Satellitter skaber mange nye jobs og virksomheder

En sort kasket med indbygget antenne og ledning til en lille boks, man kan have i lommen. Og så kan blinde via deres smartphone lade sig føre sikkert rundt på fortove og i fodgængerovergange af en stemme. Som når gps-stemmen guider en i bilen, bare langt mere præcist, detaljeret og på nøje skræddersyede ruter.

Kasketten står i forbindelse med mellem 15 og 25 satellitter over den blinde, og det hele styres af start-up-virksomheden NaviBlind, der holder til på et kvistværelse i et parcelhus i Rødovre. Effekten er livsforandrende, ifølge administrerende direktør Jonathan Sonne Andersen.

- Første gang de blinde prøver det, er de lidt tøvende over for, om de bare kan stole på en stemme fra en telefon, og om GPS'en nu er nøjagtig nok. Men når de bliver guidet helt sikkert fra A til B og lige til døren, siger de wow! Det åbner for en ny verden, hvor de mere spontant kan gå en tur for at besøge nogen – noget, som seende tager som givet, siger Jonathan Sonne Andersen.

Han forklarer, hvordan blinde normalt får en såkaldt mobility instruktør til først at ledsage dem på ruter. Her gennemgår de forhindringer og farlige steder som lyskryds, og hvordan de skal bevæge sig sikkert. Bagefter skal den blinde selv huske ruterne.

NaviBlind udnytter derimod adgangen til et stadig stigende antal satellitter, som sendes i omløb. Mængden af data er enorm og åbner for at udvikle nye, disruptive teknologier. Jonathan Sonne Andersen er ikke i tvivl om, at han og makkeren Per Friis sidder på en guldgrube.

- Der findes ingen lignende produkter, ingen andre kan navigere folk på egen hånd. Vi er de første i verden, world leading, siger han og tilføjer, at NaviBlind har søgt patent på softwaren.

Den europæiske rumorganisation booster virksomheder

NaviBlind har fået 50.000 euro – ca. 375.000 kroner – i støtte fra ESA BIC, som er en slags talentfabrik for rumiværksættere. Den europæiske rumorganisation European Space Agency har skabt 22 såkaldte inkubatorer i europæiske lande, hvor de med teknologisk og forretningsmæssig rådgivning hjælper startups og eksisterende virksomheder til at blive kommercielt bæredygtige.

Rummet tiltrækker mange startups, forklarer sekretariatschef Sune Nordentoft Lauritsen.

- Der er sket et paradigmeskifte, hvor rummet er blevet en platformsteknologi. I løbet af det sidste årti har vi set en eksplosion af location based services, der udnytter GPS-satellitter inden for en række forskellige sektorer. Og nu bliver der investeret massivt i opbygning af satellitsystemer inden for overvågning af jordoverfladen. Visionen her er, at vi til enhver tid kan få data i real-tid om ethvert sted på Jorden. Vi kan med andre ord skabe en komplet digitaliseret jordklode, en digital tvilling. Mange apps, som vi endnu ikke kan forudsige, kan bygges ud fra den nye infrastruktur, siger Sune Nordentoft Lauritsen.

Han forklarer, at også mindre investorer som business angels og venturekapitalister i dag skyder penge i rumbaserede startups. Business angels er typisk erfarne iværksættere, der går ind i startups med startkapital og viden som rådgivere eller bestyrelsesmedlemmer, lidt som folkene i tv-programmet Løvernes Hule. Venturekapitalister investerer typisk lidt senere, og det er ofte større summer i form af forvaltede midler, som de forventer et hurtigere afkast på.

- Området er blevet tilgængeligt for mere traditionelle business cases. Tidligere krævede det meget store investeringer, og man skulle vente 10-15 år på afkast.

Sune Nordentoft Lauritsen sætter tal på. I løbet af de sidste ti år er investeringer i rumbaserede startups tidoblet, og investorer skyder nu hvert år mere end 150 milliarder kroner i nye space-virksomheder på globalt plan.

Rummet tiltrækker mange startups, forklarer sekretariatschef Sune Nordentoft Lauritsen.

- Der er sket et paradigmeskifte, hvor rummet er blevet en platformsteknologi. I løbet af det sidste årti har vi set en eksplosion af location based services, der udnytter GPS-satellitter inden for en række forskellige sektorer. Og nu bliver der investeret massivt i opbygning af satellitsystemer inden for overvågning af jordoverfladen. Visionen her er, at vi til enhver tid kan få data i real-tid om ethvert sted på Jorden. Vi kan med andre ord skabe en komplet digitaliseret jordklode, en digital tvilling. Mange apps, som vi endnu ikke kan forudsige, kan bygges ud fra den nye infrastruktur, siger Sune Nordentoft Lauritsen.

Han forklarer, at også mindre investorer som business angels og venturekapitalister i dag skyder penge i rumbaserede startups. Business angels er typisk erfarne iværksættere, der går ind i startups med startkapital og viden som rådgivere eller bestyrelsesmedlemmer, lidt som folkene i tv-programmet Løvernes Hule. Venturekapitalister investerer typisk lidt senere, og det er ofte større summer i form af forvaltede midler, som de forventer et hurtigere afkast på.

- Området er blevet tilgængeligt for mere traditionelle business cases. Tidligere krævede det meget store investeringer, og man skulle vente 10-15 år på afkast.

Sune Nordentoft Lauritsen sætter tal på. I løbet af de sidste ti år er investeringer i rumbaserede startups tidoblet, og investorer skyder nu hvert år mere end 150 milliarder kroner i nye space-virksomheder på globalt plan.

Danmark kan være med forrest

Herhjemme ser Sune Nordentoft Lauritsen store muligheder i brancher, hvor Danmark i forvejen er stærk, f.eks. den maritime, landbruget, finans, robotter og digitale tjenester generelt.

Han nævner eksempler på, hvordan startups udnytter de præcise data fra satellitterne.

- Vi vil fremover se robotter, der sendes ud og feje fortove og pladser eller fjerne cigaretskod og tyggegummi. Inden for det maritime område støtter vi virksomheden Sternula, der etablerer satellitkonstellationer til den maritime sektor. På den måde kan skibene bruge Internet of Things-forbindelser (IoT) som på land, og de kan sejle sikkert i isfyldt farvand, siger han.

IoT i private hjem er f.eks. køleskabe og smart-tv, der er forbundet via 3G-netværket, men i industrien er det ofte måle-enheder, der sender data.

Sternula bygger tjenester på en videreudvikling af det gamle AIS-system - Automatic Identifikation System - som findes på selv små skibe. Dermed får coastere leveret satellitdata om, hvor isen er, og andre meteorologiske data, som kun store rederier ellers har råd til.

Udfordringen er ikke længere at bygge og sende satellitter ud i rummet. Det har den verdensførende danske rumfartsvirksomhed GomSpace været med til at revolutionere med sine nanosatellitter, der kan være på størrelse med skoæsker. I de næste ti år opsendes der tusindvis af satellitter. I stedet er udfordringen at se potentialet.

- Danske virksomheder skal indse, at rummet er en disruptiv platformsteknologi ligesom internettet. De har ikke hidtil tænkt det som en del af deres værdiudvikling, men satellitdata giver meget store muligheder for at skabe kommerciel værdi. Virksomhederne skal kigge ud i rummet, siger Sune Nordentoft Lauritsen.

Fra loddebord og kasketsyerske til milliardforretning

I Rødovre er Jonathan Sonne Andersen og Per Friis i gang med at udvikle deres nystartede firma.  Det har i dag adresse i Per Friis’ parcelhus, hvor et kvistværelse udgør den beskedne ramme. Her står tændte computerskærme, og på et lille bord ligger printplader til ti små bokse, som Per Friis er i gang med at lodde.

De to grundlæggere har hyret to studentermedhjælpere til at indkode ruter for de blinde, der køber abonnement med op til 30 ruter om året for 15.000 kroner. Og en ældre dame, Ruth, syr antenner ind i de sorte kasketter.

Det lyder ikke umiddelbart som en virksomhed med globalt potentiale, men stifterne er fulde af forventninger. Den første måned solgte de otte abonnementer, og mulighederne overgår evnerne til at levere i det nuværende setup.

- Der er en million blinde i Europa, og vi regner med, at over halvdelen kan bruge vores system. Gang det med 15.000 kroner for et abonnement, siger Jonathan Sonne Andersen.

NaviBlind har forbindelse til satellitter fra fire systemer – det europæiske Galileo, det amerikanske GPS-system, det kinesiske Beidu og det russiske Glonass. Samtidig tager softwaren højde for forsinkelser i signalerne. Det sker via data fra 47 master, som udbydere har placeret rundt om i Danmark. Masterne korrigerer over for forsinkelserne. I alle andre europæiske lande findes tilsvarende master.

- Vores chip kan angive en position med få centimeters nøjagtighed, siger Per Friis, der er NaviBlinds tekniske direktør og har udviklet soft- og hardware.

ESA’s satellitdata driver udviklingen

Hos DTU Space sætter direktør Henning Skriver de danske startups og etablerede rumvirksomheder som Terma og GomSpace i en større sammenhæng. Instituttet har bl.a. udviklet udstyr og kameraer til køretøjer på Mars og til satellitter, der overvåger jorden.

Den europæiske rumorganisation ESA er ifølge Henning Skriver den afgørende drivkraft for danske virksomheder. Terma og GomSpace er afhængige af at kunne udvikle udstyr til ESA’s missioner. Udstyr, som de bagefter kan kommercialisere og sælge til virksomheder, der ønsker deres egne satellitter. Men mulighederne er også store for en anden slags virksomheder.

- Der er to slags rumvirksomheder. De få, der som Terma og GomSpace sender ting ud i rummet, og så de, der lever af at anvende satellitdata. De første bygger højteknologiske ting i laboratorier, og de andre består af dygtige mennesker med computere, der udnytter satellitdata, som ofte er gratis. Det er i denne anden gruppe, at der også er meget store muligheder for vækst, siger Henning Skriver.

EU forventer ifølge Skriver, at antallet af rumrelaterede jobs vokser fra 230.000 til 400.000 i 2025. Det kunne betyde 3-4.000 nye jobs i danske virksomheder. Grundlaget er en beslutning, som EU og ESA traf for over 20 år siden. Den gang skabte EU og ESA Copernicus-systemet, som giver adgang til data fra ESA’s satellitter.

- Det har ændret anvendelsesområdet voldsomt, at EU og ESA sikrer, at både myndigheder og virksomheder har adgang til data i mange år fremover.

Kunstig intelligens skal gøre det nemmere at lave ruter

Hos NaviBlind fortæller Jonathan Sonne Andersen, at deres største arbejde har ligget i at udvikle softwaren. To et halvt år tog det Per Friis at udvikle softwaren, der bearbejder signalerne fra satellitterne, mens hardwaren var mere ligetil.

Allerede nu arbejder de på at forbedre produktet og processerne bag. Ruterne, som den blinde bestiller og får sendt som en slags virtuelle ledelinjer, er arbejdskrævende. Det tager en time at lave en rute, så den blinde kan få beskeder i ørerne, når han bevæger sig rundt i nærområdet.

Processen vil de gerne optimere. Studentermedhjælperne laver ruterne ud fra avancerede satellitfotos, hvor de kan se lokaliteter fra flere vinkler.

- Vi regner med at kunne forbedre processen med kunstig intelligens og gøre den nemmere, afslutter Jonathan Sonne Andersen.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.