Finland kæmper med økonomisk krise efter Ruslands invasion af Ukraine; høj arbejdsløshed, faldende boligpriser og eksploderende statsgæld præger landet.
Sådan lyder den gængse analyse af den finske økonomi. Men kigger man på børsen, er billedet et andet. For de virksomheder, man kan investere i, er i høj grad afhængige af verden uden for Finland, og ikke så meget af den finske økonomi i sig selv.
- Det finske aktiemarked hænger faktisk kun i begrænset omfang sammen med den finske økonomi. Omkring 80 pct. af omsætningen i finske børsnoterede selskaber skabes uden for Finland. Det er dér, de tjener deres penge, forklarer Marie Karlsson.
Hun er chef for nordiske, finske og svenske aktier i Nordea Asset Management, hvor hun og hendes team forvalter aktiefonde, der fokuserer på de nordiske markeder; en investeringsregion, der består af omkring 900 virksomheder. Deres hovedmål er at skabe et afkast til investorerne, der er bedre end benchmark. Og for at nå det mål skal de først og fremmest være passionerede omkring at finde gode investeringsidéer. De opstår ikke mindst ved at forstå virksomhederne i detaljer. Ikke bare hvad de laver, men hvordan de tjener penge, hvem deres kunder er, og hvad der kan få deres forretning til at vokse eller gå i stå.
- Vi bruger meget tid på at forstå selskaberne i dybden. For det handler i bund og grund om at finde de virksomheder, hvor potentialet ikke allerede er indregnet i prisen, siger hun.
Dårlige nyheder kan gøre gode selskaber billige
I et marked som det finske spiller flere faktorer ind. For det første har mange finske virksomheder stadig ansatte i Finland, men deres kunder som nævnt findes globalt. Det kan for eksempel være industrivirksomheder, der producerer komponenter til andre virksomheder, eller teknologiselskaber, der leverer løsninger til kunder i Europa, USA og Asien. Derfor betyder det mindre for aktiekurserne, om den finske økonomi vokser lidt eller meget.
- Investorerne køber ikke Finland. De køber globale virksomheder, der tilfældigvis har rødder i Finland, siger Marie Karlsson.
Når nyhederne om økonomien er negative, bliver mange investorer desuden forsigtige. Det kan få aktiekurserne til at falde – også for virksomheder, der faktisk klarer sig fint. Og det er her, det bliver interessant.
- Vi ser ofte, at selskaber bliver handlet til en lav pris, selvom deres forretning udvikler sig stabilt, siger Marie Karlsson.
I praksis betyder det, at investorer nogle gange kan købe en virksomhed til en pris, der ikke fuldt ud afspejler dens forventede indtjening fremover. En velfungerende virksomhed kan med andre ord komme “på tilbud”, hvis aktiekursen ikke følger med udviklingen. Omvendt kan det også gå den anden vej.
- Selv en stærk virksomhed kan blive for dyr, hvis prisen er steget for meget. Og så vælger vi den fra, siger hun.
Investorerne køber ikke Finland. De køber globale virksomheder, der tilfældigvis har rødder i Finland.
Få store selskaber fylder meget
En anden udfordring er, at det finske aktiemarked er relativt småt, hvilket betyder, at nogle få store selskaber fylder en stor del af markedet. Hvis man bare følger markedet passivt, kan man derfor ende med at have en stor del af sine penge placeret i ganske få virksomheder, hvilket kan indebære en stor risiko.
- Det gør det ekstra vigtigt at vælge selskaber aktivt og ikke bare følge indekset. Som altid er spredning lig med redning, understreger Marie Karlsson.
Samtidig stiller koncentrationen af aktier også krav til aktive forvaltere, da regler begrænser, hvor stor en andel enkelte aktier må udgøre i en portefølje. I 2025 har det været en særlig udfordring, fordi det netop var de største finske selskaber, der klarede sig bedst.
Aktivt ejerskab i CO2-tunge sektorer
Det finske aktiemarked er desuden eksponeret mod flere CO₂-tunge industrier, herunder tung industri som papir-, papirmasse- og stålproduktion samt energisektoren. Så selv om Finland investerer massivt i vedvarende energi, er en del af energiproduktionen stadig fossilbaseret. I stedet for at fravælge disse selskaber arbejder Marie Karlsson og hendes team aktivt med at påvirke dem.
- Vi går i dialog med selskaberne og arbejder for, at de bevæger sig i en grønnere retning. Tanken er, at evnen til at forblive konkurrencedygtig i en verden med lavere CO₂-udledning er afgørende for langsigtet værdiskabelse. Hvis virksomhederne ikke tilpasser sig, risikerer de at blive hægtet af, forklarer hun.
Vi bruger meget tid på at forstå selskaberne i dybden. For det handler i bund og grund om at finde de virksomheder, hvor potentialet ikke allerede er indregnet i prisen.
Nye, internationale direktører er et plus
Hun glæder sig også over, at flere finske virksomheder får internationale topchefer, for selv om det kan lyde som en detalje, har det stor betydning.
- Finske virksomheder er ekstremt dygtige til at udvikle produkter. Men de har ikke altid været lige gode til at markedsføre dem og fortælle deres historie til internationale investorer. Samtidig har mange finske ledelser traditionelt været forsigtige i deres udmeldinger – måske for at sikre, at de når deres mål. Med flere internationale topchefer ændrer det sig. De er ofte mere ambitiøse og bedre til at kommunikere, hvorfor deres virksomhed er interessant. Det kan være med til at øge interessen for finske aktier – og i sidste ende løfte værdien, siger Marie Karlsson.
Så selv om medierne ynder at tegne et billede af Finland som et marked med problemer, er billedet mere sammensat: Virksomhederne er globale, mange af dem tjener gode penge, og aktierne handles i flere tilfælde til priser, der ikke afspejler det fulde potentiale.
- Det er netop den type marked, hvor forskellen mellem at vælge rigtigt og forkert kan være stor. Og hvor det kræver mere end bare at følge med i overskrifterne at finde den del af markedet, der er stærkere, end det ser ud til; faktisk er det finske aktiemarked et af verdens bedst performende, siger hun.
