Af:
Sanne Opstrup Wedel

Data, data, data: Ny supercomputer sikrer dansk førertrøje i AI-kapløbet

En af verdens største computere står i Danmark, og den kan bruges af alle, der bruger kunstig intelligens til at gøre noget godt for verden. Det muliggør kvantespring for blandt andet forskning, energi og medicinudvikling.

Gefion supercomputer

Der var en gang, hvor en enkelt computer fyldte en hel gymnastiksal og alligevel kun kunne lave helt simple beregninger. Et årti eller to senere gik de fleste af os rundt med computerkraft i lommen, der kunne sende folk til månen – således er der 75.000 gange mere regnekraft i en iPhone 13 end i Apollo 13. Og nu har Danmark fået en ny supercomputer, Gefion, som skal hjælpe danske virksomheder med at høste hidtil usete muligheder inden for kunstig intelligens.

- Det, vi bruger computere til, er fundamentalt forandret de senere år, hvor kunstig intelligens er med i næsten alt, hvad vi foretager os. For at dansk industri og forskning forbliver konkurrencedygtig på globalt niveau, kræver det ny teknologi, der kan analysere og finde løsninger i enorme datamængder. Dét har vi fået i supercomputeren Gefion, forklarer Nadia Carlsten.

Nadia Carlsten
”Mange forskellige sektorer kan få stor værdi ud af at bruge Gefion. Vi kræver kun, at det, de laver, er godt for AI,” siger CEO Nadia Carlsten.

Hun er CEO i Dansk Center for AI-Innovation (DCAI), der blev stiftet sidste år med det formål at eje og drive supercomputeren Gefion. Den blev lanceret i oktober 2024 med det formål at give Danmark AI-evner i stor skala og er et resultat af et samarbejde mellem de to investorer Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond og så den amerikanske virksomhed Nvidia, der er strategisk partner i projektet.

Computeren befinder sig fysisk på dansk jord i et af Danmarks bedst sikrede og mest avancerede datacentre, og ingen af kundernes data forlader landet.

Nadia Carlsten, CEO i Dansk Center for AI-Innovation (DCAI)

Strategisk partnerskab med Nvidia

Virksomheden blev stiftet i 1993 af tre chipudviklere, som var overbeviste om, at der ville opstå et kæmpe marked for grafikchip, såkaldte GPU’ere, Graphic Processing Units, der er optimeret til at skabe billeder. Det fik de i dén grad ret i, eftersom digitale effekter i spilkonsoller som PlayStation bredte sig til tv- og filmproduktion, samtidig med at internettet blev fyldt med billeder, og tv blev erstattet af streaming. Men derudover fandt forskere i kunstig intelligens senere ud af, at grafikchip, som er konstrueret til at udføre et enormt antal parallelle operationer, er som skabt til den type beregninger, der ligger bag mønstergenkendelse og machine learning, som er helt grundlæggende elementer i kunstig intelligens.  Nvidia var fra begyndelsen involveret i at tilpasse sine chip til at accelerere AI-beregninger og står i dag bag 97 pct. af alle processorer, der bruges til kunstig intelligens.

- Hvis du vil lave en AI-supercomputer, vil du have GPU’ere – og så mange som muligt af dem. Derfor er det strategiske partnerskab med Nvidia helt afgørende for, at vi har kunne få de GPU’ere, vi har behov for, så Gefion kunne blive så hurtig som muligt og i stand til at performe på et hidtil uset højt niveau, forklarer Nadia Carlsten.

Gefion artikelfoto
Kong Frederik koblede sammen med topchefen for Nvidia, Jensen Huang (til venstre), symbolsk Gefions store stik sammen i overværelse af adm. direktør Nadia Carlsten.

Teori møder virkelighed i langt hurtigere tempo

Supercomputeren Gefion, som har fået tilnavnet Danmarks nye kollektive hjerne, kan blandt andet hjælpe virksomheder med at udvikle lægemidler, diagnosticere sygdomme og opfinde løsninger til grøn omstilling; og det mange, mange gange hurtigere, end vi kan i dag. Men den konkrete værdiskabelse afhænger helt af, om det er forskere, offentlige institutioner, store virksomheder, mindre virksomheder eller startups, der skal bruge Gefions evne til at høste data mere effektivt.

Et eksempel er biotekselskabet Orbis Medicines, der udvikler såkaldte makrocykliste lægemidler, som kort fortalt er tabletter, du kan sluge som alternativ til at skulle have indsprøjtninger, og som typisk bruges mod komplekse sygdomme, som traditionelle lægemidler ikke kan nå. I pharma-industrien har AI kæmpe betydning for at kunne gennemse og analysere kæmpe bunker af videnskabelig litteratur langt hurtigere end muligt, hvis nogle skulle sidde fysisk og læse alt igennem.

Et andet eksempel er Københavns Universitets kvanteafsnit, KU Quantum, der har hundreddoblet hastigheden i beregninger ved hjælp af Gefion. Ved hjælp af Gefion opdagede forskerne, at deres algoritmer præsterede betydeligt bedre i virkeligheden, end de havde forudset teoretisk, og på den måde var simuleringerne afgørende for at forstå de praktiske ressourcekrav til kvanteberegninger.

- Det har selvsagt stor værdi, at forskerne så hurtigt fandt frem til, at de kan fortsætte ad samme spor, men med langt færre ressourcer, hvilket aldrig havde kunnet lade sig gøre uden computeren, siger Nadia Carlsten.

Mange forskellige sektorer kan få stor værdi ud af et samarbejde med os lige fra grundforskning i celler og gener til udvikling af lægemidler og andre innovationer.

Nadia Carlsten, CEO i Dansk Center for AI-Innovation (DCAI)

Høj datasikkerhed for alle

Men selv om Gefion hjælper på forskellig vis alt efter, hvem der skal bruge data, så er det et fællestræk, at ingen af kunderne skal bekymre sig om selv at skulle skaffe denne meget komplekse og kostbare infrastruktur – de kan bare koncentrere sig om at udvikle lægemidler, forske etc. Og det vel at mærke uden at skulle ofre datasuverænitet eller stole på udenlandsk infrastruktur, som måske ikke har samme compliance.

- Gefion er udviklet specielt til at kunne håndtere et højt niveau af sikkerhed og alle de complianceforanstaltninger, der er nødvendige, når man skal arbejde sikkert med data. Computeren befinder sig fysisk på dansk jord i et af Danmarks bedst sikrede og mest avancerede datacentre, og ingen af kundernes data forlader landet, siger hun.

Supercomputeren er åben for alle, der har brug for at analysere komplekse datasæt, og alle typer virksomheder, organisationer og forskningsinstitutioner kan benytte computeren mod betaling – så længe formålet er at gøre noget godt for verden. 

- Mange forskellige sektorer kan få stor værdi ud af et samarbejde med os lige fra grundforskning i celler og gener til udvikling af lægemidler og andre innovationer. Vi kræver kun, at det, de laver, er godt for AI, afslutter Nadia Carlsten.