Dansk startup lader bakterier omdanne CO2 til kemikalier

Den danske startup-virksomhed SecondCircle spiller en nøglerolle for en kommende bioteknologi, der lader bakterier spise CO₂ og omdanne det til brugbare kemikalier. Virksomhedens patenterede bakteriestammer udgør nemlig hjertet i en satsning fra EU, der støtter udviklingen af metoden med 320 millioner kroner. Af dem har SecondCircle og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som virksomheden er udsprunget af, fået langt det største bidrag.

- Det er vores bakterier, der udgør kernen i hele teknologien. Vi samarbejder så med en række partnere om at udvikle det tekniske setup og en bred vifte af produkter, som vi skal fremstille og sælge, siger Torbjørn Ølshøj Jensen, CEO i SecondCircle.

Metoden bryder med den traditionelle metode, hvor man kemisk fjerner CO₂ fra udledninger og lagrer den i undergrunden. For den nye metode udnytter CO₂ som en ressource.

- Vi genbruger CO₂. Vi lader bakterierne omdanne den til kemikalier, der er byggestenene til produkter som bl.a. maling, lim, plastik, tekstiler, siger Torbjørn Ølshøj Jensen.

Investor skyder knap ni millioner kroner i virksomheden

Second Circle ejes af DTU-forskerne Torben Ølshøj Jensen, Alex Rasmussen, Stephanie Redl og den tyske kapitalfond Atlantic Labs, der i juli har skudt 1,2 millioner euro eller knap 9 millioner kroner ind.

Virksomheden er netop flyttet fra laboratorier på forskningscentret DTU Biosustain, som støttes af Novo Nordisk Fonden, til en hub i Søborg, hvor firmaer som kommercialiserer grøn teknologi, er samlet.

I Søborg opbygger SecondCircle et laboratorium, ligesom virksomheden i små anlæg vil afprøve bakteriernes evne til at omdanne CO₂ ud fra forskellige udledningsgasser.

- Vi vil samarbejde med udledere, så vi kan tage prøver af deres gasser og optimere bakterierne til effektivt at omdanne CO₂’en. Gasserne rummer urenheder, men bakterierne er forbavsende tolerante. Vi har tidligere afprøvet tjæreholdige udledninger, og det klarede bakterierne, selv om væsken, de producerede, blev helt mørk, siger Torbjørn Ølshøj Jensen, der vil have flere projekter med udledere i det kommende år.

Han forklarer, at SecondCircle især ser muligheder for at udnytte CO₂ fra fødevare- og kemivirksomheder, glasproducenter, biogasanlæg og affaldsvarmeværker, men der er mange flere.

Ufarlige bakterier fra livets opståen

Bakterierne er i familie med Clostridia-bakterier, som skaber problemer for patienter på hospitaler. Men SecondCircles bakterier er ufarlige, fordi de lever i en temperatur på 60 grader. Den varme tåler Clostridia-bakterier ikke, så der er ikke risiko for, at de blander sig.

- Det er helt ufarligt. Hvis bakterier slipper ud af et anlæg, dør de med det samme. De hverken tåler temperaturen eller ilten i vores atmosfære.

Bakterierne har forskerne modificeret og optimeret i mere end ti år for at gøre dem mere effektive til at spise CO₂. De har mange ligheder med de bakterier, som fandtes, da livet opstod på jorden for over tre en halv milliard år siden.

- Dengang bestod atmosfæren af ren CO₂, som var den eneste madkilde. Bakterierne levede af CO₂, siger Torbjørn Ølshøj Jensen.

Bakterierne udskiller acetat, også kaldet eddikesyre. Det bruges allerede som basis-kemikalie i en række andre produkter, som har kommercielle muligheder.

- Her trækker vi på partnere fra både ny og eksisterende industri, som har erfaring med at udvikle produkter fra acetat. Dermed får vi to ting, som giver teknologien værdi. Vi fikserer CO₂, og så kan vi sælge produkterne, som kommer ud af det. Produkter som i dag produceres fra fossile ressourcer. Og vi er klar til at dele profitten med udlederne, som dermed får nedbragt prisen for at fjerne CO₂.

Bakterier udgør kernen i demonstrationsprojekt

Det store gennembrud fik SecondCircles teknologi, da EU i 2020 bevilgede 320 millioner kroner til projektet Pyro CO₂, der løber fra 2021 til 2026. Her skal over 20 partnere fra 11 lande bl.a. bygge et demonstrationsanlæg i den sydnorske industripark Herøya.

Anlægget skal kunne fjerne omkring 10.000 tons CO₂ per år eller cirka udledningen fra 2.200 benzin- eller dieselbiler. Ifølge Torbjørn Ølshøj Jensen svarer det til udledningen fra et mellemstort biogasanlæg.

SecondCircle og DTU’s fremtrædende rolle fremgår af fordelingen af støttebeløbene. DTU har nemlig som modtager fået tildelt 76 millioner kroner eller mere end fire gange så meget som modtagerne af de største andre beløb. Heraf går en del af pengene videre til SecondCircle.

- Den største del af projektet er bygget op omkring vores proces, og de andre partnere arbejder på at skalere faciliteterne op og bl.a. bygge i stål, siger Torbjørn Ølshøj Jensen.

Han forklarer, at de vil have mulighed for at afprøve bakterierne på forskellige udledninger fra industriparkens mange typer af virksomheder. En del af partnerne skal bruge anlægget til at udvikle kommercielle produkter ved hjælp af SecondCircles bakterier.

Selve reaktoren, hvor bakterierne lever, bliver en høj, relativ tynd beholder på 10-20 meter, der kan rumme 150 kubikmeter væske med bakterier. De får tilført CO₂ nedefra, hvor trykket er højest, og i løbet af nogle timer vil bakterierne have spist og omdannet 80-90 procent af CO₂’en til acetat. Den skal så filtreres ud af væsken.

Bakterierne skal desuden have tilført energi i form af brint for at virke, og brinten skal fremstilles ved hjælp af grøn strøm fra vindmøller eller solceller.

Torbjørn Ølshøj Jensen mener, at bakterier og biologisk fangst af CO₂ rummer en særlig fordel i forhold til kemisk fangst af CO₂.

- I kemisk fangst gør urenheder i udledningsgassen løbende den kemiske proces mindre effektiv, fordi urenhederne ophobes og forstyrrer processen. Men bakterier udvikler sig og tilpasser sig, fordi de bakterier, der bedst tåler den bestemt urenhed, overlever og formerer sig. Dermed bliver den biologiske proces med tiden mere effektiv. Vi vil tilbyde anlæg med bakterier, der passer præcist til den enkelte type udledningsgas.

Ekspert i CO2-fangst: Bakterierne kan supplere

Bakterierne udgør et supplement til andre metoder, mener professor Erling H. Stenby, der har beskæftiget sig med fangst og lagring af CO₂ i 20 år.

- Det løser ikke hele CO₂-problemet, men det er en god idé at bruge CO₂’en til noget. Der er dog så meget CO₂ i verden, at det langt overstiger de behov, der er for byggematerialer, plastik eller brændstoffer til fly og skibe, siger Erling Stenby, der er leder af DTU Kemi og tillige næstformand i INNO-CCUS.

INNO-CCUS er et partnerskab, som med 200 millioner kroner i ryggen fra Innovationsfonden skal udvikle metoder inden for CCUS – Carbon Capture, Utilisation and Storage (kulstof, fangst, udnyttelse og lagring). De 54 partnere består af private og offentlige virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner. SecondCircle har ikke ansøgt om støtte fra INNO-CCUS, men i givet fald vil teknologien høre under U’et - Utilisation.

Erling Stenby mener, at kemisk fangst og lagring er mere udviklet end den biologiske.

- Det er kendte teknologier, som vi er fortrolige med, og som vi ret let kan skalere op, når vi får styr på de økonomiske og miljømæssige forhold, siger Erling Stenby og henviser til demonstrationsprojekter i Nordsøen. Dem har Nordea Invest Magasinet beskrevet i artiklen Nordsøen bliver Europas CO₂-lager.

Professoren forklarer, at SecondCircles biologiske metode er på et tidligere stadie.

- Der er typisk ting, der driller, når man skalerer op fra laboratoriet til pilot- og demonstrationsanlæg, men vi har en stærk tradition i Danmark for at kontrollere biologiske processer. Den biologiske fangst af CO₂ har et fint potentiale for at blive til en bæredygtig forretning. Ikke mindst fordi der er stor efterspørgsel på grønne kemikalier.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.