Forretningsmæssig succes skabt på egne erfaringer med diagnoser

Mathias Emil Nielsen har autisme og ADHD. Sådan er hans hjerne indrettet, og i mange år brugte omgivelserne det som forklaring på, hvorfor han ikke passede ind i samfundets kasser og måtte droppe ud af gymnasiet én gang, af universitetet tre gange og af flere arbejdspladser. Til sidst troede han selv så meget på forklaringen, at han tvivlede på, om der overhovedet var plads til ham på arbejdsmarkedet?

- Jeg kan ikke lave om på min hjerne, og der findes ingen medicin mod autisme, så jeg frygtede, at jeg måske skulle på førtidspension. Men en dag, da jeg var allerlængst nede, slog det mig, at jeg måtte stifte min egen virksomhed og lave det, jeg savnede. For der var behov for et arbejdssted, hvor mennesker med diagnoser kunne trives, fortæller han.

Økonomi, trivsel, kvalitet og loyalitet følges ad

I dag er 32-årige Mathias Emil Nielsen chef for over 60 medarbejdere, hvoraf over halvdelen har diagnoser som ADHD, ADD og Asperger. Virksomheden, han stiftede, hedder Glad Teknik. Den er ikke blot specialiseret i elektronikreparation, men også i at forbinde teknologisk ekspertise med social bæredygtighed.

- Min vision var at forene de to verdener. Det vil sige at tilbyde førsteklasses reparation af elektronik og at skabe et arbejdsmiljø, der værdsætter og udnytter de unikke evner hos mennesker med diagnoser som ADHD, ADD, forskellige autismespektrumforstyrrelser som for eksempel Aspergers syndrom og ordblindhed, siger han og tilføjer.

- Gennem virksomhedens syv leveår har vi bevist, at når man designer arbejdspladsen efter menneskers behov, så stiger trivsel, kvalitet og loyalitet, samtidig med at kunderne får en god oplevelse.

Vejen dertil har ikke været snorlige: Mathias Emil Nielsen begyndte på sit kollegieværelse, hvor han fik hjælp af sin søster til at fremstille en brochure, som han fik trykt i 1.000 eksemplarer og rullede rundt på rulleskøjter og delte ud i Virum og Lyngby. Så ventede han. Og ventede. En dag kom der en kunde, som skulle vente tre uger på at få repareret sin computer på et andet værksted. Efter en halv time ringede Mathias til ham med en diagnose på problemet, og efter en time var computeren lavet. Så var der stille igen. Nogle uger kom der en enkelt kunde, andre uger slet ingen. Samtidig brugte Mathias Emil Nielsen flere penge på google-reklamer, end han tjente på den kunde, markedsføringen gav ham. Men lige så stille og roligt voksede forretningen gennem anbefalinger fra mund til mund.

- Og pludselig gik det slag i slag. Men selv om jeg i dag har skabt en stor virksomhed, så er vækst ikke målet i sig selv. Når vi vækster, skal kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed og økonomi følge med. Ellers bliver bunden rykket ud af det af det, og så har vi ikke løftet et socialt ansvar, fastslår han.

Kæmpe udvikling hos medarbejderne

Mathias Emil Nielsen drømmer om, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet, særligt de 43.000 unge, der står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse. Over 43 procent af dem har en eller flere diagnoser; det vil sige cirka 20.000 unge.

- De 200 ansøgninger, Glad Teknik modtager hver måned, vidner om et enormt behov for det, vi kan levere. Derfor bruger jeg enormt meget tid på at gøre, hvad jeg kan, for at vi får mere at lave, så vi kan skabe flere arbejdspladser. Som seneste initiativ har vi fået en professionel bestyrelse, som giver sparring ift. at styrke vores salgsteam, hvilket vi er i gang med lige nu. Det ville jeg egentligt ønske, at vi havde gjort noget før, men sådan lærer man hele tiden, siger han.

Men uanset hvor mange nye ordrer det lykkes at hente hjem, så står medarbejdernes kæmpe udvikling stadig som det største for Mathias Emil Nielsen. Han har mange historier at tage af. En af dem handler om en medarbejder, der havde så meget angst, at han droppede ud af 9. klasse og ikke kunne andet end at sidde hjemme hos sin mor og game.

Da han kom til Glad Teknik, havde han stadig så meget angst, at han var nødt til at sidde på en bænk langt væk fra de andre, da han kom til samtale. Der sad Mathias med ham to en halv time for at lære ham bedre at kende. Den unge mand fik et job som tekniker langt væk fra kundesupport og butikken. Efter tre måneder kunne han lave reparationer, som andre var tre år om at lære at lave. Efter seks måneder kunne han snakke med kunder i butikken, og efter ni måneder kunne han snakke med kunder i telefonen, som var det, han var allermest angst over for til at begynde med. På blot halvandet år fik han kørekort og bil, flyttede hjemmefra og fik en kæreste samt et fleksjob hos Glad Teknik.

Diagnoser er en styrke

- Det er det bedste, jeg ved. For det viser, at man godt kan skabe et arbejdsmarked, hvor også unge mennesker med diagnoser har arbejdsbetingelser, som de både performer og trives i, samtidig med at virksomheden tjener penge, siger Mathias Emil Nielsen.

Opskriften er:

• Rolige miljøer, klare forventninger, forudsigelige rammer
• Opgavedesign, der matcher hver enkelt medarbejders styrker
• Træning af kommunikation og trivsel — ikke kun faglighed
• HR-folk, der kan forstå ADHD, autisme, angst osv.
• En kultur, hvor forskelligheder ses som en reel ressource

Han håber at kunne skalere modellen nationalt og måske nordisk, at gøre social bæredygtighed konkret og målbart og at blive den mest meningsfulde tech-arbejdsplads i Norden.

- Det er et stort handicap ikke at kunne læse mimik, ansigtsudtryk eller stemmelejer. Men med den rette støtte kan det gå fra at være en mavepuster til en ahaoplevelse; nemlig at din diagnose er en styrke og ikke noget, man bør prøve at skjule, siger Mathias Emil Nielsen, der synes, at det bedste ved at bygge virksomheden op, har været at se mennesker blomstre.

- Til gengæld er det værste, når folk undervurderer mennesker med diagnoser.