Den lille idé kunne lige så godt være faldet til jorden. Ideen om at AI kunne blive et vigtigt hjælpemiddel i hverdagen, når lægerne på kræftafdelingen på Sygehus Lillebælt forsøger at strålebehandle patienter med prostatakræft så effektivt som muligt.
Men det gjorde den ikke. For ét projekt ad gangen, én erfaring ad gangen er hospitalsfysikere og læger lige så stille blevet klogere på, hvordan AI kan hjælpe i dagligdagen på samme måde som en kollega, der ikke blot er dygtig, men også arbejder lynhurtigt og ens fra gang til gang.
- Jeg er glad for at se, hvordan det her spreder sig som ringe i vandet. For det var jo ikke til at vide, om nogen ville arbejde med det og kunne se en mening med det. Men det var der. For nu sprudler det med tilsvarende løsninger rundt omkring, fortæller Lars Henrik Jensen.
Kortere planlægningstid
Han er cheflæge på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, som er en del af Sygehus Lillebælt, der har matrikler i Vejle, Kolding og Middelfart. På afdelingen varetager 250 fuldtidsansatte den specialiserede kræftbehandling, som har med kemoterapi, stråler eller lindrende behandling at gøre.
En stor del af patienterne på afdelingen har prostatakræft, og derfor var det naturligt at begynde at udforske, om AI kunne være en hjælp, når der til daglig laves såkaldte stråleplaner, efter at lægerne i samråd med den enkelte patient har fundet frem til, at stråleterapi er den bedste behandlingsmulighed.
- At lave stråleplaner er en meget teknisk og langsommelig proces, som kan tage 5-10 dage for en enkelt patient. Derfor er der et potentiale i at finde ud af, om AI hjælpe os i vores arbejdsgange, så vi f.eks. kan forkorte planlægningstiden. Selv få dage vil forøge patienternes chance for at overleve, siger Lars Henrik Jensen.
Forbedring af behandling
Processen er arbejdskrævende, fordi den indeholder mange trin og meget manuelt arbejde: Når det er bestemt, at stråler er den bedste behandling, bliver patienten scannet på det område af kroppen, der skal stråles. Dernæst indtegner en læge fysisk de områder på scanningsbillederne, der skal have stråler og lige så vigtigt de områder, der ikke skal have stråler. Dernæst laver en hospitalsfysiker en plan over, hvordan strålefelterne skal ligge, så de rigtige områder i kroppen bliver ramt. Og endelig konfererer fysikeren og den ansvarlige læge om, om planen er optimal ift. krav, effekt og sikkerhed for patienten.
- Det tager lang tid at lave alle indtegningerne i hånden, men nu kan AI lave et udkast til os, så lægen får serveret et forslag, som han kan rette til frem for at skulle tegne hver plan fra bunden. Det sparer tid, som f.eks. kan bruges på at få talt ekstra grundigt med patienterne ud fra deres særlige situation; er de unge eller gamle, har de andre sygdomme etc.? Det forbedrer kvaliteten af behandlingen for den enkelte patient, og lægerne bruger deres kompetencer dér, hvor de kan gøre den største forskel, forklarer Lars Henrik Jensen.
Udover at spare tid er det afdelingens erfaring, at selv meget erfarne læger tegner temmelig forskelligt på billederne. Og her kan AI også hjælpe.
- Ved at få AI-modeller til at komme med forslag til indtegning, udlignes den menneskevariation, der er. Indtegningerne bliver simpelthen meget mere ensartede, og det øger patientsikkerheden, siger Lars Henrik Jensen.
Ved at få AI-modeller til at komme med forslag til indtegning, udlignes den menneskevariation, der er. Indtegningerne bliver simpelthen meget mere ensartede, og det øger patientsikkerheden.
Større viden om senfølger
Ensartetheden gør desuden, at sygehuset over tid kan følge op på, hvilke bivirkninger strålebehandlingen giver.
- I dag lever flere kræftpatienter heldigvis længere med deres sygdom, men det betyder også, at vi skal passe endnu mere på, at behandlingen ikke skader for meget. Derfor har vi et tiltagende fokus på senfølger, som opstår ved, at der er givet strålebehandling til organer, man skulle have sparet for stråler. Ved at give nuværende patienter en mere ensartet behandling har vi mulighed for at gøre senfølgerne op og tilrette fremtidig behandling ud fra vores erfaringer, siger Lars Henrik Jensen.
Han forestiller sig også andre scenarier i fremtiden, hvor AI kan være en hjælp: Mange patienter har lange journaler fra mange sygehuse og flere afdelinger med mange års blodprøver og billeder. Her vil AI-sprogmodeller kunne hjælpe med at overskue patientens samlede datamateriale og gøre det muligt for lægen at spørge til patientens journal og f.eks. få hurtigt få at vide, hvordan det står til med hjertet.
- Det vil være en tryghed for patienten, at der er en læge, som har kigget på journalen, men også har fået teknisk hjælp, for efterhånden drukner vi i data, konstaterer Lars Henrik Jensen.
Godt rustet til fremtiden
Et andet fremtidsscenarie er rumaflytning, hvor AI vil kunne optage lægens samtale med patienten, skrive det til en tekst og derudfra lave både et præcist notat til journalen og et patientvenligt referat. Efter en sådan samtale vil en digital assistent desuden gøre opmærksom på, at man med tilsvarende patienter plejer at bestille en scanning om tre måneder og spørge, om det også skal ske her?
- Det vil hjælpe os til at give den bedst mulige behandling, fordi vi undgår de forglemmelser og fejl, der kan snige sig ind, fordi der er grænser for, hvor meget et menneske kan huske, siger Lars Henrik Jensen og tilføjer:
- Min filosofi er, at de perfekte AI-løsninger ikke findes endnu, men at AI er noget, vi skal beskæftige os med for at lære mulighederne at kende, så vi er godt rustede til at møde fremtiden. Både ift. de tiltag, vi selv udvikler på området og ift. hele den tsunami af koncepter og løsninger, som andre vil sælge til os fremover, siger han.
Derfor er han også glad for, at hospitalsfysikerne på afdelingen har været frontløbere for at udforske mulighederne for at bruge AI som hjælp i strålebehandlingen. De er uddannet til at håndtere store mængder data og deres it-kompetencer er på et meget højt niveau. Det har banet vejen for, at modellen, hvor lægen får et udkast til indtegning af stråling, nu bruges på afdelingen, og for at mange flere bliver inspirerede til at se AI som en brugbar metode i hverdagen.
- Jeg kan ane omridset af, at det nu ikke længere er små isolerede projekter, men anbefalinger der går på tværs af sygehuset, så de samme modeller f.eks. også bruges på hoved-halskræft. Og så begynder det pludselig at så stærkt på den gode måde. For så er AI noget, der kan skabe luft til det, vi antager for at være vores egentlige arbejde; nemlig at skabe værdi for patienterne, siger Lars Henrik Jensen.
Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
