Der er en teknologisk revolution i gang; en hurtig og dybtgående forandring af samfundet, der bl.a. sker, fordi kunstig intelligens er i fuld gang med at blive implementeret i vores arbejdsliv.
Indtoget af chatbots og andre generative AI-værktøjer har potentialet til en massiv produktivitetsstigning, der kan styrke innovation, kundeoplevelse og konkurrenceevne hos de nordiske virksomheder og organisationer. Men skal AI være værdiskabende, må virksomhederne arbejde strategisk med de nye værktøjer.
- Selv om to ud af tre nordiske organisationer forventer at bruge mere AI inden for de næste tre år, er det kun 15 pct. af organisationerne, der har formuleret en strategi. Uden en strategi er det svært at sætte en retning, og derfor opfordrer vi til, at virksomheder kobler deres AI-indsats tæt til strategi og mål i virksomheden, da det vil give en meget større effekt, forklarer Bo Wiberg, teamleder ved Dansk Industri.

Leg med – og lær af AI
Dansk Industri står bag en undersøgelse, der afdækker, at over halvdelen af nordiske organisationer, private som offentlige, bruger AI: I Finland er det 61 pct. af virksomhederne, i Norge er det 52 pct., i Danmark er det 48 pct. og i Sverige 45 pct.
At bruge AI har siden lanceringen af ChatGPT til den brede offentlighed ofte været synonymt med at genere tekst. Men i en længere periode har AI også hjulpet virksomheder med at genere og analysere store datamængder til at understøtte deres beslutningsprocesser, produktion eller udvikling af produkter.
- Der er forskellige tilgange til at bruge AI, og der vil være forskellige svar på, hvordan AI bedst skaber værdi fra organisation til organisation. Men vi hylder en tilgang, hvor virksomhederne begynder med at slippe det løs, så hele organisationen får mulighed for at afprøve det og erfare, hvordan AI-værktøjerne passer til de forskellige opgaver, der er i organisationen, siger Bo Wiberg og tilføjer:
- Men derefter synes vi også, det er vigtigt, at man analyserer, hvor det giver bedst mening at begynde og dernæst udvælger nogle konkrete opgaver, hvor man forventer, at AI kan understøtte kvaliteten af opgaveløsningen. Og så skal man træne, lære og træne igen, så hele organisationen også bliver fortrolig med teknologien, siger han.
Det mest sandsynlige er ikke, at medarbejderne mister deres job til AI, men at de mister deres job til mennesker, der har styr på og benytter AI.
Barrierer for AI-værdiskabelse
Dog kan det være svært og uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal begynde; især hvis man er en lille eller mellemstor virksomhed, som ikke har uanede hænder eller budget til rådighed til at systematisere AI-indsatsen.
- Der ligger en opgave i at få kortlagt potentialet i ens egen virksomhed, og der har ledelsen et stort ansvar. Mangel på specifikke digitale kompetencer er også ofte en barriere. Det er dog et behov, der var der i forvejen, men som AI nu har forstærket, fortæller Bo Wiberg, der opfordrer til, at virksomhederne satser på et bredt kompetenceløft for at høste det potentiale AI har ift. at optimere produkter og processer.
- Medarbejderne skal ikke kunne programmere. Men de skal kunne kigge lidt ind bag AI-løsningerne og forstå, hvordan de fungerer og kunne forholde sig kritisk til deres styrker og svagheder. For det mest sandsynlige er ikke, at medarbejderne mister deres job til AI, men at de mister deres job til mennesker, der har styr på og benytter AI, siger han.
AI ændrer på organisationernes digitale kompetencebehov
- 35 pct. af de nordiske organisationer har brug for konkrete digitale kompetencer blandt deres medarbejdere – især til at vurdere, hvornår og hvordan man bedst bruger AI.
- Det er især medarbejdere, der kan binde digitale teknologier sammen med nye produkter og forretningskoncepter, men som ikke selv designer, udvikler eller vedligeholder digitale løsninger, som virksomhederne mangler.
- De nordiske organisationer forventer primært at løse deres digitale kompetencebehov via interne træningsprogrammer og uddannelser hos private udbydere. Kun et fåtal på 17 pct. forventer at hyre eller fyre medarbejdere for at styrke det digitale kompetenceniveau i deres organisation.
Perspektiverne er store
Derfor er det også vigtigt at nordiske organisationer ikke hviler på laurbærrene, men udnytter de nye teknologier på en etisk og ansvarlig måde, så Norden kan komme helt op i verdenstoppen.
- Det er dejligt, at vi i Norden længe har ligget i front, når det gælder et digitaliseringsparat erhvervsliv og en lige så offentlig sektor. Men det må ikke blive en sovepude. Vi må hele tiden fortsætte med at være nysgerrige og innovative, dyrke vores styrkepositioner og satse massivt på opkvalificering. Selvfølgelig ude på arbejdspladserne, men også ved at blive endnu bedre til at få digitale kompetencer ind i vores uddannelser f.eks. ved at gøre teknologiforståelse til et obligatorisk fag i folkeskolen, siger Bo Wiberg og tilføjer:
- Vi har i forvejen en stærk tradition for demokrati, fællesskab og tillid i Norden, som rummer potentialet til at styrke datadreven innovation og give gode vilkår for at dele data, der kan understøtte AI, så AI kan skabe værdi og gøre de nordiske samfund bedre.
Sådan arbejder nordiske virksomheder med AI
I en artikelserie belyser vi, hvordan nordiske virksomheder rent faktisk arbejder med AI. Vi deler deres historie og erfaringer, som (forhåbentlig) kan tjene som inspiration for andre virksomheder.
Find artiklerne her:
Biotekvirksomhed på vækstrejse: AI er genial – og nogle gange gal
AI-assistent hjælper medarbejdere døgnet rundt – kloden rundt
A-kasse udnytter samspillet mellem medarbejdere og AI til at nå sine mål
AI sparer tid og beskytter viden på tandhjulseksperten Osvald Jensen
Semler har eksperimenteret sig frem til værdifulde AI-løsninger
Online psykologhus udvikler eget AI-værktøj til mere effektiv behandling
God læselyst!
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]