De fleste af os har prøvet det: At stå på genbrugspladsen med et stort læs affald og være i tvivl om, hvad vi skal gøre med den del af affaldet, der er lavet af plastik. For hvilket affaldsbur skal urtepotteskjuleren, lampeskærmen eller den udtjente havestol puttes i?
Det er ikke så mærkeligt, for der findes flere tusind typer plast, som hver har sine egenskaber og anvendelsesmuligheder. Der er blød plast og hård plast, sort, farvet og gennemsigtig plast, og et utal af forskellige typer – som ovenikøbet ofte er limet eller svejset sammen. Derfor er plast desværre en af de mere komplicerede affaldstyper.
Det årlige bæredygtighedsbarometer fra Orkla-koncernen, som står bag mærkevarer som Den Gamle Fabrik, Beauvais, Bähncke og KiMs, viser da også, at det er mere end svært for forbrugerne at ramme den rigtige skraldespand med deres plastikaffald. Og det selv om plastik er det emne inden for bæredygtighed, som danskerne bekymrer sig allermest om.
- På trods af forbrugernes gode vilje og stadig flere produkter i genanvendelig emballage viser analysen, at forbrugerne i alt for høj grad er i tvivl om, hvordan de skal sortere plastikemballage. De råber simpelthen om hjælp til at træffe mere miljørigtige valg i hverdagen, siger kommunikationsdirektør for Orkla-selskaberne i Danmark, Nilüfer Sahin.

Giv forbrugerne en hjælpende hånd
Ifølge den tidligere regerings plastikhandlingsplan Plastik uden spild fra 2018 producerer danske husholdninger og virksomheder ca. 340.000 tons plastikaffald om året. Kun omkring 36 pct. af plastikaffaldet fra husholdninger og virksomheder genanvendes, mens 63 pct. af plastikaffaldet går til forbrænding.
Den nuværende regering har i sin Handlingsplan for cirkulær økonomi fra december sidste år sat et mål om at reducere forbruget af plastik og forbedre genbrug og genanvendelse i Danmark. Således skal minimum 50 pct. af plastikemballagen genanvendes i 2025, mens visionen er, at der skal ske udsortering af 80 pct. dansk plastik fra forbrændingen i 2030.
Men skal det batte i hverdagen og visionerne blive til virkelighed, skal forbrugerne have en hjælpende hånd.

Piktogrammer kan lette sortering
Hos Orkla-koncernen har selskabet sat forskellige skibe i søen for at gøre det lettere for forbrugerne at lave den sortering, som de gerne vil, og som klimaet behøver, så så megen plastik som muligt kan undgå at blive brændt af og i stedet blive genanvendt. Målet er, at langt mere af virksomhedernes emballage skal genbruges og genanvendes.
- Jo mere vi som producenter kan samarbejde med myndighederne og hinanden om en entydig mærkning af, hvilken emballage der kan genanvendes, og hvordan den skal sorteres, jo bedre. Når forbrugerne står med emballagen i hånden og er i tvivl om sorteringen, bliver emballagen ikke genanvendt. Det er til skade for klimaet her og nu og for virksomhederne, der ikke kan skaffe nok genanvendt plastik til eksempelvis fødevareemballage, siger Nilüfer Sahin.
Derfor er Orkla gradvist begyndt at bruge de piktogrammer, som Dansk Affaldsforening står bag. De angiver, hvordan emballagen skal sorteres og bliver mere og mere kendte fra en lang række emballager.

Kan ikke undværes
Desuden går Orkla flere veje for at hjælpe med til, at mere plastik bliver i det cirkulære system. F.eks. bidrager koncernen til det nordiske testprojekt, HolyGrail, hvor et udpluk af virksomhedens emballage får et vandmærke, som affaldssorteringsmaskinerne genkender, f.eks. en ketchupflaske. Det er en form for pas, som følger emballagen, så den automatisk bliver sorteret fra til genanvendelse. Også selv om forbrugerne har sorteret forkert derhjemme.
- Jo mere vi kan hjælpe forbrugerne, og dermed naturen, jo bedre. Plastik er uundværligt for fødevarernes sikkerhed og holdbarhed og skal bruges med omtanke i hele dets livscyklus. Vi ser heldigvis, at der bliver produceret alt fra møbler til byggematerialer og lyskegler af genanvendt plastik, men vi skal gerne højne sorteringen, så vi også har til fødevareemballage, for det er en mangelvare. Og forbrugernes fokus på plastik skal gerne holde os alle på tæerne for hele tiden at gøre det endnu bedre, afslutter Nilüfer Sahin.
Bæredygtighedsbarometret 2020
- Analysen Bæredygtighedsbarometret 2020 er foretaget af IPSOS for Orkla blandt 7003 respondenter i Danmark, Norge, Sverige og Finland, Estland, Letland og Litauen.
- Den viser, at plastikemballage er topbekymring hos forbrugerne, men at de er stærkt i tvivl om, om den emballage, de står med i hånden, kan genanvendes – og hvordan den skal sorteres.
- Således er 55 pct. af de norske forbrugere, 61 af de svenske forbrugere og 69 pct. af de danske forbrugere bekymrede for de miljømæssige konsekvenser af plastikemballage. Samtidig er 65 pct. af forbrugerne samlet set i tvivl om, hvorvidt plastikemballagen kan genanvendes.
Se hele analysen her
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i artiklen kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Artiklen er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investere i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i denne artikel er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i denne artikel. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]