Af:
Thomas Bjerg

Aktivt ejerskab: Enorme skove og vindmøller gør svenske Holmen til frontløber

Virksomheden Holmen får højeste ESG-rating for sin måde at dyrke skove på i Midt- og Nordsverige, ligesom dens vindmøller pynter på CO2-regnskabet og giver adgang til ren og billig energi. Den svenske måde at drive skove på, mener en ESG-analytiker og en porteføljemanager for Nordic Stars-fonden.

Holmen hero

Det kan næsten ikke blive mere grønt. Nordeas ESG-analytiker Katarzyna Salacinska besøgte i maj på Holmens Investor Relations Day et savværk, et vandkraftværk og en vindmøllefarm hos den svenske skov- og industrikoncern.

Men analytikeren var ikke taget til Västerbotten Län ved Den Botniske Bugt for at blive imponeret. Hun ville også tale med ledelsen om, hvordan Holmen kan gøre endnu mere for biodiversiteten.

Katarzyna Salacinska blev sammen med repræsentanter for andre investorer vist rundt på savværket i den lille by Bygdsjilum ved Skellefteå. Her så hun, hvordan Holmen producerer krydslimet tømmer fra træer, som den 400 gamle virksomhed fælder i sine skove på størrelse med knap halvdelen af Belgien. Skovene i Midt- og Nordsverige binder enorme mængder CO2.

Salicinska
ESG-analytiker Katarzyna Salacinska foran en vindmølle i Blåbergsliden, Holmens nye vindmøllepark ved Skellefteå. Byen er ved at udvikle sig et centrum for ny, klima- og miljøvenlig teknologi.

Holmen er frontløber på bæredygtigt skovbrug og på vedvarende energi. Holmen scorer da også højest muligt på ESG-parametre, der måler en virksomheds evner til at agere bæredygtigt inden for områderne Environment, Social og Governance (miljø, sociale forhold og selskabsledelse). Det er en vigtig grund til, at Holmen indgår i Nordea Invest-fondene Nordic Stars og Nordic Small Cap.

- Holmen får den højeste rating i vores analyser, hvor vi bl.a. ser på klima, biodiversitet, luft- og vandforurening, ledelse og arbejdsforhold, herunder medarbejdernes sundhed og sikkerhed. Også eksterne analyser rater Holmen helt i top, siger Katarzyna Salacinska, som er såkaldt ESG research lead i Nordeas Responsible Investment Team og har ansvaret for ESG-analyser af nordiske virksomheder.

Hun forklarer, at Holmens forretningsmodel gør en massiv forskel for klimaet. Og den kan eksporteres til andre lande med såkaldte boreale skove. Det er skove med især gran-, fyrre- og birketræer, og de findes på den nordlige halvkugle, tæt på de polare områder. De udgør 29 procent af jordens skovarealer.

- Vi har lært meget om bæredygtig skovdrift af Holmen, og vi kan give den viden videre til virksomheder i andre lande. Holmen bruger hele træet, og de planter flere træer, end de fælder, så skovene optager mere og mere CO2, siger Katarzyna Salacinska.

Hun forklarer, at store stammer udgør næsten halvdelen af den høstede træmasse, og af dem producerer Holmen byggematerialer til huse. De smalle dele af træerne og udtyndede småtræer omdannes sammen med afskåret træ til flis, som Holmen laver pap og papir ud af. Rester som grene, top, bark og savsmuld bruges til biobrændsel.

Holmen opgør selv, at aktiviteterne bidrager positivt i klimaregnskabet med 7 millioner tons CO2. Det svarer til 15 procent af alle Sveriges udledninger. Heraf er størstedelen dog såkaldt substitution, fordi træ som byggemateriale kan erstatte f.eks. beton og mursten, der koster meget mere CO2 at producere.

Masser af billig strøm fra vand og vind

Strøm fra vandkraft og vindmøller udgør en del af det positive CO2-regnskab, forklarer Katarzyna Salacinska.

18 mindre vandkraftværker sørger for stabil, vedvarende energi til savværker og papirfabrikker. Men Holmen har også skabt et nyt forretningsben med vindmøllefarme. Den første, Blåbergsliden i det nordlige len Västerbotten, skal producere 400 gigawatt-timer strøm om året. Den tager Holmen i brug i 2022, men virksomheden har også købt en mindre vindmøllefarm. Desuden ansøger Holmen om at opføre andre farme. Dermed kan Holmen også levere strøm til elnettet. 

- Placeringen af vindmøller på land er ofte et problem for energivirksomheder, men det er nemmere, når man ejer store landområder. Der har dog også været protester fra borgere i Skellefteå. Det er et uundgåeligt dilemma, siger Katarzyna Salacinska.

iggesund
Savværket i Iggesund i Midtsverige producerer tømmer og trævarer. De store stammer udgør op mod halvdelen af det høstede materiale, når Holmen fælder træer i sine skove. Foto: Holmen.com

Modstridende hensyn til biodiversitet og klima

Nordeas Responsible Investment Team har indledt et såkaldt engagement med Holmen, selv om virksomheden scorer højt på ESG-parametrene. Et af målene for teamet er at presse virksomhederne i en mere bæredygtig retning, og derfor går teamet i dialog med ledelsen hos Holmen.

Hensynet til biodiversitet er særlig vigtigt, når det handler om skove. Men biodiversitet kan blive overtrumfet af hensynet til klimaet.

- Det giver god mening at fælde træer, når de har nået deres maksimale størrelse, for så optager de næsten ikke mere CO2. Men til gengæld er ældre træer ofte hjemsted for mange flere arter end helt unge træer, siger analytikeren og forklarer, at det ikke altid gavner dyre- og plantelivet at plante flere træer, end dem man har fældet.

- Unge træer binder mere CO2 end voksne træer. Men det kan have negative konsekvenser for nogle arter, svampe og bærplanter, når træerne står meget tæt, siger Katarzyna Salacinska.

Hun er jævnligt i kontakt med ledelsen og taler også med Holmens eksperter i bæredygtighed og skovdrift. Hun har fået et indgående indtryk af Holmens måde at drive skovene på ved Investor Relation Days og ved efterfølgende møder.

- Vi taler om forholdet mellem arealerne, som de fælder, og arealerne, som de henlægger af hensyn til dyreliv og biodiversitet. Mange arter lever i døde træer. Vi taler også om at plante forskellige slags træer og at hjælpe arter ved at plante særlige træer. Vi vil gerne have Holmen til at sætte tydeligere mål for arealer, de henlægger, lige som de kan kommunikere mere om deres krav til leverandører.

holmen
ESG-analytiker i Nordea Katarzyna Salacinska fotograferer en turbine på Holmens vandkraftværk i Harrsele. Vandkraftværket ved Umeåen blev bygget i 1957-58 og leverer årligt 470 gigawatt-timer strøm.

Holmen understøtter overgang til bæredygtigt byggeri

Porteføljemanager Mats Andersson forklarer, at Holmen har sin plads i de to fonde, fordi virksomheden underbygger den overgang, der er i gang mod mere bæredygtige byggematerialer.

- Deres business strategi passer med flere megatrends omkring bæredygtighed, bl.a. om overgangen fra CO2-tunge materialer som cement, stål og plastik til træ og papir. Og så værdiansætter banker skove højere nu, lige som markedet har fået øjnene op for at investere i skovdrift. For skove er helt centrale, når det gælder om at binde CO2, siger Mats Andersson.

Den stabile produktion af billig, vedvarende energi giver Holmen en konkurrencefordel, som Ruslands invasion har styrket yderligere.

- Energipriserne stiger voldsomt, men det påvirker ikke Holmen, der har sin egen billige energi. Priserne på træ stiger også, fordi Rusland ikke længere kan levere træ på grund af sanktionerne. Det giver Holmen en dobbelt fordel, siger Mats Andersson og forklarer, at aktiekursen er steget det seneste år.

- Vi investerede i Holmen tilbage i 2014, og den gang lå kursen på 100-150, men vi var nok også lidt tidligt ude. I det seneste år har den ligget omkring de 450. Selskabet performer rigtig godt på aktiekursen, siger Mats Andersson.

Han forklarer, at Holmens egen energiproduktion dog ikke gør virksomheden usårlig.

- Papirpriserne er cykliske og svinger en del, og de seneste år har været hårde for branchen. Alligevel mener jeg, at Holmen de næste fem år befinder sig et godt sted. Værdiansættelsen af skov stiger, priserne på træ stiger, og Holmen udbygger sin adgang til billig energi. Forretningsmodellen spiller godt ind i overgangen fra nonorganiske til organiske byggematerialer, siger Mats Andersson.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.