Selvom de nordiske lande kun udgør omkring 0,3 procent af verdens befolkning og cirka én procent af det globale BNP, har regionen skabt en bemærkelsesværdig række globale markedsledere.
Selskaber som Atlas Copco, Sandvik, Mowi, Nokia, Kone, Coloplast og Novo Nordisk dominerer hver deres niche globalt. Lige fra lakseopdræt over rulletrapper og elevatorer til fedmemedicin.
Det skyldes i høj grad nødvendighed.
- Fordi de nordiske markeder er relativt små, er virksomhederne nødt til tidligt at ekspandere internationalt. Vækstmulighederne ligger simpelthen uden for hjemmemarkedet, forklarer Niklas Kristoffersson, som sammen med blandt andre sin kollega Carl Mattiasson forvalter de nordiske aktiefonde hos Nordea Asset Management.
Det betyder, at nordiske selskaber i høj grad er eksponeret mod global vækst – samtidig med at de gennem den internationale konkurrence har udviklet høj effektivitet i produktion og drift.
Særlig innovationskultur og aktivt ejerskab
En anden forklaring på regionens succes er den virksomhedskultur, som kendetegner Norden.
Nordiske virksomheder er nemlig ofte kendetegnet ved fladere organisationer, høj medarbejderinddragelse og decentraliserede beslutningsprocesser. Det skaber et miljø, hvor innovation kan blomstre, og hvor virksomheder hurtigt kan tilpasse sig nye teknologier og markedsforandringer.
- Kombineret med høje uddannelsesniveauer og stærke traditioner for forskning og udvikling har det gjort Norden til et frugtbart miljø for teknologisk innovation, forklarer Niklas Kristoffersson.
En tredje styrke er den måde, virksomhederne typisk er ejet på.
I modsætning til mange angloamerikanske selskaber, hvor ejerskabet ofte er spredt, er nordiske virksomheder ofte kontrolleret af fonde, familier eller staten. Det giver mere engagerede ejere med et langsigtet perspektiv.
- En aktiv ejer, der tænker langsigtet, er meget vigtig. Det sikrer både god generationsplanlægning og adgang til kapital, når virksomheder vil ekspandere internationalt eller gennemføre opkøb, siger Carl Mattiasson, der fortæller, at ejerskabsmodellen også gør det lettere at gennemføre strategiske beslutninger som frasalg, opkøb eller selskabsopdelinger.
- Alt i alt er disse strukturelle styrker en væsentlig forklaring på det, man kunne kalde den nordiske fordel, siger han.
Vi forsøger blandt andet at identificere virksomheder, der indirekte vil få gavn af store strukturelle trends, men hvor potentialet endnu ikke er fuldt indregnet i aktiekursen.
Historisk stærkere afkast
De strukturelle styrker har også kunnet ses i afkastene. Siden 1999 har nordiske aktier i gennemsnit leveret omkring tre procentpoint højere årligt afkast end det brede europæiske aktiemarked. En vigtig forklaring er virksomhedernes evne til at skabe høje afkast på investeret kapital.
- Return on invested capital er en af de vigtigste indikatorer, når man skal finde de virkelige vindere. Den viser nemlig, hvor effektivt ledelsen er til at skabe værdi ud af den kapital, de har til rådighed, siger Niklas Kristoffersson.
Samtidig har regionen produceret en lang række såkaldte “multibaggers”, hvilket er aktier, der stiger flere gange i værdi. Det er typisk vækstvirksomheder, ofte small- eller mid-cap-selskaber inden for sektorer som teknologi eller sundhed.
- Og dem findes der mange af i Norden, siger han.
Så langt så godt. Men hvorfor skulle de stærke karakteristika gøre de nordiske lande attraktive for investorerne lige nu?
- Efter to år med relativ underperformance handles nordiske aktier i dag til mere attraktive værdiansættelser sammenlignet med resten af Europa. Samtidig står flere nordiske virksomheder i krydsfeltet mellem nogle af de største globale strukturelle trends, såsom AI og energieffektivitet, fortæller Carl Mattiasson.
Hvorfor er Norden på vej frem netop nu?
- AI-infrastruktur: Selskaber som ABB og Alfa Laval leverer teknologi, der er afgørende for udbygningen af AI-infrastruktur. Alfa Lavals løsninger til energieffektiv køling og genbrug af varme er eksempelvis centrale i datacentre, mens ABB leverer elektrificeringsløsninger til den voksende energiefterspørgsel.
- Sundhedsinnovation: Den globale succes med nye fedme- og diabetesbehandlinger fra bl.a. Novo Nordisk skaber muligheder i hele værdikæden omkring sundhed og ernæring. Biotekvirksomheden Novonesis - tidligere Novozymes og Chr. Hansen - arbejder eksempelvis med enzymer og biologiske løsninger, som kan være til gavn, når mennesker spiser mindre, men mere sund mad, som for eksempel proteinrige mejeriprodukter.
- AI i finanssektoren: Nordiske banker og forsikringsselskaber står også stærkt i forhold til at udnytte kunstig intelligens til effektivisering, risikostyring og kundeservice – blandt andet takket være en digitalt moden befolkning.
- Energieffektivitet: Høje energi- og råvarepriser øger efterspørgslen efter teknologi, der reducerer energiforbrug og driftsomkostninger. Her står virksomheder som Atlas Copco og Alfa Laval centralt med teknologier, der hjælper virksomheder med at reducere energiforbrug og omkostninger.
Aktiv forvaltning kan være en fordel
Ifølge Carl Mattiasson kan en aktiv tilgang til aktiemarkedet være særlig relevant i Norden, fordi mange af mulighederne ligger i mindre selskaber eller indirekte vindere af de store trends.
- Vi forsøger blandt andet at identificere virksomheder, der indirekte vil få gavn af store strukturelle trends, men hvor potentialet endnu ikke er fuldt indregnet i aktiekursen, siger han.
Samtidig kan en bred nordisk portefølje give bedre sektorspredning.
- Hvis du køber en dansk indeksfond, vil du typisk være meget eksponeret mod sundhed og medicinalindustrien. I en nordisk fond får du en langt bredere sektorsammensætning, hvilket nogle gange kan være en fordel og giver en vigtig risikospredning, fortsætter han.
Nordiske aktier kombinerer altså globale markedsledere, innovationskraft og stærk selskabsledelse; faktorer, der historisk har skabt høje afkast og mange succesfulde væksthistorier.
- Med mere attraktive værdiansættelser og en central rolle i megatrends som AI, sundhedsinnovation og energieffektivitet kan regionen derfor igen blive et af de mest interessante aktiemarkeder for investorer. Så efterhånden som vi bevæger os ind i 2026, kan de nordiske aktiemarkeder meget vel vise sig at blive morgendagens vindere, siger de.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
