Legeredskabet ligner kæmpemæssige, kantede perler i limegrønt og gråt, som er stykket sammen til et klatretårn. Hovedmaterialet i klatretårnet er 300 kilogram affaldsplast. Plastikket stammer fra i hundredvis af brugte respirationsslanger og flasker til sterilt vand fra Regionshospitalet Randers, som er rødstensbygningerne lige ved siden af, samt to andre hospitaler i Region Midtjylland.
Der bliver også genanvendt andre materialer til redskaberne på legepladsen, som vintersolen kaster striber af lys på. Heriblandt efterladte fiskenet, reb og trawl fra havet, genanvendt tekstil plus materiale fra aflagte sko. CO2-belastningen er cirka halvt så stor som fra en legeplads i nyt plast. Desuden kan alle materialerne genanvendes, når de engang skal skiftes ud.
Legepladsen blev indviet for få måneder siden og er Danmarks første cirkulære legeplads. Den inviterer patienter og andre – børn som voksne – til fysisk aktivitet. Legepladsen er frugten af et offentlig-privat samarbejde med deltagelse af blandt andet legepladsproducenten KOMPAN og Dansk Affaldsminimering, som forarbejder kasseret plastik til et plastgranulat, således at det kan bruges til støbning af nyt plast.
Legepladsen i Randers er det hidtil mest synlige resultat af bestræbelser på at mindske klimaaftryk og miljøpåvirkninger fra hospitaler i Region Midtjylland. Regionen er grøn frontløber inden for sundhedssektoren i Danmark.
Seks procent af CO2-udledningen
Maria Gaden har siden januar 2021 været leder af det nyoprettede Center for Bæredygtige Hospitaler, som hører under Region Midtjylland og har base i Randers. Hun oplyser, at før legepladsprojektet blev næsten intet plastik på hospitalet genanvendt. Nu bliver en stor og stigende del af plastaffaldet sorteret på Regionshospitalet i Randers, og denne praksis breder sig til andre hospitaler i regionen.
- Det er relativt sent, at sundhedsvæsenet, producenterne af hospitalsudstyr og medicinalindustrien er vågnet op. Det er, som om de har været undtaget fra den grønne dagsorden, fordi de havde et højere etisk og moralsk formål om at hjælpe til at redde liv, konstaterer Maria Gaden.
Der er ellers et betydeligt potentiale på hospitaler for at tilgodese miljø og klima. Det internationale netværk Health Care Without Harm estimerer, at sundhedsvæsnet samlet set står for hele seks procent af CO2-udledningen i Danmark.
Desuden vil det ifølge Maria Gaden gavne sundheden generelt at imødegå klimaændringer.
Reduce, reuse, recycle
Center for Bæredygtige Hospitaler har mest fokus på klimapåvirkningen fra forbruget af hospitalsudstyr og andre varer og tjenesteydelser på regionens hospitaler. En beregning viser, at dette forbrug udgør mindst 80 procent af den samlede CO2-emission fra hospitalerne.
- Vi skal købe rigtigt ind, sænke forbruget og samtidig bevæge os væk fra blot at forbruge og kassere til at genbruge og genanvende mest muligt, siger Maria Gaden, som gerne benytter slagordene på engelsk, fordi de er nemme at huske: Reduce, reuse, recycle.
- Vi skal give udviklingen en ny retning, nemlig fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi, siger Maria Gaden.
Center for Bæredygtige Hospitaler er baseret på generel viden om cirkulær økonomi og sundhedsfaglig indsigt. Men forud for etableringen af centret går også diverse forsøg i Region Midtjylland. Det første var et såkaldt materialestrømsprojekt om genanvendelse af plast, der blev gennemført på Aarhus Universitetshospital af det regionale Team Bæredygtighed og Grøn Udvikling og også inddrog producenter.
"Det er relativt sent, at sundhedsvæsenet, producenterne af hospitalsudstyr og medicinalindustrien er vågnet op. Det er, som om de har været undtaget fra den grønne dagsorden"
Medarbejdernetværk fører til ideer
Maria Gaden var jordemoder og arbejdsmiljørepræsentant, da hun blev frikøbt til en plads i Team Bæredygtighed og Grøn Udvikling og her kunne blive fødselshjælper for bæredygtighed på hospitalerne.
Det første strukturelle initiativ var at etablere et netværk for bæredygtighed, som var åbent for alle medarbejdere. Det er det første af sin slags i Danmark, og over 200 ansatte deltager.
Siden er der kommet bæredygtighedskonsulenter på alle hospitalsenheder, stillinger med fokus på bæredygtighed i indkøbsafdelinger om bæredygtige indkøb, og mere er formentlig på vej.
- Rigtig mange medarbejdere har været vældig motiverede for at gøre noget. Det var famlende i begyndelsen, men vi bliver hele tiden klogere sammen. Mange ideer udspringer af den daglige praksis og overvejelser om, hvordan det er muligt i afdelingen at nedbringe forbrug, der ikke tilfører kvalitet, siger Maria Gaden.
Regionen afsatte en pulje med mulighed for, at hospitalsafdelinger kunne få støtte på op til 100.000 kroner til konkrete bæredygtighedsaktiviteter.
En række konkrete aktiviteter
Resultatet er foreløbig 30-40 projekter. Her er et udpluk fra Regionshospitalet Randers:
Genanvendelige kirurgiske hætter. En guide fra patientkøkkenet om at bruge mest muligt fra grøntsagerne og minimere madspild. Omdannelse af kassable madrester fra det økologiske hospitalskøkken til gødning. Svanemærkning af hospitalsrengøringen. Forvandling af plastaffald fra hospitalet til foreløbig 250 plaststole.
Også på andre hospitaler i regionen er der bæredygtighedsaktiviteter. Heriblandt:
Eksperimenter på Aarhus Universitetshospital med sengeovertræk i klart plastik og uden elastik, hvorved overtrækket kan genanvendes. Deling af udstyr på tværs af afdelinger på Aarhus Universitetshospital, fordi alle 45.000 enheder har chips og digitale læsere, hvilket mindsker indkøb. Genanvendelse af næsten alt plastik på vaskeriet midtVask, som betjener alle hospitaler i regionen. Udvikling af genanvendelige kitler hos midtVask, der ikke skal vendes på vrangen før vask.
Nye arbejdsgange på det kirurgiske sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg, som har reduceret affaldet med over en tredjedel.
En cirkulær region i 2030
Sideløbende med oprettelsen af bæredygtighedsnetværket og Center for Bæredygtige Hospitaler har Region Midtjylland udformet en overordnet strategi om at blive en cirkulær region. Strategien blev endeligt vedtaget af et enstemmigt regionsråd i januar 2021.
Målet er at blive en cirkulær region med bæredygtige indkøb, genbrug, genanvendelse, vedvarende energi og minimalt forbrug i 2030. Det forudsætter markant mindre forbrug og langt mere genanvendelse af affald.
Eksempelvis bliver kun en femtedel af affaldet fra regionens hospitaler genanvendt i øjeblikket.
Også andre danske regioner har klima- og miljømål, men Region Midtjylland skiller sig ud ved at medtage de indirekte CO2-udledninger fra forbruget af varer og tjenesteydelser i målsætningen. Det er udledninger, som sætter det største aftryk, men som er vanskelige at måle, fordi de ofte er knyttet til produktion i udlandet og transport til Danmark.
- Vi har sat en retning, og vi har taget de fornuftige første skridt med pilotprojekterne her i regionen, siger Anders Kjærulff, koncerndirektør i Region Midtjylland med ansvar for regional udvikling, herunder bæredygtighed og grøn omstilling.
- Men vi mangler at blive mere præcise på, hvordan vi skal handle. Det kræver et solidt grundlag at stå på, og vi er begyndt at lave de nødvendige analyser, siger Anders Kjærulff. Han tilføjer, at regionens økonomiafdeling er oprustet med henblik på at kunne lave ordentlige beregninger om bæredygtighed i forhold til økonomi.
Desuden det ligger der ifølge Anders Kjærulff en opgave for hospitalsledelserne i at tage ejerskab til den grønne dagsorden i en presset tid med corona og mangel på hænder.
Klimavenligt byggeri
Foruden et forbrug uden spild på hospitaler indeholder strategien om en cirkulær region, at byggeri skal være klimavenligt. Hertil kommer, at transport skal grøn og optimeret, samt at indkøb skal være bæredygtige.
Anders Kjærulff siger, at fremtidige hospitalsbygninger ikke kun skal være energivenlige - de skal også være langtidsholdbare og fleksible i forhold til ændrede behov. Han nævner byggeriet af en ny regionspsykiatri nær Regionshospitalet Viborg.
Et andet eksempel er opførelsen af Region Midtjyllands kommende supersygehus i Gødstrup nær Herning, som er anlagt med såkaldt grundvandskøl og anden indretning, der skal nedbringe energi- og miljøpåvirkningen.
Byggeri er et vigtigt område, da det er anslået, at 30 procent af CO-udledningen i Danmark knytter sig til bygninger.
Behov for lovkrav
Det store ryk med hensyn til CO2-udledning på hospitalerne i Region Midtjylland ligger forude, og en forudsætning er ikke kun, at affald bliver betragtet som en ressource, men at værdikæderne ændres, og at producenterne overgår til cirkulære forretningsmodeller.
Maria Gaden fortæller, at meget kan opnås ved at gå fra engangsudstyr til flergangsudstyr. Hun siger, at hidtil er hensynet til hygiejne og patientsikkerhed ofte blevet brugt som argument for at undlade at gå ind i overvejelser om bæredygtighed.
- Vi kan ikke finde evidens for, at det for eksempel skulle være mere hygiejnisk at anvende en engangssaks end en flergangssaks. Men generelt er der mangel på viden om flergangsbrug og patientsikkerhed med hensyn til en lang række produktkategorier til hospitaler. Omstillingen til en cirkulær økonomi kræver stærke data - det gælder også på de materialer, som produkterne er fremstillet af. Til tider lyder forklaringen, at det er fabrikshemmeligheder. Vi har langtfra kapacitet til dette opklaringsarbejde. Dette skal løses tidligere i værdikæden, siger Maria Gaden og tilføjer, og politikerne kan skubbe på.
Hun efterlyser også lovkrav om transparens om produkterne, så der kommer gang i innovation, udvikling og test, hvorved der kan blive åbnet for genanvendelse af udstyr. Det optimale vil være EU-lovgivning på området.
Hun ser den såkaldte EU-taksonomi med pligt til virksomheder om at dokumentere bæredygtige økonomiske aktiviteter som et opmuntrende skridt. Det nye klassificeringssystem indføres i etaper fra i år.
Det vil ifølge Maria Gaden også gøre en markant forskel skifte fra en vifte af plasttyper til få, ”rene” plasttyper, som er egnet til genanvendelse.
Samme melding kommer fra Dorthe Thorup-Kjærulff, chef for bæredygtighedsprojekter hos legepladsproducenten KOMPAN.
- De plasttyper, som vi efterspørger, er typer, som kan indsamles til genanvendelse i stedet for, at det bare brændes af, siger Dorthe Thorup-Kjærulff. Hun ser hospitaler som en oplagt partner.
Producenter skal lege med
Anders Kjærulff, koncerndirektøren i Region Midtjylland, siger, at det er nødvendigt med en dialog med producenter og erhvervsorganisationer for at ændre på hele forløbet vedrørende et produkt, så det bliver en cyklus.
- Hurdlen er, at Danmark er et lille marked. Vi kan hjælpe med den nye dagsorden, og Center for Bæredygtige Hospitaler kan være initierende. Ikke kun vil det gøre en enorm forskel er, hvis EU stiller krav på området. Det vil også være rigtigt godt, hvis flere producenter begynder at lave mere bæredygtige produkter og ydelser, siger Anders Kjærulff.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Medicovirksomheder vil tilpasse deres produktion til den grønne efterspørgsel
Her er tre producenter af hospitalsudstyr med bæredygtighedsbestræbelser:
Ambu: Mere klimavenlig emballage og øget genanvendelse af materialer
Ambu fremstiller en vifte af produkter, som næsten alle anvendes på hospitaler. Det store speciale er endoskoper til engangsbrug.
Kommunikationschef Mikkel Trier Wagner oplyser, at Ambu har et bæredygtighedsmål for selve produktionen om at nedbringe CO2-udslippet med 50 procent inden 2025. Det sker blandt andet ved at bruge solenergi.
Desuden tilstræber virksomheden at gøre emballage, som står for op mod halvdelen af produkters klimaaftryk, helt komposterbar, genanvendelig eller genbrugelig inden 2025.
Når det gælder selve udstyret, er det ifølge Mikkel Trier Wagner en udfordring at komme ud over engangsudstyr, fordi risikoen for smitte fra patient til patient skal være elimineret.
- Men vi arbejder på et nyt produktdesign, så vores udstyr kan skilles ad efter brug, renses til hygiejnisk standard og genanvendes som råmateriale - for eksempel i form af plastikgranulat - til at fremstille plaststole eller andre plastikprodukter, siger Mikkel Trier Wagner.
Han siger videre, at det næppe vil være fornuftigt af hensyn til klima og miljø at udvikle flergangsendoskoper, da det ville kræve uforholdsmæssig meget energi og skrappe kemikalier at rengøre og sterilisere udstyret fra gang til gang.
Johnson & Johnson: Bidrag til at optimere hospitalsdrift og reducere forbrug
Johnson & Johnson er en international gigant inden for medicin og medicinsk udstyr.
Virksomheden har en målsætning om at blive CO2-neutral i egne operationer inden 2030. Det oplyser Jette Zoëga, som er bæredygtighedschef i Norden med fokus på hospitalsudstyr.
Desuden hjælper Johnson & Johnson hospitaler til at blandt andet kortere indlæggelsestid og mindre behov for genindlæggelser.
- Det, der har størst effekt på miljø og klima, er at mindske forbruget, konstaterer Jette Zoëga.
Virksomheden stræber desuden efter at sende produkter til kunderne med mindst muligt miljøaftryk. Der sker blandt andet ved at skære ned på transporten. Desuden er Johnson & Johnson i gang med et nordisk projekt om at flytte forsendelser fra flytransport til vejtransport og på den måde spare op til 80 procent af CO2-udledningen.
Jette Zoëga forklarer, at det overordnede hensyn til patientsikkerhed gør det til en særlig udfordring at udvikle mere bæredygtige produkter.
- Der skal fremskaffes evidens, og det tager flere år, siger bæredygtighedschefen. Men Johnson & Johnson har indledt en række projekter om blandt andet at indsamle engangsartikler og genanvende materialerne.
Jette Zoëga siger, at Johnson & Johnson meget gerne indgår i offentlig-private partnerskaber om at lave tilpassede løsninger på de enkelte hospitaler. Det er ikke one-size-fits-all. Det er nødvendigt at komme ind og forstå driften.
- Jo mere vi bliver presset af vores kunder, desto bedre bliver vi til at levere på bæredygtighed, erklærer hun.
Abena: Samarbejde om produkter der både er hygiejniske og bæredygtige
Abena sælger blandt andet handsker, kitler og inkontinensprodukter, der anvendes på hospitaler. Bæredygtigheds- og udviklingschef Eva Tansem Andersen inviterer til et tæt samarbejde med hospitaler om at fremme bæredygtighed, ”for det er en fælles rejse”.
- Vi har i øjeblikket mange typer engangsartikler i vores sortiment. Vi er i gang med at se på, hvordan vi kan bidrage mere til den cirkulære omstilling ved at understøtte genanvendelse af forskellige typer materialer til andre typer af produkter på en måde, som også er økonomisk fornuftig, siger Eva Tansem Andersen. Hun tilføjer, at det kan være en kompleks opgave på grund af kravet om hygiejne og patientsikkerhed, som naturligvis er ufravigeligt.
Abena har gennem en årrække anvendt miljømærkning og har nu egne mål for bæredygtighed og CO2-udledning.
- Vi speeder op nu, siger hun.
- Vi vil gerne være så innovative som muligt i et fællesskab med hospitalerne. Det kræver noget af begge parter at rykke på denne dagsorden, siger Eva Tansem Andersen.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
