i en verden, hvor det altid har været muligt at rejse, hvor vi har haft råd til at rejse og ret til så og så meget ferie. Derfor er det ikke nødvendigvis noget, vi vil give køb på for at mindske klimaforandringerne. Det er ikke noget, mange synes, er deres ansvar, siger Flemming Sørensen og understreger, at der er ‘bevægelige segmenter,’ som træffer klima-valg og eksempelvis dropper flyrejser. 

Men selvom flertallet er så opsatte på at rejse, vil den fortsatte debat om CO2-udledning, hyppigere naturkatastrofer og den klassiske søgen efter tryghed og sikkerhed på ferien betyde, at vi vil begynde at se på, hvor det er mest ‘klimaforandringssikkert’ at tage hen.

- Hidtil har det været krig, terror og politisk stabilitet. Men det, at vi har stadig mere markante klimamæssige udfordringer, vil betyde, at vi også vil inddrage det i sikkerhedspaletten, når vi vælger rejser, fastslår Janne Liburd.

Men vi er der ikke endnu. Claus Bodilsen er i hvert fald ikke. Han har en helt ubekymret tilgang til det at rejse, og han ville aldrig tænke i risikoen for at blive ramt af vejrfænomener som i Tyskland i sommer.

- Nej, så bliver det for mange katastrofetanker. Det gider jeg ikke. Hvis vi bliver ramt  af noget, må vi håndtere det i situationen.