Af:
Sanne Opstrup Wedel

Sådan bevarer Norden sit teknologiske forspring med AI

Over halvdelen af nordiske virksomheder og organisationer bruger AI i dag. Men skal vi blive i verdenstoppen kræver det bl.a., at klare strategier og bedre digitale kompetencer finder vej til både virksomheder og uddannelser.

Glad forretningsmand bruger VR-briller af kollega, der arbejder på en digital tablet

Der er en teknologisk revolution i gang; en hurtig og dybtgående forandring af samfundet, der bl.a. sker, fordi kunstig intelligens er i fuld gang med at blive implementeret i vores arbejdsliv.

Indtoget af chatbots og andre generative AI-værktøjer har potentialet til en massiv produktivitetsstigning, der kan styrke innovation, kundeoplevelse og konkurrenceevne hos de nordiske virksomheder og organisationer. Men skal AI være værdiskabende, må virksomhederne arbejde strategisk med de nye værktøjer.

- Selv om to ud af tre nordiske organisationer forventer at bruge mere AI inden for de næste tre år, er det kun 15 pct. af organisationerne, der har formuleret en strategi. Uden en strategi er det svært at sætte en retning, og derfor opfordrer vi til, at virksomheder kobler deres AI-indsats tæt til strategi og mål i virksomheden, da det vil give en meget større effekt, forklarer Bo Wiberg, teamleder ved Dansk Industri.

Bo Wiberg
”Det er afgørende at træne, lære og træne igen, så hele organisationen også bliver fortrolig med AI-teknologien, siger Bo Wiberg, teamleder DI.

Leg med – og lær af AI

Dansk Industri står bag en undersøgelse, der afdækker, at over halvdelen af nordiske organisationer, private som offentlige, bruger AI: I Finland er det 61 pct. af virksomhederne, i Norge er det 52 pct., i Danmark er det 48 pct. og i Sverige 45 pct.

At bruge AI har siden lanceringen af ChatGPT til den brede offentlighed ofte været synonymt med at genere tekst. Men i en længere periode har AI også hjulpet virksomheder med at genere og analysere store datamængder til at understøtte deres beslutningsprocesser, produktion eller udvikling af produkter.

- Der er forskellige tilgange til at bruge AI, og der vil være forskellige svar på, hvordan AI bedst skaber værdi fra organisation til organisation. Men vi hylder en tilgang, hvor virksomhederne begynder med at slippe det løs, så hele organisationen får mulighed for at afprøve det og erfare, hvordan AI-værktøjerne passer til de forskellige opgaver, der er i organisationen, siger Bo Wiberg og tilføjer:

- Men derefter synes vi også, det er vigtigt, at man analyserer, hvor det giver bedst mening at begynde og dernæst udvælger nogle konkrete opgaver, hvor man forventer, at AI kan understøtte kvaliteten af opgaveløsningen. Og så skal man træne, lære og træne igen, så hele organisationen også bliver fortrolig med teknologien, siger han.

Det mest sandsynlige er ikke, at medarbejderne mister deres job til AI, men at de mister deres job til mennesker, der har styr på og benytter AI.

Bo Wiberg, teamleder DI

Barrierer for AI-værdiskabelse

Dog kan det være svært og uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal begynde; især hvis man er en lille eller mellemstor virksomhed, som ikke har uanede hænder eller budget til rådighed til at systematisere AI-indsatsen.

- Der ligger en opgave i at få kortlagt potentialet i ens egen virksomhed, og der har ledelsen et stort ansvar. Mangel på specifikke digitale kompetencer er også ofte en barriere. Det er dog et behov, der var der i forvejen, men som AI nu har forstærket, fortæller Bo Wiberg, der opfordrer til, at virksomhederne satser på et bredt kompetenceløft for at høste det potentiale AI har ift. at optimere produkter og processer.

- Medarbejderne skal ikke kunne programmere. Men de skal kunne kigge lidt ind bag AI-løsningerne og forstå, hvordan de fungerer og kunne forholde sig kritisk til deres styrker og svagheder. For det mest sandsynlige er ikke, at medarbejderne mister deres job til AI, men at de mister deres job til mennesker, der har styr på og benytter AI, siger han.

Perspektiverne er store

Derfor er det også vigtigt at nordiske organisationer ikke hviler på laurbærrene, men udnytter de nye teknologier på en etisk og ansvarlig måde, så Norden kan komme helt op i verdenstoppen.

- Det er dejligt, at vi i Norden længe har ligget i front, når det gælder et digitaliseringsparat erhvervsliv og en lige så offentlig sektor. Men det må ikke blive en sovepude. Vi må hele tiden fortsætte med at være nysgerrige og innovative, dyrke vores styrkepositioner og satse massivt på opkvalificering. Selvfølgelig ude på arbejdspladserne, men også ved at blive endnu bedre til at få digitale kompetencer ind i vores uddannelser f.eks. ved at gøre teknologiforståelse til et obligatorisk fag i folkeskolen, siger Bo Wiberg og tilføjer:

- Vi har i forvejen en stærk tradition for demokrati, fællesskab og tillid i Norden, som rummer potentialet til at styrke datadreven innovation og give gode vilkår for at dele data, der kan understøtte AI, så AI kan skabe værdi og gøre de nordiske samfund bedre.