Planter i sportstøj udviser olien

Det tyske sportsmærke Adidas, som er verdens andet største sportsbrand, producerer årligt over 900 millioner enheder tøj, sko, bolde og udstyr.

Samtlige 900 enheder indeholder plastik i forskellige former, som gennem generationer er blevet fremstillet af råolie. Men fremover skal de fossilbaserede plastmaterialer i Adidas’ varer erstattes med plantebaserede råvarer ved hjælp af en opfindelse, som simrer i en reaktor på Aarhus Havn.

Her ligger biotech-virksomheden Pond, som ingeniør Thomas Brorsen Pedersen og kemiker Martin Jensen stiftede i 2015 efter at have arbejdet sammen i udviklingsafdelingen i Siemens, hvor deres plastikfrustration blev vakt.

- En enkelt vindmøllevinge er 75 meter lang og vejer 35 ton, hvoraf de 10 ton er epoxy.  Et sundhedsskadeligt bindemiddel, der sammen med glasfiber, polyuretanskum, styren og alt muligt andet møg bruges af plastindustrien til at fremstille et hav af de ting, vi omgiver os med i hverdagen, forklarer Thomas Brorsen Pedersen.

Succes i første hug

Derfor gik de to kollegaer i gang med at lede efter molekylestrukturer i planteriget, der kunne laves til noget, som kan erstatte de gængse plastmaterialer, der fremstillet af råolie, og som i øvrigt er rigtig besværlige at genanvende.

De fik fat i en ekstrakt i Kina og lykkedes med at bygge nogle molekylestrukturer sammen i en bestemt rækkefølge, som gav dem håb.

- I vores første forsøg, der foregik i en gryde på et ombygget komfur i min kælder, fremstillede vi et grønt, fluorescerende stof, der med sin selvlysende intensitet blev et tegn på, at vi var på rette vej. Ikke fordi det fik nogen betydning for produktet, men fordi det viste os, at vi kunne skabe noget sjældent ud af plantefibrene. Og havde vi ikke haft succes på første forsøg, så var det ikke blevet til noget, siger Thomas Brorsen Pedersen.

Men det blev det. For efter hundredvis af forsøg, der typisk tog 12 timer at gennemføre, fandt de formlen på en såkaldt bioresin; en komposterbar plast, der kan indgå i det, som Thomas Brorsen Pedersen kalder for naturens eget højteknologiske system.

- Vi fremstiller bioplast baseret på kulhydrat fra planteaffald, som så laves om til en erstatning for den fossile plast, vi kender i dag. Når man producerer en fødevare, trækker man f.eks. protein og gluten ud af hvede. Tilbage er nogle sukkerstoffer, som vi bygger om, men for materialet kan hænge sammen og få sine særlige egenskaber, skal vi hente nogle specielle udtræk fra planter. Det er vores hemmelige sovs, forklarer han.

Plantemasse fungerer som CO2-støvsuger

Den hemmelige sovs produceres i reaktoren på Ponds fabrik på Aarhus Havn. En sovs, som i en koncentreret udgave kan sendes ud til producenter i hele verden, som de så kan blande i deres eksisterende proces, så de kan forbedre de råvarer, de indkøber lokalt.

- Det interessante er, at hvor fossilt plast udleder 5-10 kg. CO2 pr. kg. plast, så optager vores plast 1 kg. Vi vender altså processen om, så plastikken bliver til en CO2-støvsuger. Det gør, at de produkter, der fremstilles af vores plast, bliver depoter for CO2. så når en forbruger køber produktet, bidrager hun til at optage CO2 fra atmosfæren. Når vi trækker CO2 ud af atmosfæren, bliver der suget kulstof ud, som bliver lavet om til et fast stof i stedet for at det bliver ude i atmosfæren, hvor det gør skade på klimaet, forklarer han.

Naturens eget genbrugssystem

Denne plastikrevolution gjorde, at Pond allerede i 2015 blev kåret som en af verdens 10 mest lovende innovationer inden for bæredygtige materialer af Launch Nordic, som bl.a. NASA, US Department of State og Nike og USAID står bag. Og to år senere vandt de kompositverdenens internationale konkurrence ‘The Startup Booster’ i Paris og fik en andenplads, og en præmie på knap 1,5 millioner kroner, i verdens største green tech-konkurrence, ‘Postcode Lotteries Green Challenge.

- Da astronauten Catherine Coleman stod i sin Blue Space Shuttle Bomber Jacket, da vi vandt Launch Nordic, og fortalte, at det var sådan nogle som os, de ledte efter, for at opsnappe innovation rundt omkring, så skiftede det for mig. Fra at sidde og udtænke en forretningsmodel, blev det en mission om at løse et problem, husker Thomas Brorsen Pedersen.

Og det problem er kæmpestort. For selv om plastik er billigt, holdbart og nemt at anvende, hvilket gør det til et af det 20. århundredes vigtigste opfindelser, så har nytteværdien mindre et års levetid, mens materialet består i århundreder – hvilket er grunden til, at tonsvis af mikroplast i dag flyder rundt i verdenshavene.

- Plastindustrien har de sidste 20 år sat gang i en masse narrativer omkring, at hvis bare vi recirkulerer den fossile plast, så går det nok alt sammen. Men det gør det ikke. Re- og upcycling er godt til al den plastik, der allerede flyder rundt i havet. Men det løser ikke problemet, for alle plastiktyperne baseret på råolie degenererer en smule hver gang, vi varmer dem op. Og nu kan vi se, at genanvendelse af f.eks. polyester ikke er en mulighed, siger Thomas Brorsen Pedersen, der i stedet mener, vi skal satse på naturens eget genbrugssystem.

- Det materiale, vi har udviklet, består af bestanddele, der gror i naturen og får tilført energi fra solens stråler. Når man smider materialet ud, indgår det derfor i det samme system, som det kommer fra, forklarer han.

Giga perspektiver med Adidas

Potentialet i Ponds grønne plast er efter seks års slid blev opdaget af Adidas, som er et af de første brands i verden, der gør op med det fossile forbrug. For nylig har Pond og Adidas indgået et udviklingssamarbejde med henblik på at skabe et grønt alternativ til det fossile polyester i alle virksomhedens produkter.

- Det har giga perspektiver for vores forretning, selvfølgelig. Men også for forbrugerne. For først når produkterne kommer ud på hylderne, har de et reelt valg, siger Thomas Brorsen Pedersen, der lige nu er i gang med at finde samarbejdspartnere og investorer, der vil være med på rejsen og skalere det her op.

- Det har kostet kræfter at komme hertil. Ikke mindst fordi der generelt set ikke er nok opbakning til virksomheder som os her i Danmark. Vi ansøgte syv gange hos Innovationsfonden og fik afslag, indtil vi vandt de første penge, som vi levede for, i udlandet. Siden 2015 har vi løftet knapt 100 mio. danske kroner gennem præmier, stipendier og partnerskaber – og undervejs har jeg hævet min pension. Nu er vi så langt, at vi kigger efter store investorer, men vi har opgivet at finde dem i Danmark. Og det er da en skam, konstaterer han.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.