Inden en vindmølle står på det åbne hav eller snurrer på en bakketop og leverer strøm til vores stikkontakter, har tusindvis af leverandører leveret stumper til de moderne møller.
Derfor arbejder Vestas målrettet med at tage virksomhedens leverandører med på den rejse, som har sikret Vestas førstepladsen som det mest bæredygtige selskab i verden. Det sker i den opgørelse, som analysehuset Corporate Knights hvert år laver blandt knapt 7.000 virksomheder med over en milliard i omsætning.
Essentiel leverandørkæde
I begrundelsen for, hvorfor Vestas er hoppet fra en 21. plads sidste år til en førsteplads i år, fremhæver analysehuset bl.a. Vestas’ bæredygtighedsstrategi fra 2020. Den har bl.a. et mål om at reducere udledningen af CO2 fra selskabets egne aktiviteter med 100 pct. i 2030. Og at reducere CO2-udledningen fra selskabets værdikæde med 45 pct. pr. produceret megawatttime – også i 2030. Samt at producere 100 pct. genanvendelige vindmøller uden overskydende affald noget sted i værdikæden i 2040.
- Hele vores leverandørkæde er lang og vigtig. Ikke blot for at kunne producere verdens bedste vindmøller men også for at kunne nå vores bæredygtighedsmål, forklarer Lisa Ekstrand, direktør for bæredygtighed hos Vestas.
Nye krav til strategiske leverandører
99 pct. af Vestas’ totale CO2-aftryk stammer nemlig fra selskabets forsyningskæde. Derfor har Vestas analyseret hele kæden for til fulde at forstå og finde de vigtigste områder, hvor de kan sætte ind for at sænke klimaaftrykket. Her er især klimabelastningen fra stålproduktion helt afgørende, eftersom stål er et af de vigtigste råmaterialer til at bygge en vindmølle med og samtidig meget CO2-tungt at producere. For hvert ton stål produceret bliver der udledt næsten to tons CO2, og i alt står stålproduktion for 7-9 procent af alle udledningerne fra afbrændingen af fossile brændstoffer i verden.
Derfor har Vestas stillet en række skarpe krav til 50 af sine leverandører. De skal f.eks. rapportere på CO2-udledningen på deres egne produkter og forpligte sig til at benytte grøn strøm senest i 2030.
- 50 leverandører lyder måske ikke af meget, men de repræsenterer 50 pct. af vores udgifter. Så ved at tage fat i netop disse 50 strategiske leverandører og kommunikere vores forventninger til dem, kan vi begynde at rykke på klimaaftrykket fra vores forsyningskæde, siger Lisa Ekstrand, der glæder sig over, at initiativet er blevet vel modtaget hos leverandørerne.
- Når vi tager løfterne fra vores egen strategi og beder vores leverandører om at gøre det samme, som vi har forpligtet os til, så er det klart, at udgangspunktet for dem er forskelligt. Mange er meget modne, mens andre kun lige er gået i gang med at rapportere valide data på bæredygtighedsindsatsen. Men alle har været meget positive.
Indtil nu har leverandørerne underskrevet et såkaldt ’commitment letter’, hvor de forpligter sig til at arbejde frem mod at overholde de krav, som Vestas stiller til dem. Og undervejs kan de få hjælp og vejledning hos Vestas.
- I år skal de bl.a. sætte reduktionsmål for dem selv, og hvis det er en udfordring, hjælper vi dem gerne med råd og vejledning på rejsen, siger Lisa Ekstrand.
Genanvendelige møller
Når leverandørkæden nedbringer sit CO-aftryk, hjælper det desuden Vestas til at nå et andet af sine strategiske mål om at sikre fuldt genanvendelige vindmøller i 2040 – det vil sige 100 pct. genanvendelige vindmøller uden overskydende affald noget sted i værdikæden.
- Vi er stadig tidligt i strategien, men det gælder om at komme med på vognen fra begyndelsen, når det handler om genanvendelse, for det bliver et afgørende konkurrenceparameter i fremtiden, siger Lisa Ekstrand.
Derfor arbejder Vestas allerede nu med at minimere sit aftryk i det globale affaldsproblem, som er kæmpestort. Vindmøllegiganten har bl.a. skruet op for genanvendelsesgraden for rotoren, som vingerne på en vindmølle er en del af.
- I dag kan 85-90 pct. af en vindmølle genanvendes. Men vingerne er stadig en udfordring, når det kommer til genanvendelse, og en del udtjente vinger havner i dag på en losseplads. Derfor er det vores mål, at genanvendelsesgraden for rotoren er 100 pct. i 2030. I dag er den på ca. 42 pct., forklarer Lisa Ekstrand og tilføjer:
- Forhåbentligt gør vores ambitioner os mere attraktive for vores kunder. Og så er der også en del lovgivning på vej, som vi skal være klar til at imødekomme. Frankrig indfører en genanvendelseslovgivning, og i Holland barsler de med at introducere et materialepas i havvind-udbud. Men først og fremmest gør vi det, fordi vi gerne vil tage et ansvar for klodens udvikling.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
