Ved første øjekast ser det grå mudder fra de grønlandske gletsjere ikke ud af meget. Men faktisk er det noget helt særligt.
- De små gletsjerpartikler kan komme til at spille en vigtig rolle i kampen mod klimaforandringer – primært af to årsager. For det første er gletsjermelet i stand til at binde store mængder CO2 ved hjælp af en teknik, som kaldes forstærket forvitring. Og for det andet er gletsjermel fremragende som gødning. I vores studier var det mere effektivt end en almindelig organisk gødning, som også indgik i undersøgelsen. Muligvis fordi gletsjermel indeholder flere forskellige næringsstoffer, forklarer Christiana Amalie Dietzen, der er jordforsker fra Globe Institute på Københavns Universitet og en af forskerne bag to nye studier i gletsjermel.
Flere majs og kartofler
Gletsjermelet findes under iskappen i Grønland. Her knuser indlandsisen langsomt de sten og klipper, den hviler på, til helt fint pulver, som med smeltevandet bliver skyllet ud i fjorde, søer og vandløb. Det har danske forskere gravet op fra havbunden i Grønland, og ved at sprede gletsjermelet på en økologisk forsøgsmark i Vojens har de fundet ud af, at det grå mudder fungerer som super god gødning og en effektiv CO2-støvsuger.
- Teoretisk set kan de mange næringsrige mineraler, som gletsjermelet er fyldt med, berige udpinte jorde, og det viser sig nu også at virke i praksis. Vi har set, at melet giver et større udbytte af afgrøder som majs og kartofler, end når man bruger almindeligt økologisk gødning. Derudover kan gletsjermelet optage virkelig meget CO2 fra atmosfæren via en metode, der hedder forstærket forvitring, fortæller Christiana Amalie Dietzen.
"Teoretisk set kan de mange næringsrige mineraler, som gletsjermelet er fyldt med, berige udpinte jorde, og det viser sig nu også at virke i praksis. Vi har set, at melet giver et større udbytte af afgrøder som majs og kartofler, end når man bruger almindeligt økologisk gødning"
Gletsjermel speeder processen op
Forvitring er en proces, der gennem millioner af år har formet Jorden. Fysisk forvitring sker, når klipper bliver nedbrudt i naturen, efterhånden som vejr, vind og omgivelser slider på stenene. Men stenene kan også nedbrydes eller omdannes via en kemisk reaktion, som ændrer den oprindelige mineralstruktur.
Den tekniske forklaring er følgende:
Når CO2 opløses i vand, som det helt naturligt gør, dannes der kulsyre, som kan opløse sten. Den proces kaldes forvitring. Man kan for eksempel se det på gamle statuer, der smuldrer langsomt. Forvitring er en kemisk reaktion, som samtidig omdanner kulsyre til andre kulstofholdige forbindelser som bikarbonat, der ikke risikerer at vende tilbage til atmosfæren som en drivhusgas.
Forstærket forvitring fremskynder den proces, ved at endnu mere stenoverflade bliver eksponeret for kulsyren, for eksempel når sten knuses og blandes i landbrugsjorden. Ved at udsætte større områder for den kemiske reaktion fremskynder man den naturlige proces, hvilket gør det muligt at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Og det kan altså på den korte bane være med til at modvirke klimaforandringer.
- Gletsjermel speeder processen op. Og med disse første resultater er vi kommet et stort skridt nærmere på at dokumentere, at de store mængder gletsjermel, som bliver skyllet ud i havet, efterhånden som indlandsisen smelter, kan indsamles og bruges andre steder i verden, siger Christiana Amalie Dietzen.
Nye muligheder for Grønland
Hvis man skalerer disse resultater op til et areal på størrelse med alle Danmarks landbrugsmarker og forudsætter, at der er samme miljøforhold som i forskernes undersøgelse, kan man indfange 27 millioner ton CO2, hvilket svarer til den samlede udledning i Danmark på et helt år. Og derudover kan gletsjermelet også give et større udbytte på markerne.
- Overraskende nok havde økologisk gødning ikke nogen effekt i det område, vi testede, hvilket indikerer, at jorden allerede var rig på næringsstoffer. Derimod så vi større plantevækst på de marker, hvor vi havde tilført gletsjermel – nærmere bestemt en stigning på 24 procent i udbyttet af majs og en stigning på 19 procent i udbyttet af kartoffelknolde, siger Christiana Amalie Dietzen, der ikke er nervøs for, at fjernelsen af gletsjermelet vil have negativ indvirkning på miljøet i Grønland.
- Der bliver helt naturligt produceret så meget gletsjermel under den grønlandske iskappe, at det kun vil have meget ringe indvirkning på miljøet, når man udvinder det. Det kræver meget lidt forarbejdning, og der er nærmest uanede mængder af det, siger Christiana Amalie Dietzen.
Derudover kan gletsjermel kan også blive en økonomisk gevinst for Grønland.
- Melet kan være en værdifuld ressource for landet, fordi det kan eksporteres og på den baggrund skabe nye arbejdspladser og indtjening i Grønland, siger hun.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
