Vi kan ikke undvære stål i en verden, hvor vi har brug for bygninger, biler, maskiner og motorveje. Men vi kan godt undvære den klimabelastning, som produktionen af stål hidtil har været årsag til.
Derfor er det godt nyt, at den svenske stålproducent SSAB sammen med mineselskabet LKAB og energiselskabet Vattenfall, er lykkes med at valse det første stål, der er blevet produceret med 100 procent brint i stedet for kul og koks.
- Det er et stort gennembrud for os og for hele jern- og stålindustrien. Men allermest for miljøet og den mulighed, der er for at efterlade en lidt bedre verden til fremtidige generationer, siger Tony Harris, der siden januar har været Head of SSAB Europe.
Nyt brintlager kan give stabil produktion af fossilfrit stål
Forklaringen er følgende: Stål fremstilles ved at omdanne jernmalm, som findes i jorden, til stål ved hjælp af høje temperaturer og kemiske reaktioner, der fjerner ilten fra jernmalmen. Traditionelt har vi brugt koks og kul til denne proces, som resulterer i fremstilling af stål og produktion af CO2. Men det er også muligt at bruge brint til at gøre det samme, og så er restproduktet vanddamp i stedet for CO2.
- Det kræver en stor mængde elektricitet at spalte vand til brint og ilt. Denne såkaldte elektrolyseproces har været kendt i mere end 200 år, så det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at den strøm, der bruges til at producere brinten, kommer fra vedvarende energi. For det betyder, at vi sænker udledningen fra 1600 kg CO2 pr ton stål til bare 0,025 kg CO2 per ton stål, forklarer Tony Harris.
Initiativet hedder HYBRIT (Hydrogen Breakthrough Ironmaking Technology) og er de seneste år blevet testet på et pilotanlæg i den nordsvenske by Luleå. Her har de tre samarbejdspartnere også opført et brintlager i en kæmpe grotte i et klippefremspring, der som verdens første af sin slags kommer til at spille en meget vigtig rolle i hele værdikæden for produktion af fossilfrit stål.
- Når man kan producere fossilfri brint i perioder, hvor der er masser af el, for eksempel når det blæser meget, og bruge lagret brint, når elsystemet er under pres, kan man opnå en stabil produktion af jernmalm, som er råmaterialet til fossilfrit stål, siger Tony Harris og uddyber:
- Teknologien til lagring af gas i en specielt udformet grotte – kaldet Lined Rock Cavern – er veldokumenteret og har været anvendt i Sydsverige i omkring 20 år til opbevaring af naturgas. Nu tager teknologien et skridt fremad med udviklingen af et anlæg til lagring af brint. Dette lagringsanlægget vil også blive anvendt mere dynamisk, idet det vil blive fyldt og tømt i takt med brintproduktionen, fortæller han.
Den strøm, der bruges til at producere brinten, kommer fra vedvarende energi. For det betyder, at vi sænker udledningen fra 1600 kg CO2 pr ton stål til bare 0,025 kg CO2 per ton stål.
Adgangen til billig energi er afgørende
Ambitionen er i vid udstrækning at eliminere CO2-udledningen i hele værdikæden fra minedrift til stålproduktion – en rejse, SSAB allerede er på. I Öxelsund, i det sydlige Sverige, er virksomheden ved at bygge en elektrisk lysbueovn, der skal erstatte de gamle højovne, der indtil nu er blevet brugt til produktion af stål. Og i Lulelå – lige ved siden af HYBRITs testanlæg – investerer SSAB i det, der bliver til verdens mest avancerede elektriske stålværk, hvilket forventes at stå færdigt i slutningen af 2029.
- Globalt set er vi en lille stålproducent, men stål er et af verdens mest udbredte materialer og står alene for syv procent af den samlede globale CO2-udledning. Derfor er det helt afgørende at tage skridt som dette, siger Tony Harris, der glæder sig over, at SSAB har en helt særlig mulighed for at bidrage til omstillingen i kommerciel skala qua sin placering i det nordlige Sverige, hvor adgangen til prisbillig vedvarende energi er unik.
- Da Rusland invaderede Ukraine, så vi, hvor afgørende adgangen til billig energi er for Europas økonomi, konkurrenceevne og sikkerhed. Derfor har den unikke beliggenhed for vores fabrik stor betydning, men derudover har vi også den finansielle styrke til at gennemføre transformationen og kunder, der er interesseret i produktet. Så vi laver ikke blot en grøn transition, men også en merværdi til branchen, forklarer han.
Reduktion af CO2-udledningerne i Sverige
Lige nu er SSAB alene på markedet, men Tony Harris forudser, at alle konkurrenter vil kunne producere fossilfrit i løbet af 15 år. Til gengæld vil det nye anlæg til koldvalsning, som er indbygget i stålværket i Luleå, være et varigt differentieringsparameter, som gør SSAB i stand til at levere et bredere produktmiks og mere højkvalitetsstål, på samme måde som vindenergien lige uden for døren.
Men selv om dét stiller SSAB et stærkt sted, er det ikke kun det økonomiske, der er i centrum for Tony Harris, når han skal reflektere over, hvad han vil være stolt af, når han slutter sin karriere.
- Vores produktion udgør blot én procent af Kinas stålproduktion. Men alligevel er det her en enestående mulighed for mig og alle andre, der er involveret i projektet, for at sikre stålproduktionen i det nordlige Sverige og beskytte beskæftigelsen i området for de kommende generationer. Samtidig driver vi en teknologisk forandring, der kan reducere globale CO2-udledningen så kraftigt, at vi rent faktisk har indflydelse på opbremsningen af klimaforandringerne. Dét kniber jeg mig selv i armen over at få lov at arbejde med, siger han.
Når fabrikken i Luleå er fuldt oppe at køre, så SSAB kan levere fossilfrit stål i stor skala, er det forventningen at reducere CO2-udledningerne i Sverige med ti procent og syv procent i Finland samt bidrage til at reducere CO2-udledningerne i hele Europa.
Kilder: Videnskab.dk og Vattenfall.com
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
