Strategernes ugerapport: Om rentestigninger, EU's olieembargo og amerikansk økonomi

Opdatering fra Nordeas strateger (uge 22).

I ugens løb oplevede vi mere moderate udsving sammenlignet med tidligere, men investorerne synes fortsat ikke at være enige om, hvilken historie de vil fortælle om fremtiden. Renterne derimod fortæller en historie om fortsat stålfaste centralbanker og de amerikanske sikre renter steg på centralbankchefer, der synes nærmest enstemmigt havde en agenda om at få renterne tilbage på niveauet fra tidligere i maj. Der gik i hvert fald ikke længe før medlemmerne af rentekomiteen i USA, som perler på en snor, talte renterne op igen. Olieprisen synes at danse lidt på stedet på udmeldinger om enighed blandt EU-landene, om at man er klar til at foretage et russisk olieembargo, og lod sig ikke overbevise om et tilstrækkeligt stigende olieudbud fra de olieproducerende lande OPEC. Efter snak om at Russerne måske stod til at blive udelukket af den fine klub grundet sanktioner, så andre lande ville få mulighed for at løfte produktionen yderligere, så materialiserede det sig ikke.

Yderligere rentestigninger er ikke en katastrofe

Vi vurderer fortsat, at de stigende renter er bag hovedparten af de aktiekursfald, vi har set i år. Ser man på prisfastsættelsen af aktier, så er indtjeningsrenten (det omvendte af P/E) steget omtrent det samme som obligationsrenten i løbet af året. Den mere attraktive prisfastsættelse af aktier, og for den sags skyld obligationer, er kommet på forventet efterbevilling. Det vil sige, at centralbankerne i praksis blot er begyndt på de forventede pengepolitiske stramninger, som har fået renterne til at stige tidligere på året. Den gode nyhed er, at renterne nu i princippet kan stige mellem en halv og en hel procent og vi vil som investorer fortsat opleve et positivt afkast, selvom der er forskelle på de enkelte obligationsklasser - alt andet lige.

EU vedtager olieembargo

Det er endelig lykkedes EU-landene at blive enige om en pakke om at reducere olieimporten fra Rusland til 10% ved udgangen af året fra omkring 27% i starten af året. Årsagen til at dette ikke er en komplet embargo skyldes fx Ungarn, som fortsat ønsker at modtage olie via rørledninger fremadrettet. Der har i løbet af ugen været tale om, at lande som Saudi Arabien, bl.a. ved tiltagende pres fra USA, kan øge produktionen betragteligt. Det vil dog ikke være nok til at gøre op for den manglende olie fra Rusland. Ikke mindst i forhold til forarbejdet olie, hvor raffinaderikapacitet fortsat er en mangelvare, hvorfor man også har oplevet at fx benzinpriserne er steget kraftigt. Forvent derfor at det stramme oliemarked vil holde olieprisen høj på kort sigt.

En amerikansk økonomi der i hvert fald i ikke er i recession

Det amerikanske arbejdsmarked fortsætter i ufortrødent højt tempo, med en arbejdsmarkedsrapport i fredags, som slog analytikernes allerede høje forventninger. Der blev samlet skabt 390.000 nye jobs i maj måned og med en opjustering af sidste måneds tal, synes der ikke er kunne slås tvivl om et fortsat stærkt arbejdsmarked. Ligesom tallene for erhvervstilliden i USA er langt fra niveauer vi normalt forbinder med tilbagegang. Det er dermed fortsat grundlaget for fortsatte rentestigninger fra den amerikanske centralbank Fed, som både oplever en fortsat høj inflation og et stærkt arbejdsmarked. Og der er dermed fuld plade på deres pengepolitiske målsætning. Det synes medmedlemmer af centralbankens rentekomité også entydigt at understrege i ugens løb, anført af Fed chef Christopher Waller i starten af ugen, og dette syntes at være startskuddet på rentebevægelsen tilbage op.

Hvor den amerikanske økonomi ikke viser tegn på recession på nuværende tidspunkt, så signalerer mange indikatorer fortsat tilbagegang i Kina. Tallene for aktiviteten i både fremstillings- og servicesektoren viste dog en pæn fremgang, trods stadig lave niveauer, og det skal ses som et tegn på, at dele af Covid restriktionerne lempes i visse områder fx Shanghai. Vækstmålsætningen i Kina på 5,5% i år er meget udfordret. Og nøglen til udviklingen fremadrettet er dels hvorvidt man går væk fra nultolerancepolitikken, men også hvor hårdnakket man vil gå efter at ramme vækstmålsætningen i form af stimulative økonomiske tiltag.